
I bestræbelserne på at forbedre Det Indre Marked, arbejder Europa-Kommissionen i øjeblikket på et forslag, der sigter på at fremme transparensen omkring bæredygtige virksomheder, der i højere grad tænker på langsigtet bæredygtighed og mindre på kortsigtet profit.
Med bæredygtighed henvises ikke kun til miljømæssige, men også til økonomiske og sociale forhold. De nuværende krav til virksomhedernes oplysninger om ikke-finansielle forhold er helt utilstrækkelige og lever slet ikke op til brugernes forventninger. Brugerne er blandt andre investorer, potentielle investorer og långivere samt virksomhedernes kunder.
Især er der peget på følgende problemer:
Helt generelt er der ikke tilstrækkelig offentlig tilgængelig information om, hvordan ikke-finansielle forhold og herunder specielt bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhederne, og hvordan virksomhederne selv påvirker samfundet og miljøet. Specielt er de informationer, der offentliggøres, ikke I tilstrækkelig grad sammenlignelige eller troværdige. Virksomheder redegør ikke for alle de ikke-finansielle forhold, som har betydning for bedømmelsen af virksomheden.
I europæiske virksomhedskredse er der opstået stor bekymring for konsekvenserne af forslaget, som de frygter, vil skade den europæiske konkurrenceevne.
I en velkoordineret skræmmekampagne påstås det således, at Europa-Kommissionen i virkeligheden ønsker at begrænse mulighederne for at betale udbytte til aktionærer og ejere, bestemme, hvem der skal sidde i virksomhedernes bestyrelser, sætte nye krav til, hvem virksomhederne står til regnskab for eksempelvis med hensyn til forsyningskæder i andre lande, og forbyde kvartalsrapporter.
I Danmark har Berlingske Tidende villigt stillet spalteplads til rådighed for kampagnen mod bestræbelserne for at fremme bæredygtighed i virksomhederne. Ligesom medlemmer af Europa-Parlamentet fra K, V og S har deltaget i protesterne.
Man må spørge: Er de helt væk?