Irans nyvalgte præsident Ebrahim Raisi afviser at mødes med præsident Biden. På hans første pressekonference efter valgsejren ved præsidentvalget i Iran fredag den 18. juni 2021 tilkendegav han, at forhandlingerne om mulighederne for at genoplive atomaftalen fra 2015, skal garantere Irans ”nationale interesser”.
Præsident Trump trak USA ud af aftalen i 2018 og gennemførte skrappe økonomiske sanktioner, der bl.a. har forhindret Iran i at høste det fulde udbytte af landets olieressourcer. Raisi opfordrede mandag overfor et enormt internationalt presseopbud USA til straks at vende tilbage til aftalen og ophæve alle de sanktioner, der har lammet den iranske økonomi. Da han blev spurgt, om han i givet fald ville mødes med præsident Joe Biden, svarede han: “Nej.”
Han insisterede også på, at Irans ballistiske missilprogram “ikke kunne forhandles”. Irans regionalpolitik, herunder dets støtte til væbnede grupper som Hamas, Hizbollah, Houthierne i Yemen og shimuslimske militser i Iraq og andre lande, kunne heller ikke indgå som en del af en eventuel ny aftale, der blev indgået i Wien.
Raisi er kendt som hardliner shiamuslimsk gejstlig, der har været er leder af Irans retsvæsen og er tæt på øverste leder Ayatollah Ali Khamenei. Han vandt præsidentvalget, hvor han fik 62 pct. af stemmerne i første runde.
Valgdeltagelsen var imidlertid lige under 49 pct. – et rekordlavt niveau for et iransk præsidentvalg siden den islamiske revolution i 1979. Der var opfordringer om boykot af valget fra systemkritikere og andre som reaktion på, at en lang række kandidater blev forhindret i at stille op til valget.
Analytikere hæfter sig ved, at hvis der skal nås et resultat ved forhandlingerne i Wien skal det være mens den islamiske revolutions ”hardlinere” er ved magten. Ayatollah Ali Khamenei ville aldrig have tilladt den hidtidige kompromissøgende præsident Rouhani at indgå en aftale, der kunne udlægges som om Iran gav efter for presset fra ”Den Store Satan”, USA.
Israels nye premierminister, Naftali Bennett, har advaret verdensmagterne om “at vågne op, før de vendte tilbage til atomaftalen”. Han har sagt, at Raisi, der var involveret i massehenrettelser af politiske fanger i 1988, da han var Teherans viceanklager, var en del af et “regime af brutale bødler”. Israel og en række Sunni-arabiske stater i Mellemøsten er ikke begejstrede ved Irans aktiviteter i region og den trussel, som Irans missilprogram umiddelbart udgør og – på længere sigt – udsigterne til at Iran kommer i besiddelse af atomvåben.
Da Raisi på mandagens pressemøde blev udspurgt om menneskerettighedssituationen i Iran, sagde han: “Jeg er stolt over at have forsvaret menneskerettighederne i alle de hverv, jeg har haft indtil nu.”
Ebrahim Raisi efterfølger formelt Hassan Rouhani som Irans præsident den 3. august 2021.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 