Premierminister Mark Rutte fra VVD (Volkspartij voor Vrijheid en Democratie – Folkepartiet for Frihed og Demokrati) og hans liberale koalitionsregering (siden oktober 2017 med DDA, Kristelig Demokratisk Appel, D66, Demokraterne af 66, og CU, Kristelige Union) lancerede allerede i midten af 2018 et oplæg til verdens mest ambitiøse klimalov. Målsætningerne var, at udledningerne af drivhusgas i 2030 skulle være reduceret med 49 pct. i forhold til 1990. I 2050 skulle de være reduceret med 95 pct. og i 2050 skulle elektricitetsproduktionen være CO2-neutral.
Den politiske debat op til de hollandske lokalvalg den 20. marts 2019 har i høj grad drejet sig om udkastet til klimalov, men også den økonomiske politik, forholdet til EU og udlændinge har fyldt i debatten.
Klimaet
Om klimaudspillet har debatten især drejet sig om effekten af den ambitiøse indsats. Desuden har der været stillet spørgsmål ved, om fordelingen af omkostningerne ville være i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler.
Debatten blev delt mellem 3 fløje: Dem, der mente at Holland økonomisk og moralsk vil vinde på at gå i spidsen. Dem, der fandt at hvad Holland gjorde var uden global betydning, og at kun koordinerede internationale tiltag gav mening. Og endelig dem, der mente at klimaloven var udtryk for elitens målsætninger, som ikke omfattede almindelige mennesker som til gengæld var dem, der skulle betale regningen.
Modstanden mod klimaloven har været uventet stærk og avisen De Telegraaf udtrykte den folkelige modstand med, at ”i den sidste ende var der ikke andre end de almindelige borgere til at betale regningen”.
Frem mod lokalvalget den 20. marts var tilslutningen fra regeringskoalitionens menige partimedlemmer lunken – ikke mindst fordi Geert Wilders, PVV (Frihedspartiet) og især Thierry Baudet og hans nye, nationalkonservative parti, FvD, Forum for Demokrati, ikke lagde fingrene imellem når de økonomiske omkostninger for almindelige mennesker blev udmalet.
Kun koalitionspartnerne det liberale D66 og til en vis grad CU holdt fast og prøvede at forhindre vælgertab til de grønne, Groen Links og socialdemokraterne, Partij van de Arbeid, og dyrepartiet (Partij voor de Dieren).
Jordskredssejr
Ved provinsvalget den 20. marts er det især jordskredssejren til det nye nationalkonservative parti, FvD, Forum for Demokrati, der har vakt opmærksomhed.
Ved det sidste parlamentsvalg for 2 år siden var vælgerne kun marginalt interesseret i klimaet, og temaet gav ikke anledning til debat i større omfang. Men den klimalov, der var aftalt mellem regeringspartnerne VVD, CDA, D66 og CU skulle med et slag gøre Holland til førende på klimaområdet. Naturgassen skulle fjernes fra boligopvarmningen og bilparken skulle på rekordtid gøres fri for CO2-emissioner. Regningen skulle i det store hele betales af befolkningen, som relativt set ikke er den største kilde til CO2-emissioner.
For det første var FvD det eneste parti, der direkte gik mod regeringens klimaposition. Baudet kritiserede ikke kun de høje omkostninger ved klimapolitikken, han stillede også spørgsmålstegn ved FNs IPCC-panelernes vurderinger, og han satte store spørgsmålstegn ved Paris-aftalen.
Men Baudets agitation om udsigterne til stigende energiregninger til de almindelige borgere, havde nok mest effekt. Modstanden fandt en klangbund hos mange almindelige hollændere, som ikke vil betale regningen i form af højere skatter og afgifter. Baudet og FvD har tordnet mod loven, som han påstår vil koste 1.000 milliarder euro og få virksomhederne til at flygte ud af landet i hobetal.
Klimaspørgsmålet og mantraet om behovet for ”grøn omstilling” til vedvarende energi har ifølge Baudet udviklet sig til en religiøs besættelse, som har tvunget landet ud i et masochistisk ”klima-hekseri”, med store byrder for den brede befolkning til ingen verdens nytte.
EU og udlændinge
Thierry Baudet og FvD var også kritisk overfor EU, selvom han i slutspurten nedtonede kravet om at Holland skulle udtræde. Til gengæld var han klar på udlændingeområdet. Indvandringsstop og et asylsystem som praktiseret i Australien, hvor kun de der kan yde et bidrag, vil blive lukket ind i landet. Generelt skulle Holland og den vestlige verden holde op med at bebrejde sig selv og føle sig ansvarlige for hele klodens befolkning.
Opbakningen til FvD er tydeligvis blevet næret på konflikten mellem en voksende nationalisme og en tendens til overdragelse af stadig mere kompetence til EU og FN.
Marrakesh-migrationspagten, som regeringen underskrev uden at spørge befolkningen, blev brugt som eksempel. Baudet har kritiseret, at alle advarsler om ikke i slutningen af 2018 at underskrive Marakesh-aftalen – Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration – om migration blev fejet af bordet. Berettigede bekymringer for at aftalen vil stimulere migration og øge konflikterne mellem lande, at aftalen vil sløre forskellen mellem lovlig og ulovlig indvandring, og at aftalen vil sløre forskellene mellem egentlige flygtninge og økonomiske migranter, blev totalt ignoreret af regeringen.
De etablerede partier gravede deres egen grav
De traditionelle parter bidrog ufrivilligt, men aktivt til FvDs fremgang. De fokuserede i valgkampen på klimaet og behovet for at forbedre erhvervslivets rammevilkår og ikke på den brede befolknings forringede forbrugsmuligheder efter mange års krisepolitik. Ifølge agitationen fra FvD har den økonomiske krisepolitik, som Mark Rutte har stået for med skattestramninger og nedskæringer, kastet 2,5 millioner hollændere ud i fattigdom. Inspirationen kommer fra EU, der også prøver at dominere Holland på alle mulige områder.
Desuden agiterede regeringen (bortset fra D66) for afskaffelse af muligheden for afholdelse af folkeafstemninger, hvis 300.000 borgere krævede det.
Terror-anslaget i Utrecht
Mandag den 16. marts 2019 gennemførte den 37-årige tyrk Gökmen Tanis et terrorangreb i den hollandske by Utrecht. Tre personer mistede livet i skyderiet.
Det er ikke ganske klart, hvad formålet med terrorhandlingen var, men det indtraf i slutfasen af kampagnen op til de hollandske provinsvalg onsdag den 20. marts 2019.
Det vurderes at Thierry Baudet og FvD fik en vælgermæssig fordel af terror-angrebet i Utrecht, der gav partiet medvind til deres hårde indvandringspolitik.
Det paradoksale er, at Mark Rutte og regeringspartiet VVD klarede sig bedre end ventet – måske også som følge af terroranslaget, der gav Mark Rutte en lejlighed til at demonstrere sine kvaliteter som premierminister i en vanskelig situation.
Hvad nu?
Provinsvalgene er i Holland regionale valg, men med landspolitisk betydning. Ved valgene vælges medlemmerne af provinsparlamenterne. Disse parlamenter vælger så igen deres repræsentanter til det såkaldte Første Kammer i det hollandske parlament. Første Kammer skal godkende alle lovforslag, der vedtages i det Andet Kammer.
FvD gik fra nul til 13 mandater og blev derved det største parti i Førstekammeret. En sensationel sejr for partiets unge (36), karismatiske leder, Thierry Baudet, der på rekordtid er blevet rasende populær med sin anti-elitære, EU- og indvandringskritiske og nationalkonservative politik.
FvD hentede også mange stemmer fra PVV (Frihedspartiet – Partij voor de Vrijheid) under ledelse af Geert Wilders.
Mark Ruttes regering i vanskeligheder
Premierminister Mark Rutte fra VVD (Volkspartij voor Vrijheid en Democratie) og hans liberale regering mistede ved valget sit flertal i Førstekammeret, og han har opfordret til forhandlinger om en politisk aftale, så regeringen kan fortsætte.
Thierry Baudet har afvist Rutte og kræver, at der udskrives nyvalg til parlamentets Andetkammer, hvor FvD ved valget for 2 år siden opnåede 2 pladser.
Hvis den i forvejen svage og handlingslammede regering skal overleve, kræver det således en aftale med oppositionen. Indtil videre har Rutte indikeret, at han er villig til at bevæge sig mod venstre og søge opbakning hos det rød-grønne parti, GroenLinks. En beslutning, som muligvis vil sikre ham magten lidt endnu, men som til gengæld kan øge den folkelige kritik af de borgerlige regeringspartier.
De borgerlige regeringspartier står med andre ord over for et skelsættende valg. Hvis de intet gør, taber de magten. Hvis de bevæger sig yderligere mod venstre, mister de også magten. I virkeligheden er de tvunget til at tage Thierry Baudets parti alvorligt, og tilpasse deres politik i overensstemmelse hermed.
Thierry Baudets sejrstale efter provinsvalget i Holland den 20. marts 2019:
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 