Finanssektoren plejer egne interesser med klimaforslag

OPP

Finanssektorens klimapartnerskab har afleveret sine klimaanbefalinger, og af dem fremgår det, at banker og realkreditinstitutter har en ambition om at øge de grønne lån med 300 mia. kr. frem mod 2030.

Finanssektoren opstiller selv fire ”initiativområder”:

  • Sætte mål for at monitorere reduktion af kunders CO2-aftryk
  • Aktivt engagere sig i kunder og projekter
  • Integrere bæredygtighed i forretningsmodeller
  • Reducere udledninger fra finanssektoren selv.

Angående det sidste har virksomhederne i finanssektoren selv en begrænset udledning af drivhusgasser. Derfor ser finanssektorens klimapartnerskab det som sin vigtigste opgave at finansiere initiativer i andre sektorer – vel at mærke på markedsmæssige vilkår.

Hvis nogen havde ventet, at banker, pensionskasser og institutionelle investorer skulle være sprunget ud af skabet som filantroper, skal de belave sig på en kæmpeskuffelse.

Finanssektoren mener selv, at der kan blive tale om lån til energibesparende tiltag i boliger og små og mellemstore virksomheder, risikovillig kapital til udvikling og skalering af grønne teknologier, der blandt andet omdanner el til CO2-frie drivmidler (Power-to-X) og reducerer klimaaftrykket hos landbrugets husdyrhold.

Rapporten stiller i udsigt, at Finanssektoren er parat til at skyde egenkapital ind i store energiinfrastrukturprojekter som udbygning af havvind, el-transmissionsnettet og en energi-ø i Nordsøen.

OPPoffentlige-private partnerskaber

I forhold til klimainvesteringer i havvind, el-transmissionsnettet og de visionære planer om etablering af en veritabel energi-ø i Nordsøen, påpeger Finanssektoren behovet for ændringer i reguleringen af energisektoren. Den nuværende regulering af Energinet og distributionsselskaber, hensynet til energikunderne og de begrænsede indtjeningsmuligheder skaber ifølge Finanssektoren usikkerhed om den nødvendige udbygning bliver foretaget og risikerer også, at den bliver unødvendigt dyr.

Finanssektoren benytter lejligheden til at trække en gammel traver af stalden – offentlige-private partnerskaber – såkaldte OPP-løsninger – som en betingelse for den finansielle sektors deltagelse.

OPP er karakteriseret ved at finansieringen og udførelsen foretages af private, mens ejerskabet af kritisk infrastruktur bevares på offentlige hænder.

Finanssektoren har også interesse i at finansiere elektrificeringen af den kollektive trafik. Her mener Finanssektoren også, at OPP-løsninger kan være relevante, hvor finansieringen og udførelsen foretages af private, mens kontrollen og det langsigtede ejerskab er bevaret på offentlige hænder.

Formanden for finanssektorens klimapartnerskab, Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark, har i årevis arbejdet for at fremme OPP og finansieret udarbejdelsen af en rapport, der agiterer for OPP.

Det ville være en triumf, hvis danske pengeinstitutter, pensionsselskaber og andre institutionelle investorer – som modydelse for at stille klimakapital til rådighed – garanteres en stabil strøm af skatteborgernes penge, at investorernes risiko afgrænses til en håndterbar størrelse og at komplekse regulatoriske barrierer ryddes af vejen.

Er offentligt-private partnerskaber løsningen?

Mantraet fra Torben Möger Pedersen har i årevis været, at OPP – offentligt-private partnerskaber – Voila – kan sikre os flere veje, skoler, plejehjem, forsyningsanlæg, infrastruktur og grønne, klimainvesteringer – alt sammen på overkommelige vilkår!

Nu stiller finanssektorens klimapartnerskab i udsigt, at danske finansielle institutioner er klar til at forpligte sig til at investere yderligere 300 mia. kr. i den grønne omstilling frem mod 2030.

Med rapporten ”Køreplan for finanssektorens klimapartnerskab – Sammenfatning og anbefalinger. Marts 2020” deltager finanssektoren i den uredelige markedsføring af OPP overfor naive politikere som en overlegen udbudsform og attraktiv finansieringsmodel for offentlige anlægsprojekter.

Bedre projektstyring?

Det er utvivlsomt rigtigt, når det påpeges, at der sine steder indenfor det offentlige er behov for bedre projektstyring. Sagerne i Banedanmark, DSB, sygehusvæsenet og Byggestyrelsen taler for sig selv. Sagen er bare, at OPP ikke i sig selv nødvendigvis sikrer en bedre projektafvikling – heller ikke for grønne projekter.

Det må ej heller glemmes, at det, der kaldes barrierer i forhold til kommuner, pensionskasser og pengeinstitutter er kommet på plads efter finanskrisen og i forhold til kommunerne sikrer, at de økonomiske forhold er fremme i lyset, når der træffes politiske beslutninger med langvarige økonomiske konsekvenser for skatteborgerne.

Hvis disse regler ikke fandtes, kunne OPP-modellen være en måde at sløre offentlig låntagning af penge, man ikke har, og hvor skatteborgerne holdes i uvidenhed om de reelle tilbagebetalingsforpligtelser. Fordelene for den private OPP-partner kan derfor meget vel ske på bekostning af den offentlige økonomi og skatteborgerne.

På finansieringssiden er det meget svært at se, hvorfor offentlige myndigheder skulle låne hos private OPP-partnere til en højere rente, end man selv kan låne til. Uanset om formålet er klima, er OPP helt grundlæggende også et offentligt lån, og der er stadig kun ét sæt lommer, pengene kan hentes fra, og det er skatteborgernes. Det er en illusion, at vi som samfund får flere penge ved at låne gennem OPP. Der er kun to måder at dække udgifterne til OPP-projekter på: gennem skat eller brugerbetaling.

En undersøgelse foretaget af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – bekræfter, at OPP-modellen er en måde at sløre offentlig låntagning af penge, man ikke har, og hvor skatteborgerne holdes i uvidenhed om de reelle tilbagebetalingsforpligtelser. Fordelene for den private OPP-partner kan derfor meget vel ske på bekostning af den offentlige økonomi og skatteborgerne.

Stop alle OPP-projekter!

Pengepolitiske lempelser og andre udviklinger på de finansielle markeder betyder nu, at europæiske statsobligationer har negative renter – herunder samtlige tyske statsobligationer. Det er nu gratis for stater at låne i obligationsmarkedet. Samtlige OPP-projekter burde derfor øjeblikkelig standses – det er langt billigere for skatteborgerne, hvis staterne selv finansierer den grønne klimaomstilling, infrastruktur, hospitaler m.v.

Peter Brixtofte og ”Farum-modellen”

Selvom socialdemokrater som Dan Jørgensen er fristet af OPP, kan vi takke Peter Brixtofte og ”Farum-modellen” for, at OPP og de dertil knyttede deponeringsregler er betryggende reguleret i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. For kommuner og regioner skulle de gældende deponeringsregler sikre, at de økonomiske forhold er fremme i lyset, når der træffes politiske beslutninger for skatteborgernes regning.

I Danmark har vi også været tilbageholdende med at lade private finansiere offentlige projekter, fordi erfaringerne fra udlandet er, at man bruger OPP til at låne penge, som man ikke har. Det er samfundsøkonomisk problematisk, fordi man gældsætter samfundet og fremsender regningen til kommende generationer.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s