Jeppe Kofods indflydelse i OECD

OECD 60

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) annoncerer den 14. januar 2021 på Twitter, at Ulrik V. Knudsen er blandt de indstillede til topposten som generalsekretær for OECD, og at han nu er videre til anden runde i udpegelsesprocessen.

Regeringen har nomineret Ulrik Vestergaard Knudsen til at blive ny generalsekretær i OECD. Ulrik Vestergaard Knudsen er i øjeblikket vice-generalsekretær i OECD, og før det var han direktør i Udenrigsministeriet.

OECD’s nuværende generalsekretær, Angel Gurría, 70, tidligere udenrigsminister i Mexico, der har haft posten siden 2006, træder tilbage med udgangen af maj 2021.

Udenrigsminister Jeppe Kofod har ellers været afskåret fra at yde det danske kandidatur sin ypperste støtte. I december måtte Jeppe Kofod gå i selvisolation som følge af Coronaepidemien. Udenrigsministeriet oplyste i en pressemeddelelse, at et nært familiemedlem til udenrigsministeren var testet positiv for covid-19.

OECD 60 år 14. december 2020

Dermed gik Jeppe Kofod glip af fejringen i Paris af OECD’s 60-års fødselsdag mandag den 14. december.

Udover at misse et storslået fødselsdagsprogram var Jeppe Kofod også afskåret fra at benytte begivenheden til at arbejde for kongerigets interesser og fremme den danske kandidats muligheder for at få posten som generalsekretær i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Om OECD

OECD har eksisteret siden 1961 og har hovedkvarter i Paris.

Organisationen, der ofte kaldes “de rige landes klub”, sigter mod at fremme økonomisk udvikling og verdenshandel, har 37 medlemslande og har som vigtigste mål at samordne den økonomiske politik i medlemslandene. Generalsekretæren er formand for OECD Council, der består af medlemslandenes samt EU’s faste repræsentanter, og han leder sekretariatet, der består af 3300 ansatte økonomer, jurister, statistikere, digitale eksperter, kommunikationsfolk m.v.

OECD Council træder en gang om året sammen på ministerniveau, hvor regeringschefer, udenrigs-, handels- og økonomiministre mødes

Udvælgelsesproceduren omfatter interviews og konsultationer om kandidaterne, men der har utvivlsomt også været talt om sagen i Paris under 60-års festlighederne.

Videre til 2. udvælgelsesrunde

Af de oprindelige 10 kandidater, er de 2 første nu skilt fra, mens 8 kandidater går videre til 2. runde, der ventes afgjort den 28. januar 2021. Der kan herefter følge flere runder inden udvælgelsesprocessen afsluttes i begyndelsen af marts.

De frasorterede kandidater er Polens klima- og miljøminister, Michal Kurtyka og Tjekkiets Vladimír Dlouhý, der har været vicestatsminister og minister for økonomi, industri og handel. Han er formand for Czech Chamber of Commerce og Viceformand for EUROCHAMBRES, sammenslutningen af europæiske handelskamre, der repræsenterer over 20 million virksomheder i 44 lande.

Videre i 2. runde er:

Sveriges tidligere EU-kommissær Cecilia Malmstrom.

USA’s Christopher P. Liddell, vicestabschef i Det Hvide Hus. Liddell, der blev født I New Zealand, har dobbelt statsborgerskab. Før Liddell kom til Det Hvide Hus, var han økonomidirektør (CFO) i General Motors Co., CFO i Microsoft Corp., og CFO of International Paper Co.

Canadas tidligere finansminister Bill Morneau.

Australiens finansminister Mathias Cormann.

Estlands præsident, Kersti Kaljulaid. Kersti Kaljulaid har været medlem af Verdensbankens rådgivningspanel for World Development Report 2021 samt medlem af Europarådets Council on Foreign Relations.

Schweiz: tidligere centralbankchef Philipp Hildebrand

Grækenlands tidligere undervisnings- og udviklingsminister Anna Diamantopoulou, der i øjeblikket er formand for den Athen-baserede tænketank “DIKTIO” – Network for Reform in Greece and Europe.

Chris Liddell

Af de 10 har mange anset Chris Liddell for favorit. En amerikaner har aldrig haft generalsekretærposten i organisationens 60-årige historie.

Trump-nederlaget i det amerikanske præsidentvalg har dog reduceret hans chancer for at få jobbet.

Kersti Kaljulaid

Estlands præsident siden 2016, den 50-årige Kersti Kaljulaid, er en interessant kandidat.

Kaljulaid har været økonomisk rådgiver for den estiske statsminister, direktør for et kraftværk og medlem af EU’s revisionsret fra Estlands medlemskab af EU i 2004.

Kersti Kaljulaid har stået i spidsen for Estlands vellykkede bud på et ikke-permanent sæde i FN’s Sikkerhedsråd (UNSC). Som led i kampagnen rejste Kaljulaid verden rundt, der endte med at Estland i 2019 opnåede et sæde i Sikkerhedsrådet i perioden 2020-2021.

Præsident Kaljulaid har også for nylig været vært for virtuelle topmøder i Tallinn for 12, hovedsagelig central- og østeuropæiske EU-medlemsstater med sigte på at udvikle transport-, energi-, digital- og miljøinfrastrukturer.

Thorkil Kristensen 1960-1969

Danmark har før haft posten som generalsekretær i OECD. Venstrepolitikeren, finansministeren og professoren Thorkil Kristensen (Thorkil Livrem) var generalsekretær 1960-1969.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s