Tvivl om spanske politikeres akademiske meriter  

Casado

Det konservative Populære Parti (Partido Popular, PP) vandt 87 pladser ved det spanske valg den 10. november 2019  – en pæn fremgang fra de 66 pladser, som partiet sikrede sig ved valget i april, hvor partiet havde det dårligste valg nogensinde.

I Spanien er magten i årtier skiftet mellem PSOE og PP, men den økonomiske krise medførte nye protestpartier, og spansk politik har i de sidste år været karakteriseret ved manglende muligheder for at danne stabile parlamentariske flertal. Søndagens valg var således det fjerde parlamentsvalg i Spanien i løbet af 4 år.

Pablo Casado

PP, der var tidligere ministerpræsident Mariano Rajoys parti, er siden midten af 2018 ledet af den 38-årige Pablo Casado. Efter en meget aggressiv valgkamp i april 2019, hvor Casado på det groveste angreb sine modstandere, og blandt dem især Pedro Sanchez, er Casado modnet. Frem til den 10. november 2019 har Casado ført en meget urban kampagne, som tydeligvis er faldet i konservative vælgeres smag.

I Spanien dukker der jævnligt sager op om politikeres universitetsgrader – eller mangel på samme, og Pablo Casado har også fået sin andel af skandaler.

Cristina Cifuentes

I april 2018 blev den tidligere præsident for Madrid-regionen, Cristina Cifuentes, anklaget for at have lusket sig til en kandidatgrad fra et offentligt universitet uden at have gennemgået uddannelsen.

Carmen Mintón

I september 2018 måtte landets sundhedsminister, Carmen Montón, gå af efter at det viste sig, at store dele af hendes kandidatopgave var plagieret fra andre forfattere. Hele 19 ud af 52 sider skulle indeholde tekst, som ikke var hendes egen. Heriblandt afsnit fra Wikipedia.

Pablo Sánchez

Der stilles også spørgsmål ved premierminister Pedro Sánchez’ Ph.d.-afhandling, som ifølge kritikere også var enten plagieret eller slet ikke skrevet af ham.

Sagen mod Cristina Cifuentes førte også til anklager mod Pablo Casado. Cristina Cifuentes sag drejede sig om hun virkelig havde kvalificeret sig til en Master’s degree i jura fra King Juan Carlos Universitetet, URJC.

Pablo Casado havde angiveligt opnået den same akademiske grad efter studier på URJC, og mistanken om snyd kunne ikke umiddelbart afvises. Casado havde tilsyneladende opnået sin Master mens han var medlem af den regionale lovgivende forsamling, og tilsyneladende uden at have deltaget i forelæsninger og uden at have bestået eksamener.

Anklagen om akademisk snyd hang stadig over hovedet på Pablo Casado, da han på et ekstraordinært landsmøde i PP i juli 2018 blev valgt til at efterfølge Mariano Rajoy som partileder. Anklagerne har dog siden ikke haft nævneværdig indflydelse på Casados politiske virke.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s