Når det kniber for præster at foregå menigheden med et godt eksempel

Præst

I øjeblikket er en folkekirkepræst på Sjælland sigtet for drab på sin hustru. Om han er skyldig eller ej, afgør retten. Indtil da kan det siges, at præster ikke er hævet over loven, snarere opfattes de undertiden som mere forpligtede på loven.

Siden den 16. november har den vellidte 44-årige sognepræst ved Reerslev Sogn, Høje Taastrup Provsti, Helsingør Stift, Reerslev Kirke ved Hedehusene, Thomas Gotthard, været varetægtsfængslet og sigtet for at have dræbt sin 43-årige hustru Maria From Jakobsen, der har været forsvundet siden 26. oktober. Thomas Gotthard har fire børn. To af dem med Maria From Jakobsen.

Politiet har bedt om offentlighedens hjælp til at klarlægge den sigtedes færden. I forbindelse med sagen om Maria From Jakobsens forsvinden har det været fremme, at Thomas Gotthard har foretaget søgninger på internettet, som kan forbindes til drab. Det gælder blandt andet ord som “olietønder”, “selvmord”, “forsvinden”, ligesom der er fundet ætsende kemikalier hos den sigtede, der også i flere tilfælde har afgivet forskellige forklaringer overfor politiet.

Præster står ikke over loven

Dansk straffelov er i sin kerne hentet fra Danske Lov fra 1683, som igen er modelleret efter De Ti Bud fra Moseloven. Derfor har vi ved mord at gøre med et brud på Guds retningslinjer for mennesket. I en luthersk kirke som folkekirken er præster almindelige mennesker, og præster dømmes som alle andre.

Krav om offentlig værdighed og sømmelighed kaldes (fra latin) dekorum. Det betyder, at personer i offentlig tjeneste af hensyn til jobbet skal opføre sig lidt pænere end andre mennesker, og det gælder såvel på arbejdet som i fritiden. Værdigheds- eller vandelskrav er udtryk for det samme.

Dekorumkravet fremgår af tjenestemandslovens paragraf 10: Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

I praksis gælder bestemmelsen ikke kun for tjenestemænd, men i princippet for alle i offentlige hverv. Ansatte ved Hoffet, borgmestre og ministre er således blevet fældet som følge af optræden og handlinger, der ikke var forenelige med den agtelse og tillid, som kunne forventes af den pågældende.

Alligevel er der højere moralske forventninger til præster. I præsteløftet hedder det, at vedkommende vil beflitte sig på ”at foregå menigheden med et godt eksempel”.

Når præster træder ved siden af

Indimellem slår provster og biskopper således ned på præsternes brud på den forventelige forbilledlige adfærd. Når præster dømmes for straffelovsovertrædelser, er karakteren af disse afgørende for, hvorvidt de også mister kjole og krave. Kristeligt Dagblad har omhyggeligt registreret en lang række præstesager.

Medvirken til mord

I Danmark blev sognepræst Svend Aage Stiigvad fra Hvidovre i 1947 dømt for medvirken til mord. Den 29. december 1944 havde modstandsfolk likvideret skolelæreren Søren Birktoft. Det skete, fordi præsten havde et godt navn hos modstandsbevægelsen, der troede på hans angivelse af degnen Birktoft som stikker. Det var løgn; Birktoft havde blot opdaget, at præsten stjal af kassen.

Går man tilbage i historien, findes der andre overlagte mord begået af præster. Det gælder for eksempel præsten Christopher Svendesen fra Stenmagle i Vestsjælland, som i 1584 måtte bøde med sit liv for mord på sin kone.

Præsten i Vejlby

En kendt sag drejer sig om præsten Søren Jensen Quist fra Vejlby. Han blev i 1626 halshugget for mord på en daglejer. Senere blev kronvidnerne henrettet for falsk anklage. Den makabre sag dannede forlæg for Steen Steensen Blichers novelle ”Præsten i Vejlby” fra 1829 og blev allerede i 1922 filmatiseret for første gang. Den regnes i øvrigt som verdens første krimi – både på papir og film.

Præstesager 1932-2010

Ifølge en opgørelse over præstesager Kristeligt Dagblad havde kendskab til i 2010, er 15 præster i folkekirken blevet fyret i perioden 1932-2010:

1932: Otto Larsen, Øster Ulslev, Lolland. Fyret for at have udgivet bogen “Skatten i Lerkar” med udtalt skeptisk holdning over for Bibelens mirakler.

1964: Harald Søbye, Blovstrød Kirke, blev kendt som en socialistisk provokatør, der arrangerede protestmarch mod atomoprustningen, kapitalismen og NATO, ville gøre Danmark til en republik og nægtede at bede for kongehuset. I sin prædiken 2. påskedag 1964 lød det ligefrem fra prædikestolen: “Leve republikken!”. Søbye blev fyret for at have kaldt sin biskop for “ussel” og for at have nægtet at bede for kongehuset.

Daværende kirkeminister Bodil Koch betegnede ham ifølge Ritzau som ”urimelig” med ”afkortet stejlhed over for anderledes tænkende og personlige modstandere” til trods for, at han også var i besiddelse af ”gode menneskelige egenskaber og bramfri hæderlighed”.

1974: Erik Bock, sognepræst i Hellig Kors Kirke på Nørrebro i København i 1970erne, blev kendt som ”provopræsten”. I 1974 blev han suspenderet på grund af uoverensstemmelser i menighedsrådet og fik ikke lov til at gå ind i kirken. I stedet fandt han en ølkasse, trådte op på den og prædikede for menigheden uden for kirken. I 2010 optrådte han ”usømmeligt” ifølge Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, ved at begrave en dukke som led i et kunstnerisk projekt på Assistens Kirkegård.

Selvom Erik Bock flere gange satte sig på tværs af det kirkelige system, endte det ikke være end, at han frivilligt gik på pension i 2011 efter 40 år som sognepræst.

1976: Ruben Jørgensen, sognepræst i Skibsted-Lyngby-Terndrup i Aalborg Stift. Forlangte, at forældre skulle følge en dåbsundervisning. Da han ikke ville opgive ordningen, blev han fyret.

1979: Paul Leif Paulsen, Venø Kirke. Præsten og menighedsrådet var uenige om blandt andet præstens løn og præsten blev fyret. I 1989 bestemte Østre Landsret, at fyringen var uberettiget, og Paul Leif Paulsen fik en stor økonomisk kompensation.

1982: Lars Bekker Jensen. Fyret på grund af tjenstlige forseelser.

1987: Lis Conradsen, Uggerløse-Lynge. Uegnet til præstegerningen på grund af alkoholmisbrug.

1988: I en prædiken i Hanstholm den 5. januar 1986 kaldte den kendte provopræst, pastor Inge-Lise Wagner, politiet for ”uniformerede mordere”. Denne prædiken og andre tildragelser gennem otte års uro og splid som først hjælpepræst og siden sognepræst i Rær-Hansted-Vigsø-Klitmøller Sogne, Hanstholm, førte til at “motorcykelpræsten” blev trukket en tur gennem det daværende kirkelige retssystem. Hun blev stillet for hele to provsteretter, og hun blev slutteligt i 1988 dømt for upassende prædiken og afskediget på grund af samarbejdsvanskeligheder med menighedsrådet under stor medieopmærksomhed.

I efteråret 2011 blev hun anholdt, efter hun havde dræbt to gravhunde. Den ene hund blev skudt med et kraftigt luftgevær, mens den anden blev banket ihjel.

Hundene tilhørte præstens tidligere veninde, der boede i nærheden. Hundene havde ifølge Inge-Lise Wagner løbet rundt på hendes ejendom og bidt livet af hendes katte.

Sagen førte til, at politiet ransagede præstens hus. Her fandt politiet et større arsenal af gamle våben, som blev beslaglagt, og præsten blev taget med på stationen.

Politiet endte med at droppe sagen.

1989: Pastor Hakon Svane fra Årup og Rørup sogne på Fyn. Fyret efter mangeårige stridigheder med menighedsrådet.

1991: Else Britta Rahbek, Hunseby ved Maribo. Fyret efter flere års uoverensstemmelser med menighedsrådet.

1992: Keld Burgby, Tåsinge. Fyret for samarbejdsvanskeligheder. En forudgående tjenestemandssag med anklager for at have brugt indkomne beløb fra vielser til personalefester samt mangelfuld regnskabsføring endte med frifindelse.

1996: Bent Feldbæk Nielsen, Snedsted i Thy, fyret på grund af sit dåbssyn. Afskedigelsen blev stadfæstet af landsretten i 1999.

1996: Bent Laursen. Nyborg og Hjulby sogne. Fyret på baggrund af blandt andet værtshusklammeri og beskyldninger om sexchikane.

1998: Lyngby-præsten Leif Bork Hansen blev landskendt, da han i årene 1998 til 2000 begik civil ulydighed og skjulte cirka 30 flygtninge fra Eksjugoslavien. Det fik han en dom på 20 dages betinget hæfte for. Da han efterfølgende iværksatte en indsamling af mad til flygtningene, idømte Landsretten ham yderligere 20 dages betinget hæfte samt at betale en bøde plus sagsomkostningerne i alt 100.000 kroner.

2003: Thorkild Grosbøll erklærede i bogen ”En sten i skoen”, at han ikke troede på en ”skabende og opretholdende gud”. Han blev i 2003 fritstillet af sin biskop, Lise-Lotte Rebel fra Helsingør Stift, efter udtalelserne. Siden kom han under daværende biskop i Roskilde Stift Jan Lindhardts tilsyn, og efter i 2005 at have bekræftet sit præsteløfte med underskrift kunne han igen fungere som præst. Han gik på pension i 2008.

2005: Sagen om sognepræst Lene Matthies begyndte i 2005, hvor et videokamera blev opstillet ved et skab i det fælles sognehus for Vor Frelser og Christians Kirker på Amager. Overvågningen viste, at sognepræsten tog drikkevarer fra skabet. Præsten blev også anklaget for at optræde beruset i tjenesten og endte med at blive forflyttet til Nørrebro, hvorfra hun tog sin afsked i 2007.

2007: Bodil Greve Schmidt, Munkebo ved Kerteminde. Fyret for uegnethed og samarbejdsvanskeligheder. Ombudsmanden kritiserede en række forhold i Kirkeministeriets sagsbehandling.

2008: Præst i Roskilde Stift fyret for samarbejdsvanskeligheder. Præstens navn er ikke kommet frem i offentligheden.

2009: Mette Villads Christensen. Fyret i henhold til tjenestemandslovens paragraf 43, som omhandler langvarige og “dybtgående uoverensstemmelser”. Ombudsmanden har siden underkendt paragraf 43-grundlaget for afskedigelsen.

Nyere sager

De seneste år er en præst ved Kalundborg blevet dømt, fængslet og fyret for seksuelt misbrug af sine konfirmander, en præst er blevet afskediget og idømt fængselsstraf for snyd med kirkebogen for at gøre sig selv arveberettiget. En sydfynsk præst skød en hund gennem døren hos sin genbo. Samme præst havde i et tidligere embede haft skærmydsler med menighedsrådet, og hans hustru havde nægtet menighedsrådet adgang til præstegården og lagt sig foran en traktor. Det fik biskoppen til at indskærpe, at en præst hæfter for sin ægtefælles moralske opførsel.

I 2015 kom sognepræst fra det nordvestsjællandske Vig-Nr. Asmindrup pastorat, Annette Berg, i modvind efter udtalelser om, at hun tror på reinkarnation – udtalelser, som ifølge teologer er i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag.

Sognepræst Dorthe Thaulov kom i 2017 i vælten på grund af et arrangement om dyre clairvoyance med den professionelle dyre-telepatør Ditte Young i Gislinge Kirke ved Holbæk. Det er ikke i tråd med traditionen i folkekirken, lød det fra provst i Roskilde, Detlef von Holst.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s