Argentina udsætter statsbankerotten

Argentina

Torsdag blev det i Buenos Aires i Argentina meddelt, at fristen for afslutningen af de igangværende forhandlinger med kreditorer var forlænget til den 2. juni 2020.

Argentina, hvis gæld ved udgangen af 2019 løb op i 323 mia. dollars, skulle allerede fredag have betalt renter og afdrag på 3 store obligationslån, men forhandler samtidig om omlægning af gældsposter på 65 mia. dollars.

Den forlængede frist kommer netop som Argentina står over for den niende statsbankerot i nyere tid. Landet er hårdt ramt af recession, men det har ikke betydet at kreditorerne har været villige til at afskrive ret meget på gælden.

En talsmand for Argentinas kreditorer udtalte torsdag håb om at det ville være muligt at nå til en aftale, men iagttagere er skeptiske.

Vil Argentinas økonomiske uføre føre til statsbankerot – igen?

Danmark har siden 2017 været repræsenteret med hele fem ambassader i Latinamerika: I Buenos Aires, Brasilia, Santiago, Bogota og Mexico City.

Det danske udenrigsministerium fremhæver på sin hjemmeside, at Latinamerika de seneste 20 år har set en betydelig udvikling og er i dag en overvejende demokratisk region. Mange lande i Latinamerika har sideløbende oplevet en historisk høj økonomisk vækst, som har ført til, at omkring 80 millioner mennesker i de seneste ti år er løftet ud af fattigdom og ind i middelklassen. Som følge af denne udvikling har Danmark skiftet fokus fra at være udviklings/bistandsorienteret til at satse på Latinamerikas vækstmarkeder.

Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der i Latinamerika en voksende vilje til at fremme bæredygtig udvikling. Det betyder, at de danske eksportmuligheder til Latinamerika inden for bl.a. grøn teknologi og energi- og miljøhåndtering er stigende i flere af landene.

Dronningens besøg i marts 2019

Selvom Argentina vakler på randen af statsbankerot lokkede det danske udenrigsministerium desuagtet i marts 2019 dronningen og kronprinsen sammen med 30 danske virksomheder til et besøg i Argentina. Dispositionen er helt uforståelig, Udenrigsministeriets dårlige jugement har måske mere sin baggrund i historien end i en nøgtern analyse af de aktuelle økonomiske muligheder.

Det må medgives lakskoene og blåfrakkerne i udenrigsministeriet, at Argentina faktisk tidligere et land, der i starten af 1900-tallet var et af verdens rigeste målt på BNP per indbygger. Men i de seneste 100 år har Argentina haft en række gældskriser som følge af dårlig økonomisk og politisk styring. Landet har i realiteten været bankerot i de sidste 20 år, og det er svært at få øje på danske kommercielle interesser i det maleriske fallitbo.

Varm modtagelse, men hvor er pengene?

Den danske delegation blev pænt modtaget af Argentinas daværende præsident, Mauricio Macri, og forhåbningerne har været, at besøget kunne styrke de direkte kontakter imellem danske og argentinske virksomheder, men også føre til konkrete aftaler om, at Danmark og Argentina skal samarbejde om energieffektivitet, forvaltning af vandressourcer, vedvarende energi og patentrettigheder.

Den danske ambassade i Buenos Aires fremturede i sin ønsketænkning, og man afholdt således i Buenos Aires oktober sammen med danske virksomheder og de øvrige nordiske lande planlagt et ”event” om FN’s Verdensmål – de såkaldte SDG’er.

Det dansk-argentinske forhold styrkes også ved, at der nu er placeret en dansk vækstrådgiver på ambassaden i Buenos Aires.

Alle aktiviteterne er tydeligvis sat i søen uden tanke på, hvor finansieringen skal komme fra. Heri adskiller folkene på ambassaden i Buenos Aires sig desværre ikke fra andre dele af Udenrigsministeriets overoptimistiske eksportfremmesystem.

Problemet er kun, at tilliden til Argentinas økonomi er i frit fald!

Den tidligere præsident, Mauricio Macri, kom til magten i 2015 på løfter om at kick-starte og liberalisere Latin Amerikas 3. største økonomi. Han var dog slet ikke I stand til at indfri løfterne og Argentina befinder sig reelt i en recession med en stigende inflation på over 55 pct.

Macris forsøg på at føre en stram krisepolitik betød at han mistede opbakningen fra tidligere borgerlige, der i stedet for den lovede økonomiske fremgang oplevede decideret forarmelse og nedgang i levestandard.

Den økonomiske krise var årsagen til voldsomme protester og demonstrationer mod regeringen op til præsident- og parlamentsvalget den 27. oktober 2019.

Præsidentvalget

Mauricio Macri led derfor som forventet et stort nederlag til den peronistiske venstrefløjskandidat, Alberto Fernandez.

Med Alberto Fernandez er Argentina vendt tilbage til velkendte socialdemokratiske politikker med en protektionistisk og statskontrolleret økonomi med streng valutakontrol som under det tidligere Kirchner-regime.

Tidligere præsident i Argentina fra 2007-2015, Cristina Fernandez de Kirchner, fik ved valget i oktober posten som Vicepræsident.’

Da hun selv var præsident, kæmpede hun indædt med den argentinske landbrugssektor over eksportskatter og vægrede sig ved at honorere kravene fra indehavere af argentinske statsobligationer, der betød, at Argentina frem til 2015 reelt var udelukket fra de internationale kapitalmarkeder. Staten gav samtidig meget store subsidier til bl.a. el og indførte en række uhensigtsmæssige tiltag som valutarestriktioner, eksportskatter og ekspropriationer af virksomheder inklusiv landets største olieselskab, YPF S.A. (Yacimientos Petrolíferos Fiscales).

Mens præsident Alberto Fernández tilhører den kristelig-konservative fløj, karakteriseres Cristina Fernández de Kirchner som udpræget venstrepopulist – og den der har bukserne på i præsidentskabet!

Økonomisk morads og udsigt til statsbankerot

Med venstrefløjen ved magten i Argentina har markederne mistet tilliden og muligheden for at, Argentina ligesom i 2001 og 2014 igen må gå i betalingsstandsning er overhængende.

Inflationen i Argentina er på mere end 50 pct. Og økonomien er på 3. år i recession.

Hovedårsagen til elendigheden er den enorme statsgæld på 323 mia. dollars, og Argentina er ikke i stand til at honorere servicering og tilbagebetalingskrav fra IMF, obligationsejere og andre kreditorer.

Spørgsmålet er om Argentina kan opnå den nødvendige henstand og omstrukturering af gælden. Det vil vise sig når vi når frem til forhandlingsfristen den 2. juni 2020.

Hvis Argentina igen går i betalingsstandsning, vil pesoen uvægerligt blive svækket dramatisk og det vil naturligvis have negative følger i Brasilien og Uruguay, men næppe større globale konsekvenser, fordi den international omsætning af pesoen er begrænset.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s