Når en bank nær dig har penge i klemme

FinansDanmark Tillid
Advarsel: Hold dig væk fra din bankrådgiver! Din bankrådgiver er ikke ansat til at hjælpe dig. Tværtimod. Din bankrådgiver har kun ét formål: Bankens formål: At tjene penge på dig!
Umiddelbart hårde ord, men desværre kan den seneste banksag bekræfte påstanden. Danske Bank snød 87.000 kunder med åbne øjne, da banken fik dem til at investere i Flexinvest Fri med alt for høje aftalegebyrer og i nogle tilfælde også forventet negativt nettoafkast.
Sådan lyder det fra Finanstilsynet, der ovenpå fyringen af bankdirektør Jesper Nielsen retter skarp kritik mod Danske Bank og kalder sagen “meget alvorlig”.

Risiko for at bankerne bliver Danmarks fallit
Ansvaret for tilsyn med den finansielle sektor ligger i Erhvervsministeriet, og ministeriet meddelte onsdag den 14. marts 2018, at regeringen havde besluttet at følge indstillingen fra Det Systemiske Risikoråd, om at den såkaldte ”kontracykliske buffersats” blev sat til 1 pct. med virkning fra den 31. marts 2019.
Konsekvensen af beslutningen var, at penge- og realkreditinstitutter skulle sætte yderligere 7 mia. kr. til side nu, hvor det går godt i dansk økonomi, således er institutterne kapitalmæssigt bedre polstrede, hvis økonomien på et tidspunkt vender.
Der skal mindes om, at Danske Banks balance i 2013 var tre gange så stor som hele Danmarks bruttonationalprodukt. Da krisen ramte de danske banker, var det staten og skatteborgerne, der med bankpakkerne garanterede for bankernes forpligtelser. Var det gået helt galt, kunne staten være gået bankerot ligesom i 1813!
Problemet er, at målt i forhold til landets samlede økonomi, er flere af de danske banker blandt de største i EU, og så store, at de har potentialet til at trække tæppet fuldstændig væk under den danske økonomi. En normal virksomhed kan gå konkurs, hvilket tilskynder til en effektiv risikostyring. Men hvis staten garanterer for en bank, mistes tilskyndelsen til risikostyring. Og en garanti reducerer bankens låne-omkostninger, mens statens lån bliver dyrere. Bankpakker der derfor implicit statsstøtte, der i 2014 havde en værdi på 10–17 mia. kr. i Danmark.
Af misforstået venlighed overfor de uansvarlige pengeinstitutter ville den daværende Erhvervsminister, Brian Mikkelsen ”afvente” udviklingen, før der skulle tages stilling til at følge Det Systemiske Risikoråds anbefaling af at forhøje den kontracykliske buffersats til 1,5 pct.
Det Systemiske Risikoråd med nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen har nu anbefalet, at den kontracykliske buffer øges med 1 procentpoint til 2 pct. i tredje kvartal i 2019. Det betyder, at bankerne skal lægge ekstra 14 mia. kr. til side.
Det vil vise sig, om den nye erhvervsminister vil trodse FinansDanmark og – i modsætning til den bankvenlige Brian Mikkelsen – faktisk følge anbefalingen fra Det Systemiske Risikoråd.
Yderligere krav til polstring
Det bør han naturligvis gøre. Nye internationale kapitalkrav, kan meget nemt betyde, at de danske banker og realkreditinstitutter meget snart skal sætte væsentligt større beløb til side.
Basel-komiteen (Basel Committee on Banking Supervision, BCBS), arbejder i øjeblikket med nye kapitalkrav til de største banker i verden. Målet med Basel IV er at vedtage et nyt sæt kapitalkrav til verdens største banker, der skal minimere risikoen for en ny finanskrise i stil med den, der ramte i 2008-2009.
Basel-komiteen, der holder til hos Bank for International Settlements i Basel i Schweiz, nåede allerede i december 2017 frem til de sidste anbefalinger – de såkaldte Basel IV reformer, der anbefales af Basel-komiteens Group of Central Bank Governors and Heads of Supervision, GHOS – og som bl.a. indeholder nye kapitalkrav til de største banker i verden.
Fravær af konkurrence i Danmark betyder dyrere lån
Ifølge Den Europæiske Bankmyndighed, EBA, vil en fuld implementering af Basel IV i gennemsnit indebære at kapitalkravet til europæiske banker med 24,4 procent.
I Danmark vil Basel IV indebære en regning på 78 mia. kr. til de store danske banker, når de nye regler er fuldt indfaset i 2027.
Det har et ekspertudvalg under Erhvervsministeriet regnet sig frem til. Det betyder, at de såkaldte SIFI-banker – som er for vigtige for det danske samfund til at man kan tillade at de går ned – skal polstre sig med yderligere 78 mia. kr. over en årrække.
Reaktionen fra pengeinstitutternes brancheorganisation, FinansDanmark, er bemærkelsesværdig. FinansDanmark-direktør Ulrik Nødgaard tilkendegiver, at øgede kapitalkrav i Danmark vil gøre danske lån dyrere og dermed vil en ekstra kapitalbinding få en negativ effekt på vækst, jobskabelse og boligmarkedet.
Pengeinstitutternes brancheorganisation og direktør Nødgaard (der tidligere fra chef for Finanstilsynet), bekræfter hermed, at der ikke er konkurrence på de danske kapitalmarkeder. Hvis der havde været konkurrence, ville långiverne, dvs. bankerne, ikke uden videre kunne vælte øgede omkostninger over på låntagerne.
Bankerne har store overskud og udbetaler store udbytter til aktionærerne
De danske banker har i de sidste år haft en fest. Bundlinjen toppede med en historisk profit, bankaktierne strøg i himlen, og der blev strøet milliarder af kroner ud over aktionærerne i form af udbytter og aktietilbagekøb. Den positive udvikling sket på trods af at væksten i forretningsomfanget var beskedent, men stærkt stigende gebyrer og bidragssatser, barbering af omkostningerne, pæne kursgevinster på værdipapirer og meget begrænsede tab på kunderne var baggrunden for den positive udvikling.
Den positive kursudvikling og festen sluttede i 2018 og siden har vi set Panama-papers, hvidvasksagen, svindel med refusion af udbytteskat m.v.
Det kan derfor ikke overraske, at året har budt på nedjusteringer over en bred kam, bankaktierne er styrtdykket på børsen. Aktiekurserne på de største banker i Danmark er faldet med omkring 25 procent det seneste år, Danske Bank med hele 44 procent i kølvandet på hvidvaskskandalen. Samlet set lægger det et kraftigt pres på direktion og bestyrelse i bankerne, og aktionærerne må indstille sig på smallere tider. Læg hertil, at sektorens omdømme er helt i bund.

Kunderne betaler gildet
Det var de almindelige danske kunder, der bidrog med stadig højere gebyrer til bankernes rekordstore overskud. Bankerne har skruet op for valutagebyrer, servicegebyrer og bidragssatser, så deres indtægter på området vokser kraftigt disse år. På to år er gebyrerne vokset med en sjettedel, og ser man tilbage til 2011, er priserne steget med mere end 50 procent. Indtægter fra gebyrer i ti af landets største banker er samtidig på fem år steget med næsten 40 procent.
Samtidig er prisen på andre varer og tjenester i samfundet kun steget i begrænset omfang.
Når bankerne kan kradse gebyrer ind i den størrelsesorden, bekræfter det, at konkurrencen mellem bankerne er sat ud af funktion. Sektoren virker som et kartelmarked, hvor pengeinstitutterne kan skrue op og op for gebyrerne, uden at det rigtigt får negative konsekvenser for de enkelte institutters markedsandele.
Er bankerne simpelthen uansvarlige?
Det kan imidlertid undre, at bankerne i en situation, hvor de får brug for at konsolidere og polstre sig yderligere, finder det betimeligt at konkurrere om eksorbitante udbyttebetalinger til aktionærerne?
Hvis bankerne bare i året 2017 havde undladt at forgylde aktionærer i form af udbytter og aktietilbagekøb for mere end 20 mia. kr., kunne bankkundernes gebyrudgifter have været halveret. Alternativt kunne bankerne have konsolideret og polstret sig.
Er ansvarlighed en mangelvare i danske banker, eller regner FinansDanmark med, at det igen er skatteborgerfinansierede ”bankpakker”, der skal afværge den næste bankkrise?

Bankerne løber risiko ved projektsalg og øger fortsat gebyrerne
Men tag ikke fejl. Bankerne tjener fortsat penge. Godt nok er kursgevinsterne mindre eller helt væk, men gebyrskruen drejes fortsat. Bankerne har fortsat historisk lave tab på kunder, men fokus er i højere grad på muligheden for omkostningsbesparelser.
Om kapitalkravet til bankerne vil blive forøget som følge af de såkaldte Basel IV reformer, vil tiden vise. Men meget hurtigt, kan det blive nødvendigt igen at øge hensættelserne til tab på kunder. Det vil især afhænge af udviklingen på bygge- og boligmarkederne, hvor en række pengeinstitutter ifølge Finanstilsynet har eksponeret sig lovlig meget i forbindelse med projektsalgs-byggerier, hvor markedet i København og de større byer måske har vendt.

Kan vi regne med Finanstilsynet?
De sidste års udvikling i den danske finansielle sektor har givet anledning til tvivl om Finanstilsynets kompetence og uvildighed. Det er nu klart, at den rapport om hvidvask-skandalen i Danske Bank, som Finanstilsynet fremlagde i begyndelsen af maj 2018, ikke er resultatet af tilsynets egne undersøgelser, men i al væsentlighed baserer sig på materiale, som tilsynet har fået fra Danske Bank.
Det er således påfaldende, at selvom Finanstilsynet havde navn og nummer på den interne whistleblower, der allerede i 2013 havde advaret ledelsen i den estiske filial om hvidvaskproblemer med bankens non resident-kunder, har Finanstilsynet ikke været i kontakt med denne centrale kilde.
Der kan således med rette stilles spørgsmål til værdien af Finanstilsynets redegørelse for hvidvask-skandalen – Finanstilsynet har simpelthen ikke udvist rettidig omhu og grundighed i granskningen af hvidvaskskandalen.

Kan Finanstilsynets direktør overleve?
Ifølge Finanstilsynets direktør Jesper Berg er der da også grund til selvkritik. Han skriver i en mail til dagbladet Information som svar på, hvorvidt Finanstilsynet burde have læst den estiske inspektionsrapport:
”Når man ser tilbage, er det naturligt at overveje, om der er noget, der skulle have være gjort anderledes med den viden, vi har i dag. Det står således helt klart, at Finanstilsynet skulle have været mere kritisk over for Danske Banks oplysninger om bankens hvidvaskforanstaltninger. Det har vi selvfølgelig lært af, og det er derfor, vi har påbudt bestyrelsen og direktionen i Danske Bank at sikre, at banken giver Finanstilsynet fyldestgørende information.”

https://www.berlingske.dk/privatoekonomi/salg-af-projektboliger-er-kollapset-i-de-store-byer?fbclid=IwAR0stVzEofkKNchdwb8keCvOUjMAe1kISpbE2250wPaxfuh0MAAsxeit3K0

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s