Jakob Ellemann-Jensen bekender i en kronik i Berlingske Tidende, at han tidligere – blind og døv for realiteterne – har vaklet. Ja faktisk var han så meget i tvivl om sit eget ståsted, at han i 2007 meldte sig ud af Venstre. Nu måtte det være slut. Han ville ikke være med i et indvandrerkritisk parti, som han gennem længere tid ikke havde følt sig velkommen i. Jakob Ellemann meldte sig ind i Ny Alliance.
Tiden med corona har imidlertid fungeret som et forstørrelsesglas for Jakob Ellemann-Jensen, der i mellemtiden har fundet tilbage til Venstre som formand. Han ser nu helt tydeligt, at Socialdemokratiet vil gøre Danmark til et samfund, hvor der pejles efter middelmådigheden og det gennemsnitlige. Hvor friheden begrænses, og hvor borgerne ikke har noget valg.
Venstre – derimod – står for et åbent Danmark, et rigt Danmark og et frit Danmark. Det er de tre afgørende kampe, som Venstre må og skal vinde.
Vi må forstå, at hovedfjenden er Socialdemokratiet, men Jakob Ellemann-Jensen gør sig i øvrigt ikke i kronikken den ulejlighed at fortælle, hvordan disse kampe skal vindes, og om det – som Don Quixote – skal ske alene eller eventuelt i samarbejde med andre partier.
