I USA er der også debat om finanspolitisk ansvarlighed. De offentlige hjælpepakker og den strukturelle regning fra coronakrisen er en belastning for dansk økonomi. Ingen diskussion om det. Spørgsmålet er om det økonomiske råderum tillader en fortsat forøgelse af det offentlige forbrug og antallet af offentligt ansatte. Hertil kommer regeringens løfte om en kommende velfærdslov.
Statsminister Mette Frederiksen har dog forsikret, at der vil blive taget initiativ til nye strukturreformer, når coronaens krisepolitik er i bakspejlet. Vi har derfor endnu til gode, at se regeringsinitiativer, der som Arne-reformen måtte reducere arbejdsudbud og beskæftigelse modsvaret af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der øger beskæftigelsen.
I USA er der ligeledes blandt fagøkonomer bekymringer over de offentlige underskud og den voksende gældsbyrde.
Janet Yellen, der tidligere var chef for USA’s centralbank, Federal Reserve (Fed) og designeret finansminister i Biden-administrationen, var tirsdag den 19. januar 2021 underkastet den indledende høring i Senatets Finance Committee. I sit forberedte indledende statement talte hun varmt for den stimuluspakke på 1.900 mia. dollar, som den tiltrædende præsident, Joe Biden, foreslog i sidste uge.
”Hverken den kommende præsident eller jeg foreslår denne hjælpepakke uden at have blik for landets gældsbyrde. Men lige nu, hvor renterne er historisk lave, er det klogeste, vi kan gøre at tænke stort.”
Angående bekymringen for at det ville blive nødvendigt at hæve skatterne, sagde Janet Yellen: “I denne tid har vi fokus på, at tilbyde bistand og hjælp til amerikanske familier, så de fortsat kan have tag over hovedet, og ikke på at hæve skatterne!”.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 