Museumsslaget om den offentlige støtte

Tilskudssystemet på museumsområdet er nødlidende. Det har det været længe, og forvaltningen af den milliard kroner, der hvert år uddeles i skatteyderbetalt museumsstøtte til de godt 100 statslige og statsanerkendte museer, er stærkt kritisabel.

I en situation med begrænsede ressourcer burde Folketinget for længst have defineret bredt accepterede og ensartede kriterier for tildeling af offentlig støtte til kunstneriske aktiviteter, herunder museumsvirksomhed. I dag uddeles støttekronerne efter et forældet, ulogisk og uigennemskueligt system baseret på dels enkeltbeslutninger i tidligere finanslove, dels de tidligere amters støtteniveauer suppleret med indviklede regnestykker bag tidligere museumssammenlægninger.

Behov for museumsreform

Der er således et enormt behov for at reformere, men det har været forsøgt før uden held; Bertel Haarder havde som kulturminister ambitioner, men måtte indse, at det var uhyre vanskeligt at ændre på et system, så nogen får mindre end før – især på museumsområdet, der er vigtigt for de enkelte politikeres valgkredse.

Nu er aben endt hos kulturminister Mette Bock, og de politiske forhandlinger om en museumsreform er så småt gået i gang.

Analyser dokumenterer skævheder

Under forhandlingerne kan politikerne støtte sig til flere analyser af museumsområdet. Landsforeningen Danmark på Vippen har således udarbejdet en analyse, der viser at hovedstadsområdets museer uden sammenligning får den største bid af kagen, når staten udbetaler støtte til de danske museer.

Analysen, som er lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Slots- og Kulturstyrelsen, viser, at 72 pct. af den samlede statslige støtte til museer udbetales til museer i hovedstadsområdet.

Til sammenligning udbetales 7 pct. til museer i Aarhus, mens museer i Odense og Aalborg hver får 1 pct. De resterende 19 pct. af museumsstøtten fordeles til museer i resten af Danmark uden for de fire store byområder.

Den markante geografiske skævhed i udbetalinger til museer kommer også til udtryk i museernes tilskud pr. besøgende. Her får museer i hovedstadsområdet i gennemsnit 126 kr. pr. besøgende, mens museer i resten af Danmark får 42 kr. Hovedstadsområdets museer får altså over tre gange så meget i støtte pr. museumsgæst end museerne i resten af Danmark.

Burde den statslig støtte til museerne sikre entréfrihed?

Daværende kulturminister Brian Mikkelsen indførte faktisk i 2006 gratis entré på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Det blev ovenikøbet overvejet også at sikre gratis adgang til museer som Louisiana og Arken. Det skete ikke, fordi det ville have være konkurrenceforvridende i forhold til mange af de museer, hvor Brian Mikkelsen ikke havde midler til at sikre gratis entré.

Entréfriheden på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet blev kritiseret for at være konkurrenceforvridende, og bl.a. de tre Aarhus-baserede museer, Den Gamle By, ARoS og Moesgaard Museum, var meget utilfredse med den urimelige forskelsbehandling.

Den gratis entré på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst blev afskaffet igen i 2016.

Statstilskud fra 16 – 257 kr.

De er ikke kun Landsforeningen Danmark på Vippen, der har påpeget ”svagheder” ved det nuværende fordelingssystem. En sammenligning af besøgstal og tilskud til 24 museer i 2016, som Magisterbladet har foretaget viser også de enorme forskelle, der præger statens støtte til museerne.

Bornholms Kunstmuseum sidste år modtog sidste år knap 1 mio. kr. fra staten eller godt 15 kr. per gæst, mens støtten til Fuglsang Kunstmuseum på Lolland var en hel del mere rundhåndet. Her gav staten 3,7 mio. kr. eller 162 kr. per gæst.

Også blandt de kulturhistoriske museer er fordelingen ulige. Odense Bys Museer, der med 370.000 gæster var blandt landets mest populære, måtte tage til takke med 15 kr. per gæst. Det er et pænt stykke fra de 162 kr., som Museum Lolland-Falster fik til hver af sine 40.779 gæster.

Ifølge Magisterbladets undersøgelse varierer statstilskuddet pr. besøgende fra 16 kr. til 257 kr.

Reduceret statstilskud til ARKEN, Louisiana, ARos og Designmuseum Danmark?

Museumsdirektør ved Nordjyllands Historiske Museum, Lars Chr. Nørbach, har til Magisterbladet udtalt, at det er på høje tid, at der gøres op med den ulige fordeling af museumsstøtten.

“Der er en skævvridning rundtom i landet, som har historiske rødder, men som også kan skyldes, at nogle har haft nemmere ved at få åbnet døren til ministeriet. Tag f.eks. de største byer. I København og Aarhus giver staten meget store tilskud, mens det modsatte er tilfældet i Odense og Aalborg”. Nørbach siger også, at “Selvfølgelig er der tale om et nulsumsspil, men så må man tage fra de rige og give til de fattige og indfase det over en årrække”.

Dansk Folkeparti har tidligere advokeret for at museer som Arken og Louisiana burde kunne klare sig med reduceret støtte. Partiet har under de igangværende forhandlinger i Kulturministeriet konkret foreslået at sætte et loft over støtten til det enkelte museum, så ingen fremover kan få mere end 15 millioner om året. Det vil betyde at ARoS i Århus, Louisiana i Humlebæk nord for København, Arken i Ishøj syd for København og Designmuseum Danmark i København K. kan vinke farvel til millioner af støttekroner.

Museum Sønderjylland, Den Gamle By og Moesgaard og Ny Carlsberg Glypoteket vil efter forslaget blive friholdt, men den foreslåede ”haircut” vil alligevel frigøre 43,9 mio. kr., der kan overføres i støtte til mindre museer, særligt i yderområderne.

Kan ARKEN overleve?

Hvis forhandlingerne om en museumsreform ender med at statstilskuddene til Louisiana, ARKEN, Designmuseum Danmark og ARos bliver der brug for at øge de fremtidige egenindtægter.

Spørgsmålet er, om ikke de ganske populære museer formår at tiltrække sponsorer og finansiering fra fonde som sammen med billetindtægterne kan kompensere for det reducerede statstilskud.

Det vil måske kræve, at museerne tilpasser aktivitetsniveauet og indarbejder og integrerer en øget kommerciel kultur og fokusering i virksomheden.

Selvom ARKEN er placeret i et område med mange mennesker uden konkurrerende museumstilbud, er udfordringen måske størst for dette museum, der måske er mest kendt for museets vidtløftige første direktør, Anna Kastberg.