I Finanslovsaftalen har regeringen og dens støttepartier samt Alternativet afsat 40 mio. kr. i 2020, som kan dække udgifterne til ”op til 500 kvoteflygtninge”.
Regeringen vil først til sommer meddeler FN, ”hvordan og i hvilket omfang” Danmark deltager i kvoteflygtningeprogrammet.
Danmark har tidligere taget imod 500 kvoteflygtninge om året, men ordningen har været suspenderet siden 2016.
Under regeringsforhandlingerne i sommer blev støttepartierne og Socialdemokratiet enige om at begynde at tage imod kvoteflygtninge igen i 2020, forudsat at antallet af asylsøgere holder sit nuværende, lave niveau. Fokus skal særligt være på kvinder og børn.
Allerede i 2019 tager Danmark dog imod en mindre gruppe særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge. Det gav udlændingeminister Mattias Tesfaye besked om til FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, kort efter sin tiltræden som minister.
Lempelser af udlændingepolitikken
Udover penge til 500 kvoteflygtninge omfatter finanslovsaftalen en række andre lempelser på udlændingeområdet: Danskundervisning bliver gratis, opholdskravet i forhold til dagpenge fjernes, flygtninge, som er i arbejde, får lov til at blive i Danmark, børnene kommer ud af Sjælsmark.
Selvom Venstre under Lars Løkke Rasmussen under valgkampen åbnede en dør på klem for, at Danmark igen skulle tage imod kvoteflygtninge, er de borgerlige partier imod, at der igen åbnes op for kvoteflygtninge. Socialdemokratiet har tidligere ligeledes været mod at åbne for kvoteflygtninge før integreringen af de mange flygtninge, der er kommet til Danmark i de seneste år og som fortsat kommer til landet.
Folketinget har vedtaget stram kvoteordning, som blandt andet indebærer, at det er op til udlændinge- og integrationsministeren at fastsætte antallet af flygtninge, der hvert år skal genbosættes i Danmark.
Hvor mange indvandrere kan vi modtage i Danmark?
For mange er udgangspunktet den andel af befolkningen i Danmark, som allerede i dag udgøres af indvandrere og efterkommere.
Publikationen Indvandrere i Danmark 2019, som blev offentliggjort af Danmarks Statistik tirsdag den 26. november 2019, indeholder et righoldigt talmateriale om indvandrere i Danmark.
14 pct. af befolkningen er indvandrere og efterkommere af indvandrere
Pr. 1. januar i år udgør indvandrere og efterkommere 14 procent af befolkningen. De seneste 30 år er antallet af ikke-vestlige indvandrere firedoblet og indvandrere og deres efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør i dag med 507.000 knap 9 pct. af befolkningen.
I Københavns Kommune udgør andelen af indvandrere og efterkommere i år 25 procent. I Ishøj Kommune er andelen helt oppe på 40 procent.
Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør 25 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden. I Ishøj er andelen 34 pct.
Er antallet af asylansøgere lavere end tidligere?
Undertiden hævdes det, at antallet af asylansøgere er det laveste i 10 år, men realiteten er, at 68.000 indvandrere og efterkommere i 2018 indvandrede til Danmark. 51.000 udvandrede og nettoindvandringen i 2018 var således på godt 17.500 personer.
Man bibringes undertiden også det indtryk, at antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere har toppet. Men det er ikke korrekt. Fra 2018 til 2019 steg antallet af ikke vestlige indvandrere med 7.619 mens antallet af efterkommere steg med 5.483.
Mens indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande stadig kun udgør 9 pct. af den samlede befolkning var denne gruppes andel af nyfødte i 2018 på knap 16 pct.
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=29446&sid=indv2019
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 