Poul Schlüter har takket af

Schlüter Grøn

92 år blev han, Poul Schlüter. Lidt over ti år og fire perioder som statsminister nåede den altid stilfulde statsmand med de velkendte sølvgrå og bølgende lokker. Men fredag meddelte familien, at han ikke længere er iblandt os.

Som nær medarbejder i næsten 10 år har jeg en meget klar erindring om Poul Schlüter i sine velmagtsdage. Diskretionen har tilsagt, at de fleste iagttagelser fra den periode er forblevet private.

Han adskilte sig fra mange andre politikere på en markant måde: Han var selvhjulpen. Inden han blev statsminister, havde han hverken brug for spindoktorer, taleskribenter eller politiske rådgivere. Han kunne selv. Langt de fleste taler og artikler blev hakket igennem på hans gamle Torpedo-skrivemaskine, der var bygget i DDR. Den fulgte ham gennem alle årene lige ind i Statsministeriet, og regeringens åbningstale blev skrevet på Torpedoen.

Som statsminister blev Schlüter naturligvis udstyret med udkast til taler og artikler – udarbejdet af de ganske få medarbejdere i Statsministeriet, men ofte med input fra fagministerierne. Ved særlige lejligheder kom Torpedoen alligevel frem, og i en snæver vending kunne Schlüter altid improvisere noget selv – på dansk, tysk eller engelsk.

Hans omgang med medarbejdere og samarbejdspartnere var venlig og forstående, men når relationen var afsluttet, var den afsluttet. Det mærkede Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti efter valget i 1988, og det har jeg selv mærket, da jeg forlod Statsministeriet. Hans tålmodighed med partifæller eller andre, der bare ville mele deres egen kage, var kort. Ikke så få telefonsamtaler i statsministeriet blev afsluttet med, at statsministeren pludselig sagde hallo, hallo og mumlede, at forbindelse vist var afbrudt hvorefter han smækkede røret på. Statsministeren afviste hver gang tilbuddet om at få telefonlinjerne efterset.

Det er mere eftertiden og de mange optrædener sidenhen, der har præget manges opfattelse. Altid velovervejet, altid gentleman-agtig. Når han talte, lyttede man. Det gjaldt både seere, tilskuere og andre politikere.

Schlüter er for mig symbolet på en folkelig statsmand. Han havde en baggrund i politik, men også som advokat med en ikke særlig prangende eksamen som cand.jur. fra Aarhus Universitet. Han var bestemt kvik, men han blev ofte bekræftet i, at meget begavede personer ofte var deres egen værste fjende.

Det jeg oplevede, var en politiker, der efter mange år på Christiansborg vidste hvordan det fungerede i det politiske maskinrum. Vidste hvordan politiske modstandere – og allierede – skulle håndteres. Det var ikke noget spindoktorer eller medarbejdere skulle hjælpe med. F.eks. kendte han alle historierne og ”gangrygterne”, og der var vel ikke en eneste kvindelig politiker eller politisk journalist på Christiansborg, der ikke inden Lisbeth og Mie havde en svaghed for hans charme.

De mandlige kollegaer blev besnæret af hans erfaring og den efterhånden enorme succes og popularitet han stod for. Schlüter havde prøvet alt i politik og kunne forudse det politiske spilmange træk frem. En typisk bemærkning i anspændte situationer var: ”Ta’ det roligt – vi er slet ikke fremme ved snorene!”

Schlüter havde opøvet en evne til at formulere punch-lines, ligesom han havde en veludviklet sans for ”foto-opportunities”, der betød, at han var godt stof i medierne. Han havde absolut ingen problemer med at komme ud med sin politik, og resultatet var da også, at de konservative erobrede næsten 25 procent af stemmerne og sikrede ham mere end ti år som statsminister.

Han spildte ikke tiden på romaner eller general Allenbys krigserindringer, men læste aviser – alle aviser, grundigt også Vestkysten! Og han så fjernsyn – og det var ikke kun DR, men alle kanaler! Det betød, at både statsministeriet og udenrigsministeriet skulle stå tidligt op, hvis de ville informere statsministeren om noget nyt.

Så kom Tamil-sagen og den der med ”gulvtæppet”. Ak ja.

Der har altid været klasse over hans fremtoning selvom han klippede sig selv og selv tilrettede jakkesæt fra Regent på Nørrebrogade. Der var noget gentleman over ham – også efter statsministertiden. Det er nok også derfor, at han i dag bliver hyldet på tværs af alle parti skel.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s