Har landbruget en fremtid i Danmark?

Hvis Danmark skal realisere den ambitiøse målsætning om en reduktion i udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, skal der snart ske noget.

Regeringen bryster sig af, at der allerede er iværksat tiltag, der vil reducere udledningerne med omkring 6 millioner tons CO2-ækvivalenter. Det er imidlertid mindre end en tredjedel af reduktionskravet på 20-21 millioner tons.

Landbrugs- og fødevaresektoren skal selvklart løfte sin del af klimaindsatsen, men det bør ikke glemmes, at landmænd og virksomheder faktisk allerede har investeret massivt i den grønne omstilling. De store andelsselskaber og de enkelte bedrifter har investeret i at klimaoptimere hele værdikæden. Lige fra forskning i planteforædling, bæredygtighedsmål og klimatjek hos de enkelte landmænd og optimering af husdyrfoder samt produktion af græsprotein.

Klimaindsatsen i landbrug og fødevareerhverv

Hele sektoren har siden 1990 allerede reduceret udledningen med 25 procent, og i Klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren er der anvist tiltag, der kan bringe reduktionerne op på 62 procent i 2030.

Forudsætningen for at klimamålene nås er, at der fortsat investeres i landbrugets omstilling. Hvis de nødvendige investeringer i teknologi og forskning, og i kapitalkrævende tiltag i virksomheder og på de enkelte bedrifter, skal realiseres, er det nødvendigt med et tillidsfuldt partnerskab mellem Christiansborg og landbruget.

Hvis klimaneutral produktion af fødevarer skal være en god forretning, kræver det en fælles forståelse mellem fødevareerhvervet og resten af samfundet. Det er derfor afgørende at der er politisk forståelse for, at uden gode rammevilkår, som erhvervet kan regne med i en årrække, kan opgaven ikke løses.

Hvis opgaven gribes forkert an, bliver resultatet lækager – produktionen flytter til udlandet – og så mister Danmark ikke kun tusindvis af arbejdspladser og milliardindtægter, men vi taber også muligheden for rent faktisk at yde et positivt bidrag til klimaet.

Lige nu forhandler Folketinget om en meget omfattende plan for dansk landbrug. Det foruroligende er, at en række politiske partier syntes at være stærkt påvirkede af Klimarådet, der består af uafhængige eksperter og skal fungere som en “uafhængig vagthund” af regeringens og fremtidige regeringers klimaindsats. Rådet vurderer hvert år, om det er sandsynligt, at Danmark opnår målet om en 70 procents CO2-reduktion i 2030, og kommer med anbefalinger til regeringen.

Klimarådets visioner for dansk landbrug

Hvis der måtte være nogle i dansk landbrug, der på baggrund af minkskandalen, er nervøse ved de politiske processer i regeringen og på Christiansborg, er det fuldt forståeligt.

De tænker måske: Hvor kommer vi fra, og hvor går vi hen – kan vi overhovedet overleve som er hverv?

Klimarådet har allerede i rapporten Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion fra marts 2020 givet svaret.

De skriver: ”Oversat til en dansk kontekst peger dette på en fødevareproduktion, der i højere grad baserer sig på højteknologisk, bæredygtig dyrkning af arealer, hvor plantebaserede råvarer går både til direkte forbrug og bruges som input til bioraffinering, til forædlede fødevarer, i medicinalindustrien, i den kemiske industri og til energiproduktion. Med bioraffinering kan der produceres plantebaserede proteiner, der kan erstatte animalske ingredienser i fødevarer til konsum. Plantebaserede proteiner kan også bruges som dyrefoder eller input til stamcellebaseret kød- og mælkeproduktion. Dette vil kunne reducere efterspørgslen efter animalske produkter og frigøre arealer, hvor der i dag dyrkes foder til den animalske produktion. Disse arealer vil kunne bruges til fx yderligere plantebaseret fødevareproduktion, produktion af energiafgrøder eller omlægning til naturarealer og skovrejsning med fokus på miljøgevinsterne, øget biodiversitet, grundvandssikring og rekreative værdier”.

Det foruroligende er, at Klimarådet hvert år vil komme med nye anbefalinger til regeringen.

Presset fra De Økonomiske Råd

Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd lægger i øjeblikket pres på de politiske forhandlinger i samme retning som Klimarådet.

Så sent som den 7. april 2021 offentliggjorde Det Økonomiske Råd en rapport om produktivitetsudviklingen. I rapporten argumenteres for, at den samfundsøkonomisk billigste måde at opnå de klimapolitiske målsætninger er ved at indføre en afgift på udledningen af drivhusgasser.

Vismændene finder, at det ikke nødvendigvis er afgørende, at afgiften implementeres hurtigt. Det er til gengæld vigtigt, at der sker en hurtig og troværdig annoncering af, hvornår en kommende afgift implementeres og hvor høj den bliver.

Selvom erhvervene ikke ved hvordan reglerne vil være for at modvirke lækager, eller landbruget ikke er oplyst om hvordan den konkrete afgiftsberegning i den animalske og vegetabilske landbrugsproduktion skal foregå, mener Vismændene, at erhverv og husholdninger vil tage hensyn til en kommende afgift på 1.200 kr. pr. ton CO2-ækvivalenter.

Baseret på det virkelige liv må det anses for topmålet af naivitet, når Vismændene antager, at det vil være muligt at forudse den fremtidige udvikling i det danske skatte- og afgiftssystem.

De Miljøøkonomiske Vismænd er om muligt endnu mere nonchalante. I deres rapport DANSK KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030 fra den 9. marts 2021, mener de frejdigt, at dansk økonomi ikke vil lide større skade, hvis politikerne vælger at nå 70-procentsmålet med en høj, ensartet afgift på 1.200 pr. ton CO2 på al drivhusgasudledning i Danmark. Tværtimod er det den bedste samfundsøkonomiske løsning, mener Det Miljøøkonomiske Råd.

Miljøøkonomerne ryster ikke på hånden, selvom det betyder, at Danmark kommer til at ofre en fjerdedel af arbejdspladserne i landbruget og hver tiende i fødevareindustrien og samtidig må se knap 30 milliarder kroner skåret af dansk landbrugs- og fødevareeksport.

Vismændene tror, at en stor del af jobbene og eksportindtægterne vil genopstå i andre, mindre klimabelastende erhverv, og det samfundsøkonomiske tab, der bliver tilbage, er til at leve med: Fire milliarder kroner om året eller 0,15 procent af BNP. Hvad denne “tro” nærmere er baseret på er ganske uklart.

Rådgivningen uden fagligt grundlag

Problemet er bare, at implementeringen af en potentiel klimaafgift i landbruget på 1200 kr. pr. ton CO2-ækvivalenter ikke giver mening endnu

Ifølge fagbladet Ingeniøren gør flere forskere opmærksom på, at der lige nu ikke findes retvisende opgørelser for bedrifters udledning.

“Problemet er jo, at landbrugssektoren ikke bare kan gøre som på energiområdet og udregne udledningen ved at brænde kul eller olie af. Vi har at gøre med biologiske processer,” siger Jørgen E. Olesen, institutleder ved Aarhus Universitet.

Sander Bruun, lektor i plante- og jordvidenskab på Københavns Universitet mener, at man aldrig kommer til at kunne regne bedrifternes udledning præcist ud.

De dystre udsigter

Som det fremgår, er udryddelsen af danske mink kun 1. fase. Siden kommer turen til køer, grise, får og fjerkræ. Forbrugerne bliver til den tid spist af med bioraffinerede fødevarer og stamcellebaseret kød- og mælkeproduktion.

Selvom en række partier er indstillet på blindt at følge Klimarådets og Vismændenes anbefalinger, skal det bemærkes, at regeringen tøver. Der er derfor stadig håb om, at der politisk kan skabes forståelse for, at den grønne omstilling kun lykkes, hvis der skabes tryghed om rammevilkår og vilkår for fremtidige investeringer, og det forudsætter det brede politiske aftaler.

Skal omstillingen lykkes, så klimamålene nås uden af afskaffe et dansk fødevareerhverv, kan det ikke nytte at regeringen kun lytter til SF og Enhedslisten.