Den venstreorienterede kriminolog Jørn Vestergaard

Jørn Vestergaard

Den venstreintellektuelle kriminolog og professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, er et lysende eksempel på modkulturens Gramsciske March gennem institutionerne.

Han er født i Aalborg og blev student fra byens katedralskole i 1966. Karrieren som indehaver af alle de rigtige venstrefløjsmeninger og den livslange kamp mod USA-imperialismen, det kapitalistiske lønarbejde og kapitalismens diktatur blev indledt som lektor i kriminalret og kriminologi på Den Sociale Højskole. Fra 1975 slog Vestergaard sine folder på Københavns Universitet som kandidatstipendiat, adjunkt, lektor, docent og endelig som professor i strafferet.

Blekingegade-banden

I en kronik i Information den 7. juni 1989 kritiserede de tre venstreintellektuelle kriminologer, Preben Wilhjelm, Flemming Balvig og Jørn Vestergaard, dagbladet Informations dækning af Blekingegade-banden og dens tilknytning til den danske militante og voldsparate venstrefløj. Journalist Lars Villemoes blev af venstrefløjens beskyttere anklaget for at tilsidesætte ”fundamentale journalistiske principper”, bryde med retssikkerheden og viderelevere ”løsagtig snak” og ”fiction”.

Jørgen Dragsdahl

Da historikeren Bent Jensen i januar 2007 i Jyllands-Posten skrev, at PET anså Jørgen Dragsdahl fra Information for at være agent, var Jørn Vestergaard, dengang docent i strafferet ved Københavns Universitet, hurtig ude med kritik: ”Det, som Bent Jensen i en meget polemisk form har gjort med sin artikel, svarer jo til en selvbestaltet standret, der får Moskva-processerne til at ligne civiliseret retspleje.”

Jørgen Dragsdahl blev efter en langvarig proces til sidst i Højesteret frikendt for at have været russisk agent. Bent Jensen forsvarede sig med, at han mente, at offentligheden burde vide, at beskrivelsen af Jørgen Dragsdahl i DIIS-udredningen om Danmark under Den Kolde Krig (2005) var misvisende. Ifølge PET-papirerne, som både Bent Jensen og DIIS havde set, havde Jørgen Dragsdahl kontakt til KGB-officerer, men DIIS skrev alene, at han var i PET’s søgelys på grund af sine kontakter til østlige journalister.

Straffelovens bestemmelser om at religion og kultur ikke kan undskylde forbrydelser og mindske straffen

Jørn Vestergaard forsvarer fortsat villigt og gerne anslag mod dansk kultur og sammenhængskraft. Siden 1. april 2019 er det af straffeloven fremgået, at religion eller kultur ikke tæller som formildende omstændigheder, når domstolene afsiger kendelser. Af den nye bestemmelse fremgår det, at ved fastsættelsen af straffen ”kan det ikke indgå som formildende omstændighed, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle forhold eller lignende”. Det er med andre ord nu lysende klart at tro eller medbragte skikke fra andre lande, aldrig kan undskylde forbrydelser og mindske straffen.

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, finder lovændringen ”fagligt stærkt betænkelig”, og ”det er svært at frigøre sig fra det indtryk, at man ønsker at udsende et signal i forhold til parallelsamfund. Og hvem er det, der har en hovedrolle her? Det er selvfølgelig den muslimske befolkningsgruppe”.

Terrorister og ISIS-krigere

I forbindelse med debatten om håndteringen af danske statsborgere, der har deltaget ISIS-aktiviteter, har jurist og lektor Henning Fuglsang Sørensen foreslået, at personer, som i fremtiden begår terrorkriminalitet i Danmark eller i f.eks. Syrien, straffes med tidsubestemt forvaring efter de mildere paragraffer i terrorlovgivningen.

Forslaget er enkelt: Giv domstolene mulighed for at straffe hjemvendte syrienjihadister med tidsubestemt forvaring for de terror-relaterede forbrydelser, der i dag udløser fængseldomme af – relativt set – kortere længde. Herved kan man spærre hjemvendte Islamisk Stat-tilhængere og andre terrorister inde på ubestemt tid, indtil de vurderes til ikke at være farlige for omgivelserne.

Henning Fuglsang Sørensen var en af fire eksperter som har været indkaldt til høring i Folketinget hos Retsudvalget, som afsøger mulighederne for at oprette en særlig domstol et sted i udlandet for dermed at undgå, at de danske Islamisk Stat-jihadister kommer retur.

Den idé har blandt iagttagere længe været anset for at være ønsketænkning og blev da også affejet af Retsudvalgets ekspertpanel som ”en fantasi”.

Muligheden for forvarings-domme

Konkret foreslår Fuglsang Sørensen, at domstolene skal have mulighed for at idømme forvaring ved overtrædelser af dels paragraf 101, den såkaldte landsforræderbestemmelse, der i forvejen straffes med op til 16 års fængsel. Dels terrorbestemmelserne i paragraf 114, som har en strafferamme fra to år til livstid.

Det er et grundlæggende retsprincip i Danmark ikke at lovgive med tilbagevirkende kraft, så Fuglsangs forslag – hvis det blev gennemført – vil formentlig kun rette sig mod personer, der i fremtiden begår terrorkriminalitet, om det så er her i landet eller Syrien.

I alt er 13 personer siden 2015 blevet dømt i Danmark for at have tilsluttet sig en terrorbevægelse under rejser til krigen i Syrien: Én fik seks års fængsel og blev udvist for bestandigt fra Danmark. En anden fik fire års fængsel for at have boet 20 måneder på Islamisk Stats territorium. I en tredje sådan sag fik fire unge udrejste hver tre års fængsel.

Forvaring er – ligesom livstid – en tidsubestemt straf, som domstolene kan udmåle, hvis en dømt vurderes for farlig til at blive lukket ud i samfundet, og det er normalt særlig alvorlig personfarlig kriminalitet eller seksualforbrydelser, der udløser den sanktion.

Dansk Folkeparti vil følge op på forslaget, mens Socialdemokratiet umiddelbart mener, at forvaring er et skridt for langt. Enhedslisten mener, at forvaring er en decideret dårlig idé, mens Venstre og Konservative ikke har forholdt sig til forslaget.

Professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, er ligeledes modstander af forslaget. En forvarings-dom kræver ”meget sikker dokumentation for farligheden”, og at det kan være svært at løfte bevisbyrden tilstrækkeligt. ”Jeg har svært ved at forestille mig, at det skulle kunne lade sig gøre i ret mange tilfælde”, siger Jørn Vestergaard.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s