Udviklingspolitisk strategi hviler på fejlagtigt grundlag

”Fælles om verden” er navnet på Danmarks nye udviklingspolitiske strategi, der blev offentliggjort torsdag den 24. juni 2021.

Bag strategien står et bredt politisk flertal, der spænder fra Enhedslisten til Det Konservative Folkeparti – udenfor står Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Frie Grønne har oplyst, at de slet ikke har været inviteret mens Nye Borgerlige mere eller mindre selv havde meldt sig ud fra begyndelsen.

Kristendemokraterne er med i det brede forlig, og erklærer sig tilfredse med, at religion nu skal spille en central rolle i dansk bistandspolitik.

Dansk Folkeparti, som ellers havde være med langt hen ad vejen, stod ifølge ordfører Alex Ahrendtsen af, da man ikke kunne enes om at tage udviklingsbistanden fra lande, hvis de fortsætter med at forfølge kristne.

17 milliarder kroner til udviklingssamarbejde

”Fælles om verden” afløser den forrige strategi, ”Verden 2030” fra 2017, og tegner rammen for dansk udviklingspolitik i de kommende fire år. Strategien lægger op til, at Danmark i de næste fire år lever op til sin forpligtelse via FN om at give minimum 0,7 procent af sin BNI i udviklingsbistand.

I 2021 bruger Danmark lidt over 17 milliarder kroner på udviklingssamarbejde.

De danske bistandsorganisationer som Dansk Flygtningehjælp, Oxfam IBIS og Care Danmark er overvejende positive over for den nye udviklingspolitiske strategi, der fokuserer på blandt andet styrkelse af demokrati, klimadagsordenen, adgang til basale rettigheder og bekæmpelse af fattigdom og ulighed.

Organisationen International Media Support bemærker med tilfredshed, at den frie presse og adgang til information for første gang nævnes specifik i en dansk udviklingspolitiskstrategi.

Stiger fattigdom og ulighed ?

Som grundlag for strategien anføres det bl.a.: ”Vi lever i en global brydningstid. Corona-krise, klimaforandringer og konflikter vender fremskridt og udvikling til tilbagegang. Fattigdom og ulighed stiger.”

Det er meget betænkeligt, at den danske udviklingspolitiske strategi hviler på et fejlagtigt grundlag.

Realiteten er, at globalt set er andelen af mennesker, som lever i ekstrem fattigdom, dalet fra omkring 35 pct. i 1990, til 15,7 pct. i 2010, til 10 pct. i 2015 og vil dale yderligere til 6 pct. i 2030 ifølge SDG report 2020.

Udsagnet om ulighed er ligeledes forkert. Den globale Gini-koefficient er ifølge Den Internationale Valutafond faldet med cirka seks point på verdensplan de seneste årtier.

Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor på Aarhus Universitet og forsker i blandt andet international økonomi og skattepolitik, opsummerer udviklingen i den globale ulighed de seneste årtier således: ”Den generelle tendens er klart, at uligheden på globalt plan er faldet, fordi store befolkningsrige vækstøkonomier i den fattigste del af verden har udviklet sig langt hurtigere end de rige lande, og det har trukket millioner af mennesker ud af fattigdom. Samtidig er en lille elite bestående af enkeltpersoner blevet ekstremt rige, men det ændrer ikke på det samlede billede af, at den globale ulighed er faldende”.