Louvre i Paris berørt af opioid-krisen i USA

opioider
I 2017 fik 413.160 danskere mindst én recept på antidepressiv medicin, 646.595 fik kolesterolsænkende medicin, 296.400 fik de dybt afhængighedsskabende sove- og nervepiller benzodiazepiner, og 427.765 fik de stærkeste smertestillende morfinstoffer – såkaldte opioider – fra egen læge.

I USA skønnes det, at receptpligtige og illegale opioider som heroin og fentanyl har været årsagen til mere end 430.000 dødsfald i USA siden 2000. Et stort antal dødsfald kan henføres til overdoser af receptpligtige opioider.
I Danmark bruges det smertestillende middel oxycodon.

Misbrugspotentiale kendt
Oxycodon er et præparat, som hører til blandt opioiderne, der er en samlet betegnelse for morfin og morfinlignende stoffer med morfinlignende virkning, som traditionelt opdeles i svage og stærke opioider.
Opioider opdeles i tre hovedkategorier: opiater (som udvindes af opiumvalmuer), halvsyntetiske og syntetiske opioider. Stofferne bruges ofte i sundhedsvæsenet til smertelindring, men kan også give en stærk eufori og er stærkt vanedannende, hvorfor misbrug af disse stoffer er almindeligt. Eksempler på opioider er heroin, morfin, codein, tramadol, fentanyl og oxycodon.
Oxycodon, eller OxyContin, som det hedder i depotversionen, er blandt de stærke opioider, og det kan være afhængighedsskabende. Depotmedicinen er langsomt virkende og virker op til 12 timer.
I USA mistænkes præparatet for at stå bag en række dødsfald i de senere år. Staten Massachusetts rejste tidligere i år på vegne af familiemedlemmerne til 59 mennesker, der har mistet livet efter misbrug af præparatet, en sag mod producenten, medicinalfirmaet Purdue Pharma. Og det er blot ét blandt i alt 2000 søgsmål, som er blevet rejst mod den amerikanske medicinalindustri.

Danmark: Ét dødsfald i 2017
I Danmark har Sundhedsstyrelsen taget det roligt. Af en rapport, som Sundhedsstyrelsen udgav i november sidste år, om narkosituationen i Danmark fremgår det, at der i 2017 kun blev registreret ét dødsfald som følge af en overdosis af oxycodon.
Andre har imidlertid advaret mod den udstrakte brug af det smertestillende præparat oxycodon. Allerede i 2016 advarede læge Erik Østerballe fra Fredericia mod unges misbrug af opioider som fentanyl og oxycodon. Fredericia har været og er ramt af problemer med misbrug af medicin blandt unge. Erik Østerballe var dengang centerlæge på Fredericia Misbrugscenter, men han er i dag pensioneret.
På Sundhedsstyrelsens Stormøde den 28. februar 2019 med temaet: ”Er medicin på vej ud – eller ind?” blev situationen omkring stærke smertestillende præparater, opioider, drøftet. Det blev herunder debatteret, hvordan det sikres, at de patienter der har brug for dem, også kun er dem, der får dem?
Sundhedsstyrelsen har efterfølgende den 24. juni 2019 opdateret vejledningen til læger om ordination af afhængighedsskabende medicin. Det er sket for at imødekomme tvivlsspørgsmål fra patienter og læger.

Opioid-krise i USA
Mens forbruget af smertestillende medicin vækker bekymring i Danmark – har det i USA skabt en regulær krise.
Det er især lægemidlet OxyContin, der er i fokus. OxyContin er siden 1995 blevet ordineret i store mængder til smertelindring – et stof, der i princippet kan beskrives som heroin i tabletform, men som markedsføres som en harmløs og effektiv behandling af smerte og ømhed.
Stærke smertestillende midler bliver normalt brugt til kortere behandlinger af akut smerte, eller i livets slutfase, for eksempel til kræftpatienter. Men efter en intensiv lobbykampagne rettet mod læger lykkedes det Purdue Pharma i 2000’erne at gøre det acceptabelt at bruge OxyContin til også mildere ømhed og langtidsbehandlinger af smerte samt til patienter diagnosticeret med ”ondt i livet”.
I dag dør mere end 50.000 mennesker af opioidoverdoser hvert år og allerede i 2015 døde flere mennesker i USA af overdoser end af skydevåben, hvor opioider dominerede som dødsårsag – dødstallet har været stigende. Som det eneste vestlige land har USA oplevet et fald i den gennemsnitlige levealder over de seneste tre år – et fald der forbindes direkte med opioid-epidemien.

National nødsituation
Præsident Trump har siden erklæret opioidepidemien for en national nødsituation, som kræver omfattende handling.
Men i USA går historien tilbage til 1990’erne og handler om aggressiv markedsføring, om myndighedernes svigt, om grådige læger og om små samfund over hele USA, som bukkede under for fristelsen.
Medicinalvirksomhed Purdue Pharma havde i 1995 udviklet OxyContin – en smertestillende pille baseret på Oxycodon.
Purdue markedsførte OxyContin som det bedste middel mod smerte på markedet. Markedsføringen inkluderede blandt andet en salgsvideo, som ikke var godkendt af sundhedsmyndighederne, der blev sendt til mere end 15.000 læger.
Det bemærkes, at Purdue Pharma efterfølgende er idømt en bøde på 635 millioner dollars for uberettiget at markedsføre OxyContin som mindre vanedannende end andre opioider.
Virksomheden arrangerede konferencer om smertelindring og sendte et netværk af sælgere ud i landet.
Særligt udvalgte læger blev betalt store summer for at tale risikoen for afhængighed ned.

FDA tillader OxyContin som receptpligtig smertestillende medicin
Purdue lykkedes med at overbevise FDA – den amerikanske lægemiddelstyrelse – om, at pillerne skulle kunne udskrives som almindelig receptpligtig smertestillende medicin.
Tidligere havde den slags præparater blot være givet som smertelindring til kræftsyge, som ikke havde langt igen.
Amerikanske læger begyndte herefter at udskrive recepter på store mængder af OxyContin.
Rygproblemer?
OxyContin kan give dig livet tilbage, som datidens reklamer lovede. Det samme med smerter efter en mindre operation eller en hvilken som helst anden dårligdom, som krævede smertelindring.
Nogle læger så ligefrem en god forretning og udskrev nærmest på samlebånd recepter på OxyContin til almindelige borgere, der kom ind fra gaden og erklærede sig ramt af for eksempel rygsmerter.
OxyContin var en milliardforretning. Ikke alene for medicinalvirksomheden Purdue, men også for læger, apoteker og mellemmænd, der handlede i OxyContin på gadeplan. Et sort marked blomstrede op. OxyContin var blevet allemandseje.

Hillbilly heroin
Især i mindre byer i fattigere dele af USA som i Ohio, det østlige Kentucky og i West Virginia tog epidemien fat. En hurtig lindring fra hverdagens skavanker. Fabriksarbejdere og minearbejdere tog rutinemæssigt OxyContin for at komme igennem arbejdsdagene. Pillerne fik hurtigt kælenavnet ”Hillbilly heroin.”
Først mange år senere blev advarslerne hørt, og medicinen reguleret. Der var det allerede for sent. Den stærkeste og mest vanedannende medicin, der nogensinde er blevet udskrevet som vanligt smertestillende medicin, havde taget hold i amerikanerne.

Situationen i dag
I dag, 20 år senere, indtager USA 80 procent af verdens receptpligtige smertestillende medicin. Til trods for, at landet blot udgør fem procent af verdens befolkning.
Og for mange har afhængigheden af Oxydon-baserede smertestillende ført til langt værre narkotikamisbrug. Når læger lukkede i for recepterne eller jagten på et større sus blev for fristende, var skridtet til stærkere opioider som heroin eller fentanyl ikke langt.
Purdue Pharma, der først lancerede OxyContin i 1995, er udlagt som den store skurk i den amerikanske opioid-krise. Det er almindelig kendt, at det er mærkevaren, der skaber efterspørgslen, som så efterfølgende imødekommes af generiske kopiprodukter.
Alligevel er der noget, der tyder på at Purdue Pharma ikke var alene.
Tal fra The Federal Drug Enforcement Administration, DEA, viser at amerikanske apoteker I perioden 2006 til 2012 modtog 76 milliarder oxycodone og hydrocodone piller- hvoraf langt hovedparten var generiske produkter.
Purdue Pharma har hævdet at de kun producerede en lille del – omkring 3 pct. af opioiderne mellem 2006 og 2012.
Over 90 pct. af pillerne var billigere generiske produkter, herunder versioner af OxyContin, blev solgt af SpecGX, Par Pharmaceutical og Activis Pharma.
Disse virksomheder hævder til gengæld, at de ikke aktivt markedsførte produkterne, men blot efterkom efterspørgslen fra lægernes receptor, og at de ikke producerede større mængder end DEA tillod.
Distributionsselskaberne melder også hus forbi. Virksomhederne McKesson Corp., Walgreens, Cardinal Health og AmerisourceBergen star for en væsentlig del af distributionen, men de hævder at de ikke prøvede at øge salget.

Vanskelige retssager forude
Det kan derfor blive vanskeligt for domstolene at finde de ansvarlige i de mere end 2000 sager, der er rejst mod medicinalindustrien.
I mellemtiden undgår Purdue Pharma og den stenrige Sackler-familie, der ejer medicinalvirksomheden, ikke reaktioner fra offentligheden. Sackler har finansieret en omfattende velgørenhed og doneret store summer til kunst. Louvre i Paris har nydt godt af familiens donationer til museets afdeling med orientalske antikviteter. Efter Sackler og Purdue Pharma er blevet anklaget for at være skyldige i den amerikanske opioid-krise, har Louvre fjernet de skilte med Sackler-navnet, der ellers prydede museet.
Institutioner, der har nydt godt af Sacklers godgørenhed, er blevet hængt ud af aktivister anført af kunstneren Nan Goldin. New Yorks Metropolitan Museum of Art og Tate Galleries I London har tilkendegivet, at de ikke længere vil modtage donationer fra Sackler.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s