Lars Løkke Rasmussen har efterhånden fået samme status som svindleren fra Köpenick, der i 1906 lykkedes med at beslæglægge kommunekassen i den østpreussiske by, Köpenick.
I ”Den Danske Valgundersøgelse”, som er blevet offentliggjort i valgbogen ”Klimavalget”, postulerer professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet og Rune Stubager fra Aarhus Universitet at ved valget i 2019 var det hos de borgerlige partier Venstre og dets formand Lars Løkke Rasmussen, som havde gavn af, at vælgerne flyttede sig rundt. Ved folketingsvalget i 2015 blev Løkke straffet af partiets tidligere vælgere, men i 2019 var hans popularitet blevet genoprettet, og de vendte hjem.
“Grunden til, at de forlod Venstre i 2015, var for manges vedkommende på grund af Løkke. De opfattede ham som utroværdig efter de skandaler, der var med flyrejser og underbukser,” siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:
“Det, vi så ved 2019-valget, var, at hans troværdighed igen var oppe på samme niveau som 2011-valget. Det gjorde, at mange vælgere vendte hjem igen efter et kort besøg hos de to andre partier”.
Lars Løkke Rasmussens hundekunster – eller når man ikke kan få en betroet post!
Lars Løkke Rasmussen deler øjensynligt professorernes vurdering af 2019-valget. I hvert fald har Lars Løkke Rasmussen efter relegeringen fra Venstre etableret ”et mødested”, der angiveligt skal blive et nyt politisk parti. Ifølge Løkke er der omkring 15.000 medlemmer af det nye netværk, der har fået navnet ”De Moderate”.
Det nye parti skal være ”en fornuftig, pragmatisk og udogmatisk stemme i den politiske debat, der kan skabe fremdrift og forandringer i et krydsfelt mellem en ’blå blok’, der martres af værdipolitikken og en ’rød blok’, der hænger fast i et fortidigt syn på individ og stat”.
Javel, men er det noget, Lars Løkke Rasmussen kan levere?
Den lille svindler fra Græsted
Vi kender Lars Løkke som en upålidelig svindler, der er alt andet end ”moderat”. Medierne har for længst afdækket Løkkes mangel på mådehold, hans notoriske privatøkonomiske rod, fiflerierne med bilag, forbindelsen til kvotekonger og boligspekulanter og en i det hele taget en moralsk habitus, der burde forbyde offentlige hverv og enhver omgang med offentlige midler eller andre folks penge.
Lars Løkke Rasmussen er således blottet for klassisk borgerlig samfundsmoral, men hans politiske virke har heller ikke afsat bevaringsværdige aftryk – tværtimod er hans politiske karriere brolagt med monumentale fiaskoer.
Lars Løkke Rasmussen har et væsentligt ansvar for at landsbysamfundene blev smadret af kommunalreformer og svælget mellem København og udkantsdanmark opstod. For politireformen og retskredsreformen, der tvinger kommuner til at oprette egne vagtkorps. For at skolerne blev ødelagt af folkeskole- og gymnasiereformen. For at universiteterne drænet og udsultet af taxametre og forskningsfaktura. For at arbejdsløse blevet endnu mere fornedret af rettidighedskrav i jobcentrene. Og for at skattesystemet blev ødelagt.
Henrik Gade Jensen har i Weekendavisen om Lars Løkke Rasmussen sagt: ”Hans strukturreformer har ødelagt det borgerlige Danmark. Hvis han havde været kirkeminister, havde han nok jævnet alle landsbykirkerne med jorden, så vi kunne nøjes med domkirkerne”.
Kort før Lars Løkke Rasmussen blev vist til døren i 2019, præsenterede han en ny reform – denne gang af Sundhedsvæsenet. Reformen havde ingen opbakning – end ikke i Venstre, og vi har ikke siden hørt et ord om dette han seneste bidrag til ”new public management”.
Ingen udsigt til at han vil kunne levere på de fine løfter
Der er således ingen som helst udsigt til at Lars Løkke Rasmussen vil kunne levere svar på de udfordringer vi står overfor. Vil Løkke fjerne gøgl og tværfaglighed i skolen? Vil Løkke kunne sikre, at forbrydere ender i fængsel – og bliver der? Vil Løkke være parat til en konsekvent udlændingepolitik, der smider udviste og kriminelle udlændinge ud og opsiger de konventioner, der forhindrer politik i national interesse? Vil Løkke fjerne ulandsbistand til Kina og terrororganisationer? Vil Løkke fjerne tilskuddene til alle de venstreorienterede NGOer, der dominerer debatten indenfor social-, sundheds-, undervisnings-, klima- og miljøområderne. Vil Løkke lukke gakkede centre for identitetspolitik på universitetet, rydde op på RUC og Kunstakademiet, og gøre op med den kvælende woke- og cancelkultur, der tilsidesætter merit? Vil Løkke ophæve de i 2013 indførte indskrænkninger om lov om offentlighed i forvaltningen? Ville Løkke have håndteret Coronaepidemien anderledes end Mette Frederiksen?
På trods af både sang og dans, lykkedes det ikke Lars Løkke Rasmussen at komme i betragtning ved den seneste fordeling af poster i EU. Danmarks halvhjertede EU-medlemskab og hans egen track-record stod i vejen. På det personlige plan var COP15 udslagsgivende for, at tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen heller aldrig kommer i betragtning til en betydningsfuld international toppost uden for EU. Løkke Rasmussens senere performance i GGGI bekræftede for mange det negative indtryk, de havde fået i de sene nattetimer i Bella Centeret i 2009.
Ifølge venstremanden Lars Krarup er årsagen til, at Lars Løkke Rasmussen klynger sig til politik, alene fordi ingen tør betro ham en lederstilling i erhvervslivet.
Søren Pind har i en kommentar i Berlingske Tidende sagt:
”Gamle ven, det her projekt handler kun om dig. Din forfængelighed. Og din vrede over det, der er overgået dig. Men det har du selv et medansvar for. Jeg er ikke moralist. Men dit rod … Som vi igennem årene er andre, der har måttet kaste os ud foran bussen for at samle op”.
Dagbladet Information har ligeledes peget på Lars Løkke Rasmussens personlige motiver:
”Det handler ikke om at redde dansk politik, men om at redde ham selv”.
Den seneste tid har det i øvrigt ikke skortet på at også andre prominente medlemmer af Venstre, lader forstå, at Lars Løkke Rasmussen – for at bruge tidligere udenrigsminister Mogens Lykketofts berømte/berygtede ord – i virkeligheden er en “lille svindler.”
Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen kaldte Lars Løkke Rasmussen for en “bitter og hævngerrig” mand.
Og senest beskylder Hernings borgmester, Lars Krarup (V), i en endnu ikke udkommet bog Lars Løkke Rasmussen for at være løbet fra et løfte om at gå af som formand efter folketingsvalget i 2019. Hvilket Lars Løkke Rasmussen som bekendt ikke gjorde. Eller i hvert fald ikke før han blev tvunget til det.
Ifølge Lars Krarup er Lars Løkke Rasmussen kun i politik, fordi ingen tør betro ham en lederstilling i erhvervslivet.
Imens kan vi følge Lars Løkkes hektiske hundekunster på reality-tv, i klummer i B.T., på webinarer, i foredrag og i nye bøger.