Er olieprisernes frie fald stoppet?

OPEC-aftale

Saudi-Arabien, Rusland og USA blev Påskesøndag enige om gå i spidsen for at begrænse olieproduktionen, der som følge af at den globale efterspørgsel efter corona-pandemien er faldet med 25-30 pct.

Aftalen betød, at olieprisen (Brent) steg med 5,0 procent til 33,08 dollar pr. tønde, da handelen mandag morgen startede på de asiatiske markeder.

Investorer er fortsat bekymrede over, at nedskæringerne måske ikke er nok til at støtte højere priser i de kommende uger, da den verdensomspændende lockdown har betydet faldende efterspørgsel efter benzin, diesel og jetbrændstof.

Produktionen reduceres med 12 mio. tønder

Aftalen kom i stand efter knap en måneds fejde mellem Saudi Arabien og Rusland, der har tvunget olieprisen helt i bund. Mexico ville ikke gå med til at skære produktionen ned med 300.000 tønder om dagen som krævet af Saudi Arabien. Præsident Trump greb ind og tilbød at USA reducerede produktionen således at Mexico slap med en reduktion på 100.000 tønder om dagen.

Aftalen betyder, at 23 lande har forpligtet sig til at tilbageholde 9,7 millioner tønder om dagen olie fra de globale markeder. Det svarer til en reduktion på omkring 13 pct. af den nuværende produktion, der som nævnt allerede var faldet med 25-30 pct. fra normalniveauet på omkring 100 mio. tønder om dagen.

I forbindelse med aftalen blev det oplyst, at ikke-OPEC-medlemmerne USA, Canada og Brasilien vil sænke udbuddet med 3,7 millioner tønder olie om dagen. Det er ikke oplyst hvor meget Rusland skal reducere produktionen.

Det er dog Saudi-Arabien, Rusland og andre olieallierede, der forventes at bære hovedbyrden af markedstilpasningen. Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Kuwait skulle være enige om at reducere produktionen med yderligere 2 millioner tønder om dagen udover de aftalte kvoter. Der er således at produktionen i alt begrænses med knap 12 mio. tønder om dagen.

Forhandlingsforløbet

Aftalen blev indgået på en videokonference søndag mellem OPEC’s 13 medlemmer samt en række andre olieproducenter, herunder Rusland, Norge m.fl. USA deltog ikke selv i mødet, men har været særdeles aktiv for at der kunne indgås en aftale inden oliemarkederne åbnede mandag.

Resultatet må karakteriseres som en diplomatisk sejr for præsident Trump. Hans støtter i den amerikanske olieindustri, som prisfaldet kastede ud i en krise, pressede Trump til at intervenere inden situationen havde udløst en byge af konkurser i industrien, hvor ikke mindst skiferolie- og ethanolproducenter var i farezonen.

Oliepriserne er faldet med over 40 pct. siden begyndelsen af ​​marts, hvor Saudi-Arabien og Rusland ikke kunne blive enige om produktionsbegrænsninger. Rusland trak sig fra forhandlingerne og Saudi-Arabien indledte en aggressiv priskrig i et forsøg på at erobre markedsandele fra Rusland.

Hvad ville Rusland?

Der spekuleres på om Rusland ved at nægte produktionsbegrænsninger i virkeligheden søgte at lægge pres på USA. Med oliepriser på under 30 dollar pr. tønde er mange amerikanske producenter af skiferolie, tjæresand, ethanol m.v. under pres. Det kan have været Ruslands mål at presse USA til at ophæve de økonomiske sanktioner som Rusland og det russiske olieselskab Rosneft er pålagt af USA efter annekteringen af Krim og invasionen i Ukraine.

Om præsident Trump har været tvunget til indrømmelser til Putin vides ikke, men torsdag i sidste uge var Saudi-Arabien og Rusland i hvert fald enige om at afslutte priskrigen. Enigheden mellem Saudi Arabien og Rusland betød, at olieprisen fredag steg til knap 31 dollar pr. tønde.

Nu var det så Mexico, der blokerede for en aftale ved at nægte at reducere med mere end 100.000 tønder om dagen.

Præsident Trump har lagt pres på både Saudi Arabien og den mexicanske præsident Andrés Manuel López Obrador, og løsningen blev altså at USA overtog noget af reduktionskravet fra Mexico.

Som led i presset på Saudi Arabien skulle Trump angiveligt have truet med at lægge afgifter på importen af råolie fra Saudi Arabien.

Lørdag talte nogle republikanske senatorer også med den saudiske energiminister i næsten to timer og advarede ham om, at alliance mellem USA og Saudi Arabien ville lide skade, hvis han ikke reducerede produktionen.

Saudi Arabiens olieminister

Den saudiske energiminister er ikke hvem som helst: Prins Abdulaziz bin Salman, søn af den saudiske konge og halvbror til den designerede arving til den saudiske trone, kronprins Mohammed bin Salman. Forhandlingsforløbet har imidlertid efterladt indtrykket af en hård og kantet forhandler. Hans optræden som de facto formand for OPEC var udfordrende fra starten. Han blokerede Angola fra et teknisk møde og hans efterfølgende diskussion med den afrikanske producent over petitesser afsporede næsten hans første store OPEC-topmøde i december.

På en konference i sidste måned, skændtes prinsen åbenlyst med den russiske energiminister Alexander Novak og sagde, at Rusland ville fortryde at nægte at nedbringe produktionen. Uenigheden afsluttede et mere end tre-årigt samarbejde mellem de to oliegiganter og udløste en priskrig.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s