Regeringen glemmer, at Danmark har undtagelser fra Maastricht-traktaten

EU skepticisme

Morten Bødskov måtte i december 2013 træde tilbage som justitsminister, fordi han havde løjet overfor Folketinget i en såkaldte Christiania-sag. Det er ikke den eneste brøde Bødskov nåede at begå som justitsminister. I februar 2012 nåede hans jurister i justitsministeriet i strid med alle statsretslige principper frem til, at Danmarks tilslutning til EU’s finanspagt ikke indebar suverænitetsafgivelse og derfor ikke krævede folkeafstemning.

Forhistorien om finanspagten er som følger:

Med Maastricht-traktaten i 1992 blev der i EU iværksat en føderal udvikling, der gradvist skulle føre til realiseringen af en Økonomisk og Monetær Union, ØMU.

Med Danmarks nej til Maastricht-traktaten betød Edinburgh-aftalens undtagelser og specielt ØMU-forbeholdet, at vi stod uden for euro-samarbejdet. Folkeafstemningen i 2000 bekræftede, at Danmark ikke skulle deltage i den fælles valuta. Euro-mønter og -sedler blev i eurolandene indført endeligt i januar 2002.

Euro-forbeholdet havde imidlertid ikke forhindret at flertal i Folketinget besluttede at Danmark skulle deltage i de første faser af ØMU-en.

I juni 1997 besluttede Det Europæiske Råd i Amsterdam Stabilitets- og Vækstpagten, der skulle sikre budgetdisciplin efter euroens indførelse. Samtidig etableredes et nyt kurssamarbejde, ERM2, for at sikre stabilitet mellem euroen og de nationale valutaer tilhørende lande, der endnu ikke er trådt ind i eurozonen.

Danmark tilslutter sig både Stabilitets- og Vækstpagten og valutasamarbejdet i ERM2. Med Stabilitets- og Vækstpagten forpligtede landene sig til et maksimalt budgetunderskud på 3 pct. af BNP og en offentlig gæld på maksimalt 60 pct. af BNP.

Finanspagten

EU’s finanspagt er en traktat, der er indgået mellem de fleste af EU’s medlemslande om stabilitet og styring i den økonomiske og monetære union. Formålet var i kølvandet på den verdensomspændende recession i 2008-09 og den efterfølgende europæiske statsgældskrise at styrke den finanspolitiske disciplin i ØMU-landene, især ved at indføre en snæver ramme om finanspolitikken og supplerende restriktioner for udviklingen i den offentlige strukturelle saldo med en generel grænse på underskuddet på højst 0,5 pct. af BNP.

Traktaten blev vedtaget den 2. marts 2012.

Folketinget besluttede i maj 2012, at Danmark skulle tilslutte sig finanspagten inklusive dens restriktioner på den nationale finanspolitik. De daværende regeringspartier Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF samt oppositionspartierne Venstre og Konservative stemte for, mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance var imod.

Inden tilslutningen var der en livlig diskussion om deltagelse i pagten ville stride imod Danmarks euroforbehold og dermed kræve en selvstændig folkeafstemning.

Modstanderne mente, at deltagelse i finanspagten ville medføre, at Danmark sammen med de øvrige deltagere i finanspagten ville blive tvunget til deltagelse i fælles finanspolitiske initiativer, og at Danmark stort set måtte opgive at føre en selvstændig finanspolitik. Folketingsflertallets beslutning ville dermed indebære at Folketinget begrænsede sine egne handlemuligheder uden at spørge befolkningen om lov.

Det blev dog som nævnt afvist af Bødskovs jurister i Justitsministeriet i februar 2012.

Bindende bestemmelser

De finanspolitiske bestemmelser i pagten er bindende for de 19 eurolande samt de tre øvrige medlemmer af EU, der frivilligt har valgt at underlægge sig bestemmelserne: Rumænien, Bulgarien og Danmark. Allerede i 2012 blev disse bestemmelser implementeret i dansk lovgivning via budgetloven, som fastsætter, at Danmark ikke må have et underskud på den strukturelle offentlige saldo, der overstiger 0,5 pct. af BNP.

I forhold til øvrige modstandere af EU-Kommissionens forslag er Danmark i en unik situation. I forhold til Danmarks EU-forbehold er det især den foreslåede genopretningsfond, der er problematisk. Genopretningsfonden skal være på 750 mia. euro for at have effekt i forhold til Coronavirus-krisen. Forslaget løber op i knap 5600 milliarder danske kroner, der tilvejebringes ved at EU optager lån, som medlemslandene hæfter solidarisk for.

Fonden skal herefter yde 500 milliarder euro som tilskud til nødlidende medlemslande, mens 250 milliarder euro skal ydes som lån på lempelige betingelser.

EU har med Genopretningsfonden tiltaget sig en ny finanspolitisk kompetence, der direkte griber ind i medlemslandenes finanspolitiske kompetence og indirekte dikterer rammerne for landenes økonomiske politik.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s