I William Shakespeares skuespil, Julius Cæsar, har den 15. marts en særlig betydning. Tag dig i agt for den 15. marts (Beware the Ides of March) hedder det i skuespillet, der ikke er uden historisk belæg.
I år 44 f.Kr. lod Julius Cæsar sig genvælge til konsul, men lod sig samtidig – imod hidtidig romersk tradition – udråbe til diktator på livstid. Især det sidste fremkaldte den sammensværgelse, anført af Brutus og Cassius, som endte med mordet på Cæsar den 15. marts (Idus Martiae); mordet fandt sted i Senatet, der pga. byggearbejder på Forum Romanum midlertidigt var henlagt til Pompejus’ teater på Marsmarken i Rom.
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg afholder mandag den 15. marts 2021 et lukket temamøde med regeringens ghettorepræsentanter og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek om ghettorepræsentanternes arbejde, vurderinger og anbefalinger til parallelsamfundsindsatsen m.v.
Ihukommende Julius Cæsars kranke skæbne bør Kaare Dybvad Bek tage sig i agt.
Hans velkendte optagethed af påståede modsætninger mellem hovedstaden og provinsen, bør han gemme til en anden lejlighed. Den økonomiske ubalance mellem hovedstaden og resten af landet, der måske opstår fordi hovedparten af den danske velstand skabes i provinsen, men ender i hovedstaden og andre større byer på grund af centraliseringen af erhvervslivet, de landsdækkende organisationer, forsknings- og uddannelsessystemet og den offentlige sektor. Det forhold kræver som bekendt ifølge Kaare Dybvad Bek håndfast socialdemokratisk korrektion.
Det er dog næppe forklaringen på eksistensen af parallelsamfund og ghettoer.
At der til gengæld er en voksende kultur- og mentalitetskløft mellem den kreative klasse i hovedstadens saloner, som Dybvad nu tilhører, og visse befolkningslag i Jylland, er til gengæld tydeligt demonstreret af diskussionen om Inger Støjberg.
Det er således ingenlunde ligegyldigt, hvor lovgiverne søger råd om indsatsen mod parallelsamfund.