Præsidentvalg på Island og kommunalvalg i Frankrig

Island - Frankrig

Islands præsident Gudni Johannesson blev ved et jordskredsvalg søndag ifølge de foreløbige resultater genvalgt.

Siden den spektakulære bankkrise på Island i 2008 har Island med omkring 365.000 indbyggere genvundet en vis økonomisk og politisk stabilitet. Det har givet været til fordel for den 52-årige Johannesson.

De tidlige resultater tyder på, at Johannesson har vundet en ny 4-årigt mandat med 90 procent af stemmerne mod højrefløjsudfordreren Gudmundur Franklin Jonsson.

Til gengæld har præsidenten i Frankrig, Emmanuel Macron, vanskeligheder.

Søndag den 28. juni 2020 har man i Frankrig som det andet land efter Corona-lockdown-perioden afviklet 2. omgang af det kommunalvalg, hvor 1. runde blev afholdt den 15. maj 2020. 2. runde skulle have været afholdt den 22. maj, men valget blev udskudt pga. covid-19 og den skrappe franske karantæne og lockdown.

Lav valgdeltagelse

I første valgrunde var valgdeltagelsen usædvanlig lav – 38,8 pct. – den laveste valgdeltagelse ved kommunale valg siden grundlæggelsen af Frankrigs femte republik i 1958.

Søndagens kommunalvalg er afviklet i 4.827 byer rundt omkring i Frankrig, hvor den første stemmerunde ikke kunne afgøre valget. Der har været strenge sanitetstiltag ved afstemningsstederne, hvor masker har været obligatoriske for alle vælgere.

Med en valgkampagne uden valgmøder og gadeagitation, der især har været ført over TV og de sociale medier, er det ikke overraskende, at valgdeltagelsen i søndagens 2. runde var helt nede på 34,7 pct.

Præsident Macron taber valget

For et år siden håbede Macron på, at dette års lokalvalg kunne give hans unge midterparti – La République en Marche – en stærk tilstedeværelse i Frankrigs byer, herunder også i Paris.

Længe inden det endelige valgresultat officielt foreligger, kan det imidlertid fastslås, at valgets sikre taber er præsident Emmanuel Macron.

Kandidaterne fra præsidentens parti, La République en Marche, blev mange steder elimineret allerede i første valgrunde.

Kampen om Paris

Paris påkalder sig særlig interesse i kommunalvalget. I Paris indgik den nuværende socialistiske borgmester, Anne Hidalgo, for nylig en alliance med de grønnes leder David Belliard. Alliancen var ikke uventet – Hidalgo styrede sammen med de grønne under sit første mandat – men med aftalen blev hun den eneste venstre-kandidat. Anne Hidalgo vandt da også med 50,2 procent af stemmerne over Macrons kandidat.

Nedturen i Paris har stor symbolsk betydning forud for præsidentvalget i 2022.

Et lyspunkt for Macron er, at hans premierminister, Édouard Philippe, vinder kampen om borgmesterposten i byen Le Havre i det nordvestlige Frankrig. Philippe har tidligere været borgmester i Le Havre, og selvom mange gerne ser ham fortsætte som premierminister, kan valget få konsekvenser for den franske regering.

Fremgang til De Grønne

Men ellers er det især De Grønne, EELV, der står til sejr i en lang række af Frankrigs større byer. Det gælder i Frankrigs 3. største by, Lyon, hvor Bruno Bernard gør krav på borgmesterposten. Det gælder også Marseille og Bordeaux, hvor de foreløbige resultater tyder på sejr til grønne kandidater frem for Macrons parti, La République En Marche.

Le Pen

I Perpignan i det sydlige Frankrig har Louis Aliot fra Marine Le Pens parti, National Samling, ifølge de foreløbige resultater sikret sig sin første borgmesterpost i en større by.

Hvad sker nu for Emmanuel Macron og République en Marche?

Den franske præsident har allerede inden valget tilkendegivet, at han med sit parti La République en Marche (LREM) under alle omstændigheder ønsker at fastlægge en ny kurs for de resterende to år af hans embedsperiode.

Regeringsændring

Premierminister Édouard Philippe, hvis popularitet er steget kraftigt over hans håndtering af Covid-19-krisen, genvandt som nævnt sin gamle borgmesterpost i Le Havre, og tab af Philippe vil helt sikkert tvinge Macron til store ændringer i den franske regering.

Macrons problemer er ikke blevet mindre af, at LREM-parlamentarikere i maj dannede deres egen parlamentariske gruppe, kendt som Groupe Écologie Démocratie Solidarité, og dermed fratog LREM flertallet i Nationalforsamlingen (underhuset).

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s