Bob Dylan

Bob Dylan

Den 7. december 2020 oplyser koncernen Universal Music Group (UMG), at den har købt hele den amerikanske sanger og sangskriver Bob Dylans bagkatalog på mere end 600 sange.

Det rækker lige fra den tidlige “Like a Rolling Stone” til den seneste “Murder most Foul”.

Avisen New York Times skønner, at det er en overdragelse til mere end 300 millioner dollar (1,84 milliarder kroner).

Karrieren

Bob Dylan (født Robert Allen Zimmerman, den 24. maj 1941) dukkede i starten af 1960’erne op på folkemusik-scenen i Greenwich Village i New York, efter han havde forladt sin fødeegn i det nordlige Minnesota oppe under grænsen til Canada.

Den 19. marts 1962 blev der udgivet en lp, der blot havde hans navn, Bob Dylan. Pladen høstede ikke nævneværdig ros hos anmelderne. Det gik bedre med nummer to, albummet ”The Freewheelin’ Bob Dylan”, der slog hans navn fast som sanger og ung rebel.

Herfra udviklede han sig over det næste årti til at blive den mest feterede og indflydelsesrige musiker nogensinde.

Dylan er i dag 79 år, men stadig aktiv som musiker med cirka 100 gigs hvert år, indtil coronapandemien gjorde sit indtog i februar og marts.

Nobelprisen

Bob Dylan er den første sangskriver, der har modtaget Nobels litteraturpris.

Da det i oktober 2016 blev oplyst, at Nobelprisen gik til Bob Dylan, sagde det Svenske Akademi, at han fik nobelprisen “for having created new poetic expressions within the great American song tradition.”

Bob Dylan deltog ikke i den egentlige Nobelpris-ceremoni i Stockholm på Alfred Nobels dødsdag den 10. december 2016. Imidlertid siger reglerne, at en Nobelprisvinder har en frist på 6 måneder til at levere den forelæsning, der er en forudsætning for at modtage de 8 millioner svenske kroner, der følger med Nobelprisen.

Bob Dylan leverede langt om længe i begyndelsen af juni 2017 den forelæsning, som er forudsætningen for at han kunne modtage den økonomiske del af Nobel-prisen i litteratur.

I en optagelse af forelæsningen fra 4. juni 2017 kan man høre Dylan beskrive den stærke indflydelse fra de litterære værker Odysseen, Intet nyt fra Vestfronten og Moby Dick.

Især henvisningen til Herman Melvilles roman Moby Dick var problematisk. I en artikel i tidsskriftet Slate, har Andre Pitzer dokumenteret, at Dylans henvisninger syntes at være planket fra websitet SparkNotes.

Seneste fortjenester

Plagiat eller ej. Dylan har solgt 125 millioner album, og hans sange er blevet udgivet mere end 6000 gange af mange hundrede musikere.

Hans seneste album var “Rough and Rowdy Ways”, der blev udgivet tidligere i år.

Det indeholder den 17 minutter lange sang “Murder most Foul” – en titel der er fundet i William Shakespeares skuespil “Hamlet”.

Den omhandler drabet på præsident John F. Kennedy i 1963 og er en hyldest til den musikkultur, der fulgte.

Dylan har i mange år været repræsenteret på hitlisterne i USA. Det har han også været med “Rough and Rowdy Ways”.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s