Amerikanske advarsler mod EU-protektionisme

Sonny_Perdue-800x450

Den amerikanske landbrugsminister, Sonny Perdue, har ifølge EURACTIV advaret om, at USA eventuelt ville klage til Verdenshandelsorganisationen, WTO, hvis EU fremturer med en ”protektionistisk” landbrugs- og fødevarestrategi.

“The impact on transatlantic trade can be extremely problematic”, fortalte Perdue en række europæiske journalister under en virtuel pressekonference onsdag den 7. oktober. Perdue understregede, at han allerede havde advaret EU-Kommissionen om de amerikanske betænkeligheder.

Baggrunden for de amerikanske trusler (selvom Perdue sagde, at han ikke brød sig om at true) er den Jord til Bord-strategi, som Kommissionen har foreslået.

Jord til Bord-strategien – Farm to Fork på engelsk – blev præsenteret af EU-Kommissionen i marts.

Strategien er en del af den europæiske grønne pagt – The European Green Deal – der har som overordnet mål at gøre Europa klimaneutralt i 2050.

Derfor indeholder jord til bord-strategien en del krav til landmændene blandt andet mål for reduceret brug af pesticider, gødning og antibiotika og positive incitamenter for økologiens udvikling i EU. Ligesom de hidtidige af forsigtighedsprincippet dikterede begrænsninger på brugen af genmodificerede afgrøder og klorskylning af fjerkræ m.v. opretholdes sammen med de europæiske ordninger for oprindelsesbeskyttelse m.v.

Europæisk landbrugs konkurrenceevne

“Hvis europæiske landmænd afholdes fra at bruge moderne værktøjer, som det er blevet anført i Farm to Fork-strategien, kan europæisk landbrugs manglende konkurrenceevne føre til protektionistiske tiltag”, sagde Sonny Perdue.

“Enhver suveræn nation har ret til at bestemme deres egne regler og forskrifter vedrørende deres mad og landbrugsproduktion. Det gør vi, og det gør Europa. Men når der forsøges indført standarder for international handel, der er baseret på subjektive kriterier snarere end evidensbaserede, reelle sundheds- og sikkerhedsforhold, så bliver det ekstremt problematisk,” sagde Sonny Perdue under interviewet.

USA frygter, at den europæiske Jord til Bord-strategi kan lede til at amerikanske produkter, der er produceret efter andre standarder, ikke vil blive tilladt i EU.

“Hvis vi eksporterer tydeligt mærkede fødevarer til EU og forbrugerne ikke vil have dem, så er det markedskræfternes afgørelse. Det vi beder om, er at lade forbrugerne vælge”, sagde Sonny Perdue.

Ifølge Perdue er EU helt galt afmarcheret, når man for eksempel har forbud mod genmodificerede afgrøder. Udnyttelsen af moderne genteknologier og pesticider “have been fabulously successful in the United States – we produce more food with less acres,” understregede Perdue.

Forhandlingerne mellem EU og USA om Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP)

Uenighed om håndteringen af de forhold Sonny Perdue nu advarer mod, samt generelt det, der i handelsforhandlinger benævnes som non-tariff barriers (NTB), var i høj grad årsagen til, at forhandlingerne mellem EU og USA om en handels- og investeringsaftale, Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP), i slutningen af 2016 brød sammen efter mere end 3 års forhandlinger.

Ambitionen var ellers at nå en aftale, der stort set ville fjerne de tilbageværende toldsatser samt – som det vigtigste – strømliner og harmoniserer europæiske og amerikanske regler og standarder, så handlen mellem de to regioner kan glide lettere og eksporten begge veje dermed vokse.

Selvom de økonomiske fordele for såvel EU som USA ville have været betydelige. EU-Kommissionen beregnede dengang, at en frihandelsaftale med USA kunne have styrket EU’s økonomi med 120 mia. euro (900 mia. kr.), give en gennemsnitlig EU-familie en årlig gevinst på 545 euro (godt 4.000 kr.) samt skabe hundredtusinder af europæiske job. I en dansk kontekst vurderede Dansk Industri, at aftalen kunne have øget Danmarks eksport med 27 mia. kr., skabe 15.000 nye job samt gøre mange varer billigere for danske forbrugere.

Folkelig modstand

I Europa var der betydelig folkelig modstand mod den TTIP-aftale, der tegnede sig.

I lighed med tidligere tiders Russell Tribunaler, der i 60’erne vurderede den amerikanske intervention i Vietnam og senere krænkelser af menneskerettigheder i Latinamerika, blev der arrangeret såkaldte Folkehøringer om EU’s frihandelsaftaler.

Fra disse høringer og fra organisationerne, der påtog sig at artikulere den folkelige bekymring, lød det, at man ikke ville have en handelsaftale, som begrænsede demokratiet, truer sociale rettigheder, underminerer regler for farlige kemikalier og fødevarer – eller på anden måde begrænser vores muligheder for at lave regler for at nå legitime politiske mål i offentlighedens interesse.

I Danmark var især venstrefløjen kritisk, og det blev påstået, at en aftale ville betyde opgivelsen af forsigtighedsprincippet, accept af klordesinficeret salmonellafrit fjerkræ og tilladelse til GMO.

Klordesinficering af fjerkræ har konstant været et konfliktpunkt i handelsforhandlinger mellem EU og USA. I EU blev klorbehandling af kyllinger forbudt i EU i 1997 på grund af bekymringer omkring fødevaresikkerhed.

I USA er det – også af hensyn til fødevaresikkerheden – som led i bekæmpelsen af colibakterier, enterokokker og salmonella og andre sundhedsskadelige stoffer tilladt at vaske kyllinger i bakteriedræbende midler som klor.

Metoden er meget udbredt i USA, og derfor har amerikanerne stort set ingen kyllingeeksport til EU-landene.

EU’s modstand omhandler ikke frygten for at indtage stoffet klor. Klorvask er blandt andet tilladt, når det kommer til salat. EU frygter i stedet, at brugen af klor i slutningen af forarbejdningsprocessen kan blive en måde at opveje dårlige hygiejnestandarder.

USA har stedse efterspurgt evidens og videnskabeligt grundlag for EU’s forbud mod klorskylning af kyllinger og hormonopdrættet oksekød. Hårdt presset har EU henvist til ”forsigtighedsprincippet”, som af USA betragtes som en undskyldning for en klokkeklar teknisk handelshindring.

UK’s handelsaftale med USA efter Brexit

I UK er man begyndt at forberede sig på klorkyllinger og hormonbehandlet oksekød.

Nu må hysteriet omkring klorkyllinger høre op, udtaler formanden for den handels- og landbrugskommission (Trade and Agriculture Commission), den britiske regering netop har nedsat.

Regeringen har nedsat kommissionen for at hjælpe med at sikre, at britiske landmænd ikke underløbes af import af fødevarer, der er fremstillet ved hjælp af metoder, der er ulovlige i Det Forenede Kongerige.

I britiske landbrugskredse har der floreret advarsler om at produkter som klorbehandlede kyllinger og hormonbehandlet oksekød ville oversvømme det britiske marked efter en kommende handelsaftale med USA.

Formanden for handels- og landbrugskommissionen, Tim Smith, skriver i det britiske dagblad The Telegraph, at der var brug for et nøgternt perspektiv (“clear-eyed perspective”) på handelsaftalers konsekvenser for forbrugerne.

Regeringens handelspolitik bør baseres på evidens og ekspertvurderinger, sagde han: “Den alarmisme og det hysteri, der har været omkring spørgsmål som import af klorbehandlede kyllinger og hormon-opdrættet oksekød – som begge i øjeblikket i henhold til EU-regler er forbudt i Storbritannien – er hverken i fødevareindustriens eller offentlighedens interesse”.

Tim Smith udelukkede i den forbindelse ikke muligheden for, at sådanne produkter fremover vil kunne importeres til UK som led i en handelsaftale med USA, men han lovede at bidrage til at sikre, at de britiske landmænd ikke udsættes for illoyal konkurrence, og at de britiske høje dyrevelfærds- og produktionsstandarder ikke undermineres.

Handelsaftale med USA kan betyde skærpede mærkningskrav i UK

Den britiske regering har tidligere afvist, at en britisk handelsaftale med USA vil betyde, at amerikanske klorbehandlede kyllinger ville finde vej til de britiske supermarkeder. Nu er Boris Johnson øjensynlig klar til at lade det ske, har blandt andet The Telegraph og Financial Times berettet.

Det forlyder, at den britiske regering overvejer at ophæve importforbuddet af de pågældende produkter og i stedet indføre krav om tydelig mærkning og en toldafgift, der skal opveje de amerikanske producenters konkurrencefordel.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s