Hvorfor allierer vi os ikke med USA i kampen mod Kina?

I danske aviser har det ikke skortet på kritik af USA og præsident Trumps handelskrig med Kina. Det er ikke længe siden Berlingske i en leder skrev, at en handelskrig skal undgås med alle midler, ”fordi verden kan blive kastet ud i et økonomisk kaos, hvis panikken breder sig”. Vi har også fra officielt dansk hold ved mange lejligheder set en underdanig respekt for Kina praktiseret. Skiftende regeringer glemmer ikke at Kina er Danmarks 6. vigtigste eksportmarked. Det gælder i forhold til Tibetsagen, håndteringen af Dalai Lama og en uklædelig slesken omkring de kinesiske Panda-bjørne.

Kun i forbindelse med Grønland har Danmark – meget diskret – gjort fælles sag med USA og lagt afstand til Kina.

Straftold

Den 1. august 2019 annoncerede USA en straftold på ti pct. på kinesiske varer for ca. 300 mia. dollar fra 1. september. De kinesiske myndigheder har svaret igen ved at suspenderet indkøb af amerikanske landbrugsprodukter. Desuden vil Kina ikke udelukke at lægge told på amerikanske landbrugsprodukter, der er indkøbt efter 3. august.

USA har været kritiseret for, at ved at lægge told på en lang række varer overhører USA fuldstændig erhvervslivets og EU’s bekymringer. Konfrontationen med Kina kan udløse en bølge af protektionisme, som kan blive gnisten til en ny global krise, har det bekymret lydt.

Manglende tillid til det multilaterale system

I Danmark er bekymringen også gået på, at Danmark og EU trækkes med ind i Trumps strid med Kina. Det truer med at opløse det multilaterale system i handelsorganisationen WTO, som i Danmark tilsyneladende er at foretrække frem for en verden, hvor den stærkes ret hersker i bilaterale konfrontationer.

Hidtil har USA-kritikerne været blind for, at ”Made in China 2025” udgør den absolut største trussel mod USA og andre vestlige lande. ”Made in China 2025” har det er erklærede mål, at Kina om få år skal være den dominerende globale aktør inden for 10 strategiske industrier. Men der er findes også en anden strategi: “Den nye Silkevej”, hvor Kina i de kommende år bruge 9500 milliarder kroner på at skabe en transportkorridor med et omfattende netværk af moderne jernbanenet og infrastruktur fra Asien til Europa, som vil passere igennem så mange lande, der ikke har adgang til havet, og som derfor vil blive økonomisk afhængige af Kina.

Inden 2030 vil de overhale USA som verdens største økonomi, lyder vurderingen fra flere eksperter ifølge Bloomberg.

Huawei og Færøerne

I lyset af den aktuelle sag om Huawei og opbygningen af 5G internet på Færøerne har piben fået en anden lyd. Nu lyder det fra toneangivende aviser, at vi skal stå fast mod Kinas ”mafiametoder”.

5G er den næste generation af globalt internet. Her spiller Huawei, der er verdens største producent af telekommunikationsudstyr, en afgørende rolle. Huawei og Ericsson anses for førende indenfor 5G, mens Nokia, ZTE, Qualcomm og Cisco halter efter. Andre 5G-selskaber er AT& T, China Mobile, Samsung og Verizon Communications.

Når 5G er så interessant et vækstmarked er det fordi, teknologien understøtter fremtidige styrkeområder som kunstig intelligens (artificial intelligence, AI), robotteknologi og Internet of things (IoT) udover ekstreme høje hastigheder på internettet.‎

Frygt for, at kinesiske myndigheder vil bruge Huawei til spionage, har medført, at virksomheden er blevet udelukket fra flere markeder i Vesten. På Færøerne står Huawei allerede for det eksisterende 4G-net, og har formentlig også på 5G det bedste udstyr til den bedste pris. Kineserne er simpelthen længst fremme, samtidig med at de bruger store summer på forskning.

Spionerer alle mod alle?

Med spionageanklagerne prøver USA at svække Huaweis stærke kommercielle position. Spørgsmålet er, om Kina vil bruge Huawei til at spionere gennem. Kina er formentlig udmærket klar over, at i det øjeblik, de gør det, har kineserne ikke noget verdensmarked længere.

Kryptering er rykket helt frem på dagsordenen, efter at den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden i sommeren 2013 gennem tophemmelige dokumenter afslørede, hvordan de amerikanske efterretningstjenester bogstaveligt havde snablen direkte nede i datakablerne hos alle de store IT-selskaber, hvis tjenester er verdens mest brugte, og således kunne kopiere alle data og analysere dem bagefter. Siden har bl.a. mobilproducenterne valgt, at deres telefoner fra fabrikken bliver krypteret.

USA, UK, Australien, Tyskland og en række andre lande ønsker lovgivning, der sikrer at Googles Gmail og Facebooks Messenger, WhatsApp, Instagram m.v. anses som kommunikationstjenester. Dermed skal de opfylde samme lovkrav om bl.a. udlevering af oplysninger til politiet som teleselskaber. Det forudsætter, at Apple, Facebook og andre selskaber implementerer en såkaldt bagdør i krypterede beskedtjenester.

Vi bør gøre fælles sag med USA i kriger mod Kina

Hvorfor lurepasser vi i forhold til Kina? Ét er spionage og cyber security, men alle danske firmaer, med blot perifer berøring af det kinesiske marked, kan bekræfte berettigelsen af den amerikanske kritik af Kinas ageren på de globale markeder.

I øjeblikket synes de 2 parter at stå langt fra hinanden, men dem, der påstår, at præsident Donald Trump startede handelskrigen med Kina, har fået noget galt i halsen. Selvom Kina blev medlem af WTO i 2001, har det ikke afholdt Peking fra i årevis at føre økonomisk krig mod USA og andre Vesteuropæiske lande – stjålet intellektuelle rettigheder, tvunget udenlandske firmaer, der ville gøre forretninger i Kina, til at overføre teknologi og statssubsidieret kinesiske firmaer i unfair konkurrence med amerikanske og andre udenlandske virksomheder.

Alle danske virksomheder, der har prøvet at handle i Kina, kan bekræfte hvad præsident Trumps højre hånd i handelsspørgsmål, Peter Navarro, Director of Trade and Manufacturing Policy, har argumenteret for i de amerikanske handelsforhandlinger: Frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår. Verden er imidlertid ikke ideel. I konkurrencen med Kina og visse andre lande, er USA og EU-landene oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.

Hvorfor tøver Danmark? Hvad kan vi opnå ved at holde os ”neutrale” i den krig, der foregår og som også påvirker dansk økonomi?

Når Mette Frederiksen næste gang møder USA’s præsident, Donald Trump, bør hun tage tyren ved hornene og tilkendegive Danmarks uforbeholdne støtte til USA i de igangværende handelsforhandlinger med Kina.