Valg, ungdomsarbejdsløshed og EU’s problemer

Nye tal fra Eurostat viser, at Italien nu har den næsthøjeste ungdomsarbejdsløshed i EU efter Grækenland. I januar steg arbejdsløsheden til 33 pct. fra 32,6 pct. for 1 år siden. Dermed er den italienske ungdomsarbejdsløshed nu for første gang i 10 år højere end i Spanien, hvor ungdomsarbejdsløsheden det sidste år er faldet fra 36,1 pct. til 32,6 pct.

I januar 2019 var der i hele EU 3.375 millioner unge arbejdsløse under 25 år svarende til 14,9 pct. – et lille fald fra 15,8 pct. for 1 år siden.

Den laveste ungdomsarbejdsløshed var i Tyskland (6,0 pct.), mens den højeste med 39,1 pct. var i Grækenland. I Frankrig er godt 20 pct. af de unge arbejdsløse.

Frem mod Europa-Parlamentsvalgene i maj er situationen i EU generelt bekymrende. I en række lande er radikale nationalistbevægelser i fremgang. Grækenland er økonomisk i ruiner uden udsigt til at vende udviklingen. I Grækenland, Italien og Spanien er mere end 30 pct. af de unge under 25 år arbejdsløse, men også Frankrig og Portugal har problemer med ungdomsarbejdsløsheden.

I Spanien kæmper man med separatistbevægelser, og i Tyskland er der tegn på økonomisk afmatning. I Frankrig er glansen gået af præsident Emmanuel Macron, og landet forekommer i veritabel opløsning efter De Gule Vestes vedvarende demonstrationer.

Rumænien, Ungarn og Polen trues med artikel 7 procedurer, der kan berøve dem stemmeretten, fordi landene ikke lever op til opfattelsen i Bruxelles af principperne for retsstater. Italien fik sit budget for 2019 forkastet af Bruxelles, og den italienske regering kan altså ikke følge deres egen økonomiske politik. Samtidig er fertiliteten i EU-landene reduceret og befolkningernes gennemsnitsalder stigende.

Problemerne er legio, og afgrunden venter. Derfor er det spændende, om de kommende valg til Europa-Parlamentet vil give et fingerpeg om en ændret kurs, eller om det vi ser i øjeblikket, faktisk er begyndelsen på enden?