Hvor længe skal vi høre på sambasocialisten Mogens Lykketoft?

Mogens Lykketoft er langt om længe heldigvis ude af Folketinget. Få har glemt den Trotskij-lignende Mogens Lykketoft i midten af 1980’erne, hvor Socialdemokratiet støttet af Det Radikale Venstre førte en grotesk og fej fodnotepolitik, som udover at være til skade for Danmarks daværende sikkerhedspolitiske situation – var en alvorlig bet for de demokratiske NATO-lande i stillingskrigen mod Sovjet-kommunismen. Ud over de indenrigspolitiske hensyn – kampen for at vælte Poul Schlüter og hans Firkløverregering – var dele af Socialdemokratiet inspireret og støttet fra Moskva, næret af en naiv idealisme i forholdet til socialismens sande væsen og kombineret med et irrationelt had til USA.

For Socialdemokratiets hard-core venstrefløj, hvor Mogens Lykketoft var et naturligt midtpunkt, forekom de kommunistiske diktaturer ikke at være helt så slemme for Socialdemokratiet, og ud over de talrige besøg i DDR fraterniseredes der også med Nordkorea og Albanien. Et af de mere groteske eksempler på denne flirten med diktaturstater, var Mogens Lykketoft, der med sin daværende politiker-kone, Jytte Hilden, i januar 1987 blev inviteret til Cuba af Fidel Castros kommunistparti. Opholdet i det forarmede tropiske helvede blev efterfølgende i positive vendinger beskrevet over to sider i Aktuelt den 14. februar samme år i en artikel med det famøse navn Samba-socialismen.

I Berlingske Tidende den 18. juli 2019 har Lykketoft et indlæg, der tilsyneladende drejer sig om USA’s sanktioner mod Iran, men i virkeligheden blot er anledning til igen – igen at angribe den amerikanske præsident. Det giver samtidig Lykketoft en kærkommen lejlighed til igen at dyrke hans grundlæggende sympatier for den cubanske socialisme.

Lykketoft mener at sanktionerne mod Iran er samme metode, som gennem årtier – under protest fra EU og resten af verden – brugt over for Cuba, men afviklet af Obama sidst i hans regeringstid. Ifølge Lykketoft ”prøver Trump også i sit had til Obama at trampe Cubas åbning over for omverdenen itu med samme metoder som over for Iran og til stor skade også for de almindelige cubanere, der for tre år siden hyldede Obama under hans besøg i landet”.