Hvornår kan Grønland blive økonomisk og politisk selvstændigt?

Grønland

Grønland går til valg på tirsdag den 6. april 2021.

Valget blev udløst af et formandsopgør i det grønlandske regeringsparti, Siumut, men den grundlæggende debat om – og i givet fald – hvordan Grønland kan blive økonomisk selvstændigt – er en altid nærværende baggrundsdebat i valgkampen.

Kim Kielsen mistede den 29. november 2020 posten som formand for Siumut til Erik Jensen. Kim Nielsen blev umiddelbart siddende som landsstyreformand – en post Kim Kielsen har haft siden 30. september 2014.

Da koalitionspartneren, partiet Demokraatit, trak sig ud af regeringssamarbejdet, var den eneste udvej at udskrive nyvalg til Landstinget.

Valgkampen handler blandt andet om minedrift, lufthavne, fisk og dårlige sociale forhold, men bag de aktuelle valgtemaer, ligger spørgsmålet om løsrivelse fra Danmark. Men vejen dertil – hvis vejen altså skal dertil – er ikke kun brolagt med økonomiske overvejelser. Det er mindst lige så afgørende, at grønlænderne bliver bevidste om levedygtigheden af deres egen kultur og identitet.

Samtidig er der en bred erkendelse af, at selvstændigheden står og falder med økonomien.

Den økonomiske situation i Grønland

Det er vurderingen fra Grønlands Økonomiske Råd og fra organisationen Grønlands Erhverv i Nuuk, at selvom covid-19 har sat flere års økonomisk vækst på pause, er Grønland mildere ramt end de fleste andre lande, og man har heller ikke været tvunget til egentlige nedlukninger.

Grønlands økonomiske situation er derfor ingenlunde dårlig.

Grønlands Økonomiske Råd, med professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet som formand, vurderer at Grønlandsøkonomi er vokset med 2,8 pct. om året i perioden 2016-2019. Grønlands bruttonationalprodukt, BNP, var i 2019 på 355.000 kr. pr. indbygger.

I Danmark, der regnes blandt verdens rigeste lande, var BNP pr. indbygger i 2019 på 401.000 kr.

Større indkomster på Grønland

Ifølge OECD afspejler bruttonationalindkomsten, BNI, i højere grad end BNP den indkomst, der er til rådighed i et land. BNI tager eksempelvis højde for pengestrømme ind og ud af landet i modsætning til BNP.

Udover produktionen på Grønland, der altså fortsat ligger lidt under den danske, kommer der et vist positivt bidrag fra lønindkomster fra personer, der har folkeregisteradresse på Grønland, men arbejder i udlandet (inkl. Danmark). Den væsentligste forskel er dog overførsler til Grønland på samlet omkring 5 mia. kr. Noget stammer fra EU’s betaling for fiskerettigheder, men hovedparten stammer fra bloktilskuddet fra den danske stat og andre statslige udgifter i Grønland. Overførslerne betyder, at den disponible nationalindkomst pr. indbygger i Grønland kommer op på over 460.000 kr.

I Danmark er den disponible BNI på ca. 400.000 kr.

Et selvstændig Grønland

Mulighederne for øget autonomi for Grønland er ingenlunde udtømte i den nuværende hjemmestyrelovgivning. Til syvende og sidst vil vilkårene for fortsat økonomisk støtte fra Danmark til et selvstændigt Grønland være et forhandlingsspørgsmål. Hvis der kan skabes politisk opbakning til det i Danmark, er der intet til hinder for, at overførslerne fra Danmark til et selvstændigt Grønland opretholdes og først aftrappes i takt med at Grønlands egne indtægter stiger.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s