Forud for EU-topmødet den 23. april 2020 opfordrer Italiens premierminister til EU-solidaritet. Den italienske premierminister Giuseppe Conte har gentagne gange opfordret til, at Den Europæiske Union udsteder fælles euroobligationer for at demonstrere EU-landenes solidaritet i bekæmpelsen af Coronavirus-krisen.
Conte siger i et interview mandag den 20. april 2020 i den tyske avis, Sueddeutsche Zeitung, at udstedelse af sådanne såkaldte Corona-obligationer ikke handler om at EU-landene nu skulle være fælles om Italiens nuværende og fremtidige gæld. Conte opfordrer Tyskland og Holland til at ophæve deres forbehold og signalere, at Europa taler med én stemme, og han understreger at de fælles obligationer skulle bruges til helt specifikke formål inden for en begrænset tidsramme.
Tyskland og Holland, har sagt, at de ikke betragter fælles eurozone-obligationer som den rigtige måde at støtte sundhedsudgifter og økonomiske redningspakker indenfor de 19 eurolandes valutasamarbejde.
Berlin peger på den allerede eksisterende europæiske stabilitetsmekanisme, ESM, men det er også en mulighed, at Den Europæiske Investeringsbank, EIB, kan styrke indsatsen for at give nødlidende europæiske virksomheder lånegarantier.
Conte oplyser, at det var uklart, om ESM-bistand – hvor Italien eventuelt kunne få adgang til mellem 35 og 37 milliarder euro – ville ære ledsaget af hårde betingelser.
Topmøde torsdag den 23. april 2020
EU’s stats- og regeringschefer skal torsdag den 23. april afholde et videotopmøde om, hvordan man takler de økonomiske konsekvenser af krisen på torsdag. Det ventes, at et centralt tema på mødet vil være de sydeuropæiske landes krav om solidariske Corona-obligationer.
På det sidste EU Topmøde, hvor stats- og regeringscheferne var sammen fysisk, skændtes de om EU-budgettet. 75 mia. euro skilte landene, og de er fortsat ikke enige om EU’s langsigtede budget – om den finansielle ramme for 2021-2027.
Den 26. marts afholdtes et nyt topmøde – denne gang virtuelt. Corona-pandemien betød, at stats- og regeringscheferne mødtes til en videokonference. Det centrale tema var finansieringen af Corona-epidemien.
Før tiden med Coronavirus var de kendt som euro-obligationer, og det var noget, mange EU-ledere har argumenteret for siden oprettelsen af euroen i 1999: et fælles gældsinstrument til finansiering af låntagning, hvor pengene kan dirigeres til de lande, der har brug for finansiering her og nu.
Finansieringen af Corona-pandemien
I øjeblikket stifter de nationale regeringer i eget navn gæld for kunne finansiere projekter og nationale budgetter, men de gør det til vildt varierende omkostninger!
Tyskland kan faktisk opnå negative renter på grund af en uovertruffen kreditvurdering og stram kontrol med det offentlige forbrug, mens Italien – med sin mindre prangende kreditvurdering – skal betale en højere rente.
På EU-ledernes videokonference kunne de ikke blive enige om at dele den gæld, der nu stiftes for at finansiere bekæmpelsen af Covid-19.
Angela Merkel og Nord mod Syd
Den tyske kansler Angela Merkel, der deltog i det virtuelle topmøde fra sin lejlighed i Berlin, hvor hun er i selvisolation, efter at hendes læge testede positivt for virussen, indrømmede åbent, at der ikke var enighed om anvendelsen af finansielle instrumenter. Det eneste man kunne blive enige om, var at EU-finansministrene skulle undersøge emnet nærmere og rapportere til stats- og regeringscheferne i løbet af 2 uger.
Borgernes tillid udfordres
For almindelige EU-borgere, der bange for deres helbred, sikkerheden for deres kære, bekymrede for hvor pengene til husleje og mad skal komme fra, efter at virksomheder er lukket ned, er tanken om, at Europas ledere brugte 6 timer på at skændes om ordlyden topmødekonklusioner, der udsatte afgørelsen af hvad EU vil gøre ved corona-virussen, er helt uforståelig.
Lande som Italien og Spanien, der er hærgede af virkningen af virussen på deres befolkning og deres skrøbelige offentlige finanser – var dybt skuffede.
Italien havde allerede inden Covid-19 ramte, vendt sig fra svoren EU-tilhænger til et af EU’s med skeptiske medlemslande.
Grundlæggende mangel på solidaritet
Problemet er, at coronavirussen simpelthen fremhæver allerede eksisterende, velkendte vanskeligheder i EU.
Når Nordeuropa med afvisningen af Corona-obligationer fortsat nægter at hæfte for de sydeuropæiske lande, udstilles den manglende solidaritet i samarbejdet.
Dødsstødet til EU?
“Nordeuropa lader Sydeuropa I stikken” har den tidligere socialdemokratiske leder i Tyskland, Sigmar Gabriel, udtalt: ”Det er bedre at have Corona-obligationer end et EU, der falder fra hinanden”.
Corona-pandemien kan meget vel blive EU’s endeligt, advarer eksperter og sydeuropæiske regeringschefer.
Omvendt er politikerne i velhavende euro-lande som Tyskland og Holland nervøse for deres vælgeres reaktion, når talen kommer på “gældsdeling” eller “solidaritet” og risikoen for, at regningen for de fattige lande i syd tørres af på skatteborgerne i de rigere EU-lande i Nordeuropa.
EU’s finansministre enige om billionstor Covid 19-hjælpepakke
EU’s finansministre nåede sent den 9. april til enighed om en skitse for en stor europæisk genopretningspakke.
Resultatet – en hjælpepakke på over 4000 milliarder kroner – to gange Danmarks bruttonationalprodukt – til imødegåelse af den økonomiske recession i kølvandet på pandemien – blev nået sent onsdag den 9. april efter 3 dages hårde videomøde-forhandlinger.
Skal godkendes på et Topmøde i Det Europæiske Råd
Inden de mange milliarder kommer i omløb, skal oplægget fra finansministrene vedtages på Topmødet i Det Europæiske Råd den 23. april 2020.
Finansministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at stats- og regeringscheferne skal afklare finansieringen af en ny genopretningsfond samt de juridiske og praktiske aspekter ved fonden, herunder relationen til EU-budgettet samt finansieringskilder.
Enighed om fælles støtte med begrænset risiko
Fra finansministrenes forhandlinger er det oplyst, at der ikke kunne opnås enighed om Corona-obligationer, hvor Tyskland, Holland, Danmark og andre nordeuropæiske lande skal hæfte for fælles statsobligationer og dermed fælles finanspolitik.
Til gengæld bliver der nu indført låne- og støtteordninger, hvor de enkelte lande hæfter med garantier svarende til deres EU-vægt.
Støtten til de europæiske økonomier, virksomheder og arbejdspladser vil blive ydet over det ordinære EU-budget (der endnu ikke er vedtaget), fra den Europæiske Investeringsbank, fra en ny genopretningsfond, fra den eksisterende lånefond, Den Europæiske Stabiliseringsmekanisme – ESM samt lån fra EU til lande, der har finansieringsproblemer.
Elementerne i pakken
Hovedelementerne i Covid-19-pakken er ifølge Finansministeriet:
- En garantifond i regi af Den Europæiske Investeringsbank, som skal understøtte finansiering til især små- og mellemstore virksomheder for ca. 1500 mia. kr. (200 mia. euro)
- Et EU-instrument til støtte af nationale lønkompensationsordninger og visse sundhedsrelaterede tiltag på samlet op til ca. 750 milliarder kr. (100 mia. euro). Ordningen forkortes SURE for ”Support to mitigate Unemployment Risks in an Emergency”.
- En genopretningsfond, som skal støtte genopretningen af europæisk økonomi via støtte til EU-budgetprogrammer.
- Adgang til lån fra eurolandenes fælles lånefond (ESM) for i alt 2 pct. af eurolandenes BNP (ca. 1800 mia. kr./240 mia. euro) på visse betingelser.
- Den næste flerårige finansielle ramme (MFF 2021-2027) vil skulle afspejle krisens konsekvenser.
Finansministrene gør også opmærksom på, at EU-landene allerede har gennemført omfattende nationale finanspolitiske tiltag for at få økonomierne så skånsomt gennem krisen som muligt.
Den Europæiske Centralbank har lanceret et stort program for opkøb af obligationer, og det er blevet muligt for medlemslandene at bruge de resterende strukturfondsmidler i EU’s budget (ca. 275 mia. kr.) på COVID-19 tiltag.
Endelig er der allerede afsat godt 20 mia. kr. på EU’s budget i 2020 til bl.a. transport og opkøb af medicinsk udstyr, felthospitaler og ekstra sundhedspersonale.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 