Mogens Lykketofts valg til formand for FN’s 70. generalforsamling

Mogens Lykketoft

FN’s generalforsamling samles hvert år fra september til november i FN-hovedkvarteret i New York. Formandskabet løber fra den 15. september og 1 år frem og går på skift mellem de 5 regionale valggrupper: WEOG – gruppen af vesteuropæiske og andre lande (Australien, New Zealand, Canada, Israel, Tyrkiet og USA), den afrikanske gruppe, gruppen for asiatiske og stillehavslande, GRULAC – gruppen af latinamerikanske og caribiske lande, og gruppen for østeuropæiske lande).

Efter rotationsordningen var turen kommet til, at formanden for FN’s 70. generalforsamling fra september 2015 skulle komme fra den vestlige valggruppe, WEOG.

Allerede i marts 2013 blev Mogens Lykketoft af Danmark bragt i spil som en mulig kandidat til posten. Udenrigsministeriet lobbyede for Lykketofts kandidatur overfor de andre lande i WEOG men også overfor toneangivende lande i de øvrige regioner.

Selvom ikke alle lande var begejstrede for den gamle socialist, havde Obama-administrationen ingen indvendinger og i GRULAC havde man ikke glemt Lykketofts eufemistiske karakteristik af Castro-regimet på Cuba som ”samba socialisme”.

På et møde i New York den 27. november 2014 mellem de faste FN-ambassadører fra landene i den vestlige valggruppe, WEOG, kunne det konstateres, at der ikke var andre kandidater, og WEOG indstillede herefter til FN’s Generalforsamling, at Mogens Lykketoft uden valg blev udpeget til formand for FN’s 70. generalforsamling.

Mogens Lykketoft blev herefter i juni 2015 officielt udpeget som den næste formand for FN’s Generalforsamling fra 15. september 2015 til 15. september 2016.

På Mogens Lykketofts hjemmeside kan man læse:

 ”Jeg var formand for FN’s Generalforsamling, da DE 17 VERDENSMÅL blev vedtaget, og vi fik KLIMAAFTALEN I PARIS i hus. Derfor har jeg med helt særligt engagement hundredvis af gange i alle slags forsamlinger talt om, hvordan vi når at afværge klimaophedning og skabe en bæredygtig fremtid”. 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s