EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har den 30.december 2020 oplyst, at EU og Kina er enige om en omfattende investeringsaftale, som vil liberalisere markedsadgang.
Meddelelsen fra Ursula von der Leyen kom efter en telekonference mellem Kinas præsident, Xi Jinping, den tyske forbundskansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, EU-præsident Charles Michel og von der Leyen selv.
Investeringsaftalen mellem EU og Kina er et stort skridt i retning af en egentlig frihandelsaftale.
Aftalen – Comprehensive Agreement on Investments (CAI) – er indgået efter næsten syv års forhandlinger, og fjerner hindringer for udenlandske investeringer i Kina for visse EU-industrier, såsom el-biler, cloud computing-tjenester, finansielle tjenesteydelser og sundhedsydelser.
CAI vil også være den første aftale der adresserer statsejede virksomheders adfærd og forpligtelser, sikrer transparens og klare regler for statssubsidiering.
Kina har også forpligtet sig til at ratificere ILO-konventioner om børne- og tvangsarbejde.
EU-krav om level playing field
EU har i aftalen insisteret på at EU-virksomheder fik lige konkurrencevilkår – a level playing field – inden for fast ejendom, fremstillingsvirksomhed, byggeri og finansielle tjenesteydelser. Samtidig ophæves visse krav om joint ventures og tvungne teknologioverførsler fra europæiske virksomheder, der opererer i Kina.
På nogle områder skal europæiske virksomheder stadig indgå et joint venture med en kinesisk partner, hvis de har filialer eller datterselskaber i Kina. Dermed vil de fortsat i et vist omfang være tvunget til at dele forretningshemmeligheder med deres kinesiske partnere. Om CAI-aftalen dermed i praksis effektivt beskytter intellektuel ejendomsret vil vise sig.
For Kina omfatter aftalen investeringsmuligheder i vedvarende energi i EU, selvom denne indrømmelse ikke har den store værdi, fordi alle har kunnet investere frit i EU.
Ifølge Eurostat har EU et betydeligt handelsunderskud overfor Kina – EU eksporterede i 2019 varer til en værdi af omkring 198 milliarder euro til Kina og importerede varer til en værdi af 362 milliarder euro.
I 2019 var Kina er den næststørste modtager af direkte investeringer fra EU efter USA.
Joe Biden
Biden-administrationen har set frem til tidlige konsultationer med EU om Kinas kritisable optræden på de økonomiske områder.
Fra EU anføres det imidlertid, at CAI-aftalen betyder, at EU er på lige fod med USA, der har opnået de samme fordele i sin såkaldte fase 1-handelspagt med Kina fra årsskiftet 2019/20.
Folkelig modstand?
I Tyskland er der massiv støtte til aftalen trods bekymringer over menneskerettighedskrænkelser i Kina, mens Polen har været mindre begejstret – måske fordi de ville have foretrukket at EU stod sammen med USA overfor Kina.
I Europa-Parlamentet må det forventes, at en række parlamentarikere stadig vil kæmpe for arbejdsstandarder og menneskerettigheder trods aftalens elementer om ILO-konventioner.