Mangel på Heinz tomatketchup i USA

Heinz portionspakninger

Den 5. april 2021 kunne Wall Street Journal bringe den alarmerende nyhed, at der i USA i øjeblikket er en udtalt mangel på Heinz tomatketchup. En ganske alvorlig situation, der ville svare til, at vi i Danmark løb tør for rugbrød.

Ketchup er det nyeste produkt, som coronapandemien har skabt mangel på. Tidligere har man oplevet, at butikker og restauranter manglede produkter som toiletpapir, aluminiumsdåser og pepperoni (i USA en næsten uundværlig pizzaingrediens).

Det er ændringerne i forbrugeradfærd og sundheds- og sikkerhedsretningslinjer, som pandemien har givet anledning til, der betyder, at restauranter over hele USA løbet tør for ketchup i portionspakninger.

Det er især Heinz, der sidder på 70 pct. af ketchupmarkedet i USA, der er ramt af manglen, hvilket har resulteret i, at restauranter nu tester alternativer til den rigtige – Heinz – ketchup.

Restauranter står over for en mangel på ketchup-pakker, fordi pandemien har tvunget mange restauranter til at skifte fra indendørs servering til take-away, hvilket har øget behovet for små portionspakninger i modsætning til bordflasker.

Derudover har de restauranter, der fortsat har været åbne for indendørs servering, også manglet portionspakninger, fordi COVID-19-retningslinjer har dikteret individuelle pakninger i stedet for bordflasker for at bremse virusspredning.

Den stigende efterspørgsel efter ketchup i portionspakninger viste sig allerede sidste år, da restauranter begyndte at åbne igen efter lockdown.

Take-away og hjemmelavet mad har også betydet at detailsalget af ketchup er steget i USA.

Heinz, der sidder på næsten 70 procent af det amerikanske detailmarked for ketchup, planlægger nu at åbne nye produktionslinjer for at øge det samlede antal producerede ketchuppakninger til 12 milliarder om året.

I mellemtiden har nogle restauranter, der hidtil har svoret til Heinz som deres ketchupmærke, været tvunget til at finde tarvelige supermarkedserstatninger for ”the real thing”.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s