Er der udsigt til afslutning af krigen i Yemen?

Yemen

Saudi Arabien har med henvisning til coronavirussen erklæret våbenhvile i to uger i Yemen. Våbenhvilen kan være et skridt, der kan afslutte den blodige 5 år lange konflikt, der efterhånden har udviklet sig til en belastning for Saudi Arabien.

Lige siden Houthierne i 2015 væltede Yemens regering og besatte landets hovedstad Sanaa har en saudi-ledet koalition kæmpet mod de iransk-støttede Houthi-oprørere. Det har været en brutal og blodig kamp, ​​og ifølge BBC er mere end 110.000 mennesker dræbt i Yemen

Covid 19

Truslen om Covid-19 var blevet umulig at ignorere. Fredag ​​rapporterede Yemen det første bekræftede tilfælde og et bredt udbrud kan være ødelæggende i den arabiske verdens fattigste land. Konflikten har allerede smadret landets sundhedssystem og påført befolkningen på 28 mio. mennesker sult og sygdom.

Houthierne har været forbeholdne overfor våbenhvilen og overfor FN tilkendegivet, at deres overholdelse af våbenhvilen vil være betinget af, at restriktionerne på skibstransporter og flyvninger ophæves.

På trods af den vedvarende spænding håber Martin Griffiths, FNs særlige udsending til Yemen, at Saudi Arabiens våbenhvile vil bane vejen for fredsforhandlinger. Hvis det sker, kan det langt om længe bringe en krig til ophør, der har udløst en af ​​de værste humanitære kriser i verden.

Yemen er et stort land med 28 millioner mennesker, 46 pct. af dem er under 15 år. Saudi Arabien har til sammenligning 33 millioner mennesker; Syrien 18,5 millioner; UAE 9,6 millioner og Libyen 6,6 millioner.

Selvom Yemen er den arabiske verdens fattigste land, er det for stort til at man kan lade det gå ned. En kronisk mislykket stat i Yemen vil betyde evig krise på den arabiske halvø – hvad enten det skyldes krig, terrorisme, flygtninge, sygdom eller det hele i forening.

Baggrund for borgerkrigen

Den sydlige del af Yemen, med Aden som hovedstad, var selvstændig indtil 1990, hvor Nord- og Sydyemen blev forenet. Nordyemen blev selvstændigt allerede da det ottomanske imperium gik i opløsning efter første verdenskrig og Sydyemen blev selvstændig efter Storbritannien trak sig ud efter flere års kamp mod oprørere i 1968.

Magtkampen mellem politiske ledere fra nord og syd udviklede sig til en tre måneder lang borgerkrig i 1994, som blev vundet af Nord.

Krigen der danner fundamentet for den aktuelle humanitære katastrofe, begyndte i 2004, da hæren og oprørsstyrker under ledelse af præsten og politikeren Hussein al-Houthi stødte sammen. Al-Houthi blev dræbt og bevægelsen tog hans navn. Gruppen har sit udspring i landets nordlige bjergegne og medlemmerne tilhører shia-grenen af islam.

Iran støtter oprørerne

Som andre shia-grupper i regionen, for eksempel i Libanon og Irak, bliver Houthi-bevægelsen støttet af Iran. Den støtte har været med til at få Yemens store nabo i nord, det sunni-muslimske Saudi-Arabien, til at gå ind i krigen på regeringens side i 2015.

Saudi Arabien støtter regeringen

Sammen med Saudi-Arabien kom den nære allierede de Forenede Arabiske Emirater, UAE, der heller ikke var interesseret i en Iran-kontrolleret, shia-muslimsk nabo.

Borgerkrigen har dermed sine rødder i forhold i Yemen og i den muslimske verden, der eksisterede længe inden det ”arabiske forår” i 2011 bredte sig over hele Mellemøsten.

Kampene i 2014 begyndte som en væbnet konflikt mellem shia-muslimske houthi-oprørere fra den nordlige del af landet og regeringen, som dengang var ledet af den folkevalgte præsident, Abd-Rabbu Mansour Hadi. Houthierne er en del af det shia-muslimske mindretal i Yemen. Ud af Yemens samlede befolkning på ca. 28 millioner udgøres knap to tredjedele af sunnimuslimer og godt en tredjedel af shiamuslimer.

Som følge af kampene overtog houthierne kontrollen med den nordvestlige del af landet, herunder hovedstaden Sanaa. Samtidig udnyttede terrorgruppen Al Qaeda og siden Islamisk Stat (IS) det politiske kaos til at positionere sig i landet.

Saudisk ledet koalition intervenerer

Det sunnimuslimske kongedømme Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater var ikke interesserede i en stat domineret af radikale sunni-islamister lige op til deres sydlige grænse. Ifølge Saudi Arabien er houthierne ydermere støttet af ærkefjenden Iran.

De formerede derfor en koalition under saudisk ledelse bestående af: Saudi Arabien, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Jordan, Marokko og Sudan. I 2015 intervenerede koalitionen militært i Yemen til fordel for den yemenitiske regering.

Yemen er dermed blevet en slagmark, hvor rivaliseringen mellem Iran og Saudi Arabien udspilles. Iran har benægtet at støtte houthierne, men ifølge bl.a. New York Times er der anvendt iransk producerede missiler under kampene.

Konflikten har delt landet i en houthi-kontrolleret nordvestlig zone, som bl.a. omfatter hovedstaden Sanaa samt en sydøstlig zone, der kontrolleres af Saudi-ledede styrker og andre styrker, som er loyale overfor regeringen.

USA, UK og Frankrig støtter koalitionen

Allerede mens Barack Obama var præsident begyndte USA, Storbritannien og Frankrig at støtte koalitionen logistisk, med efterretninger og med salg af våben. Den vestlige støtte har i høj grad handlet om at bekæmpe terrorgruppen Al Qaeda og Islamisk Stat, men den amerikanske administration har ifølge analytikere også haft til hensigt at begrænse Irans indflydelse i regionen.

Både Al Qaeda og Islamisk Stat (IS) er til stede i Yemen med hver deres dagsorden. Begge organisationer har påtaget sig ansvaret for en række selvmordsaktioner og andre terroranslag i Yemen. En helt ny rapport fra FN anslår ifølge flere nyhedsmedier, at der findes mellem 250 – 500 IS-krigere i landet, mens Al Qaeda råder over 6.000 – 7.000 krigere.

FN’s rolle

Situationen i Yemen blev allerede i 2015 taget op i FN’s Sikkerhedsråd. Den eneste resolution, der er vedtaget, opfordrer parterne “in particular the Houthis,” to “immediately and unconditionally end violence.”

Ud over de 110.000, der er døde, er 2,6 millioner yemenier fordrevet, og der er mere end 280.000 flygtninge, ifølge FNs højkommissær for flygtninge. Landet har været udsat for bølger af kolera. Sundheds- og uddannelsessystemerne er for det meste kollapset. IMFs personale omtalte efter et besøg i Yemen sidste år økonomien som “krøllet” og sagde, at landet er i “en humanitær krise”, hvilket forklarer, “en kraftig nedgang i økonomisk aktivitet og kulbrinteeksport sammen med en bred suspension af grundlæggende offentlige tjenester har efterladt omkring 17 millioner mennesker akut behov for fødevarehjælp og andre former for hjælp. ” Det skønnes nu, at 17 millioner er vokset til 24 millioner – svimlende 85 pct. af Yemens befolkning.

Yemen, Syrien og Libyen er, hvad Verdensbanken har benævnt skrøbelige stater i konfliktsituationer med høj intensitet, der risikerer endemisk fattigdom og ustabilitet mangler massiv bistand. Denne vurdering blev foretaget før COVID-19-pandemien og faldet i oliepriser.

Saudi Arabiens reformer

Saudi Arabien og kronprins Mohammad Bin Salman har formentlig interesse i at få Yemen-krigen afsluttet så han kan fokusere på sine økonomiske og sociale reformer og samtidig en faktor, der belaster de tætte bånd mellem USA og Saudi Arabien. Demokraterne har uophørligt kritiseret Trump-administrationen for dens støtte til Saudi Arabiens krigsindsats i Yemen.

De Forenede Arabiske Emirater, UAE, og regimet i Abu Dhabi menes også at være modne til at få krigen afsluttet.

Hvad vil Iran?

Dermed ligger bolden faktisk hos Iran. Selvom Houthierne er skeptiske overfor våbenhvilen kan Teheran vælge at gribe muligheden for at genetablere et tåleligt forhold til sine arabiske naboer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s