Longyear Energiverk på Svalbard lukkes

Den første norske mine blev anlagt på Spitsbergen, den største ø i øgruppen Svalbard, i 1906. Siden 1916 har selskabet ”Store Norske Spitsbergen Kulkompani AS (SNSK)” – ofte blot omtalt som Store Norske produceret 515 millioner tons kul. I dag producerer den sidste norske mine, Gruve Syv, cirka 120.000 tons om året, hvoraf cirka 30.000 går til kraftværket i byen. Resten fragtes til Tyskland. Næsten 100 procent af Svalbards strømforbrug er dækket af kul fra minen.

Longyearbyen

Svalbards største by, Longyearbyen, blev oprettet i 1906 af entreprenøren John Munroe Longyear (1850–1922). Han var den største ejer i mineselskabet Arctic Coal Company, med hovedkontor i Boston i USA. Minerne og bygden blev i 1916 købt af Store Norske Spitsbergen Kulkompani. Longyearbyen blev nedbrændt og ødelagt af tyske styrker den 8. september 1943 og genopbygget efter 2. verdenskrig.

Norsk bekymring for CO2

CO2-aftrykket i Longyearbyen er et af de højeste per person blandt byer i hele Europa. En af grundene til det høje CO2-udslip blandt beboerne på Svalbard er, at befolkningen næsten er 100 procent forsynet med det fossile brændstof kul til opvarmning og belysning. Faktisk stammer 32 ud af de 78 tons CO2-udslip fra kul, oplyser Energiværket selv.

Ved Svalbard-traktaten fik Norge i 1920 ansvaret for øerne og har dermed ansvaret for natur og miljø. Andre nationer må drive virksomhed som f.eks. kuldrift, som Rusland gør i Barentsburg. Svalbard-traktaten fastslår, at der ikke må være militær på Svalbard.

Nu har den norske regering besluttet, at den i forbindelse med finansloven for 2022 vil fremlægge en samlet energiplan for Longyearbyen. Kulkraftværket – Longyear Energiverk – skal fases ud over en periode på 2 – 5 år.

Der bliver produceret en begrænset mængde vedvarende energi på Svalbard med vindmøller og solceller, men hensynet til forsyningssikkerheden vil veje tungt i udformningen af den fremtidige forsyning af kraft og varme forsyning. Regeringens overvejelser går på, at den fremtidige energiforsyning skal baseres på et nyt naturgas- eller biomassefyret kraftvarmeværk i kombination med en gradvis indfasning af mere vedvarende energi.

Hvad med kulminedriften?

Når kullkraftværket fases ud vil en vigtig del af driftsgrundlaget for Gruve 7, der drives af det norske statsejede selskab Store Norske, forsvinde. Den norske regering er forsigtig med at signalere, at det vil betyde enden på kulminedriften, men henviser til at staten sammen med Store Norskes ledelse må vurdere hvilke konsekvenser lukningen af kulkraftværket skal have for minedriften.

Turisme og dyreliv

Longyearbyen plejede at være en minearbejderby, men er i dag præget af forskere og studerende fra Svalbard Universitet, turister, krydstogtsgæster og hotelejere. Inden Coronapandemien oplevede Svalbard en stigende turisme. Der er øjensynligt mange mennesker fra hele verden, der vil opleve Arktis, inden det forsvinder med klimaforandringerne.

Dyrelivet på øgruppen er allerede udfordret. De omtrent 3.000 isbjørne på Svalbard er berørt af ændringer i havisen, og presses mod beboede områder. Møderne mellem isbjørne og mennesker bliver hyppigere i takt med, at havisen smelter. Det siges, at du har fire sekunder til at reagere, hvis en isbjørn på 50 meters afstand angriber.

Hvis man bevæger sig uden for Longyearbyens bygrænse, er det påkrævet at bære skydevåben pga. faren for at støde på en isbjørn, og i Longyearbyen er der i børnehaver og institutioner hurtig adgang til skydevåben.

Svalbard har i øvrigt en meget hård lovgivning, når det handler om at beskytte de truede isbjørne. Derfor kan man få store bøder for at opsøge isbjørne. Hvis en isbjørn bliver skudt i selvforsvar, bliver der efterforsket, om man kunne have undgået kontakten med isbjørnen.

Svalbard har i øvrigt et rigt dyreliv og tidligere var der på øerne et antal professionelle pelsjægere. Udover isbjørne, polarræve, hvalrosser er der på Svalbard en ret stor bestand af rensdyr.

Svalbards rensdyr er en mindre underart med kortere ben og et relativt lille og rundt hoved. Rensdyrets pels ændrer farve i løbet af de forskellige sæsoner. I løbet af sommeren er pelsen mørkere med brun pels øverst og lys på bugen. Om vinteren bliver pelsen lysere i farven og er næsten grå eller gullig-hvid.

Rensdyr er et yndet jagtobjekt, og fastboende på Svalbard har ret til at nedlægge 1 rensdyr om året.