Landbrugsstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet har ikke styr på økonomien. Derfor har styrelsen sat gang i en tiltrængt effektivisering, og samtidig prøver man at omstille organisationen, så opgaverne kan løses med færre hænder.
Det betyder, at styrelsen i oktober skal afskedige 60 til 70 medarbejdere på tværs af styrelsen, og udsigterne for den danske administration af EU’s landbrugsstøtte er ikke gode.
Fyringerne kan ramme både i København og i Sønderjylland. Ved udflytningen af statslige arbejdspladser i 2016, flyttede Landbrugsstyrelsen 376 arbejdspladser fra København til en stor afdeling på Augustenborg Slot på Als. Udover Augustenborg blev 16 arbejdspladser flyttet til styrelsens afdeling i Tønder.
Dermed blev næsten halvdelen af medarbejderne i det der dengang hed NaturErhvervsstyrelsen flyttet til Sønderjylland.
Modstand mod udflytningen
Selvom man umiddelbart kunne have forventet, at det for mange statslige landbrugsbureaukrater ville være en befrielse at blive udstationeret i provinsen, var der modstand mod beslutningen.
Mange provinsdanskere blev utvivlsomt overraskede over de indignerede ramaskrig fra statsansatte, der af den onde regering blev tvunget til at forrette tjeneste i et tidligere sindssygehospital på Als.
I centraladministrationen nøjedes man ikke med at udstøde høje véråb til københavnerpressen – man bekæmpede med næb og kør regeringens planer!
Dagbladet Politiken kunne mandag den 18. januar 2016 berette, at planerne inden regeringens formelle beslutning blev udsat for deciderede sabotageforsøg.
I en mail dateret 17. september 2015 til Finansministeriets departementschef, Martin Præstegaard, advarer departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard mod regeringens plan om at flytte NaturErhvervstyrelsen til sindssygehospitalet i Sønderborg. Flytningen ”vil med stor sikkerhed føre til længere sagsbehandlingstid, så styrelsen ikke kan nå sine udbetalingsmål”, advarede departementschefen.
Advarslerne var tragikomiske – NaturErhvervstyrelsen havde længe overalt i landbrugskredse været kendt for manglende professionalisme og lange sagsbehandlingstider.
Styrelsens administrative svagheder er ikke kun en belastning for dansk landbrug, men også kostbar for danske skatteborgere. I 2009 blev den danske stat tvunget til at betale 750 millioner kroner tilbage til EU på grund af fejl i sagsbehandlingen i NaturErhvervstyrelsen. I korrespondancen med finansministeriet bekræfter Miljø- og Fødevareministeriet, at der ”fra 2007 til 2014 har været underkendelser for 1,2 mia. kroner”.
NaturErhvervstyrelsen
Allerede inden forvisningen til Sønderborg på Als havde styrelsen en tumultarisk historie:
I 2000 blev FødevareErhverv skabt ved sammenlægningen af Strukturdirektoratet og det dysfunktionelle EU-Direktorat. Strukturdirektoratet boede i Toldbodgade i København med en lille filial i Tønder i Sønderjylland. Filialen i Tønder blev ikke berørt, men personalet i Toldbodgade måtte flytte til Nyropsgade.
I 2011 blev NaturErhvervstyrelsen etableret ved sammenlægning af FødevareErhverv, Fiskeridirektoratet og dele af Plantedirektoratet.
Styrelsen har siden 2011 haft til huse i Nyropsgade i det centrale København og med en lille filial i Tønder i Sønderjylland. Ved samlingen i 2011 måtte Fiskeridirektoratets medarbejdere flytte fra hovedkontoret på Langelinie Allé i København, mens Plantedirektoratets medarbejdere måtte flytte fra grønne omgivelser i Lyngby nord for København.
Udflytning og andre trængsler
392 af de ansatte i NaturErhvervstyrelsen har i løbet af de sidste 2 år flyttet arbejdsplads til Sønderjylland – 376 til det tidligere sindssygehospital i Augustenborg og 16 til styrelsens Tønder-filial.
Efter offentliggørelsen af Rigsrevisionens beretning om kvotekoncentrationen i dansk fiskeri i august 2017, blev Esben Lunde Larsen fyret som fiskeriminister. Samtidig blev to ledende medarbejdere fra fiskeriområdet forflyttet, men ikke fyret.
Ligestillingsminister og minister for nordisk samarbejde Karen Ellemann fik umiddelbart det politiske ansvar, og forvaltningen med bevillinger og over 200 medarbejdere blev udskilt fra NaturErhvervsstyrelsen og henlagt til en selvstændig fiskeristyrelse under Udenrigsministeriet med en ny ledelse.
NaturErhvervsstyrelsen skiftede samtidig navn til Landbrugsstyrelsen.
Landmænd og Rigsrevisionen i åben krig med Landbrugsstyrelsen
NaturErhvervsstyrelsen havde i forbindelse med udflytningen til Sønderjylland fået midlertidige ekstrabevillinger som efterhånden er bortfaldet. Samtidig betød oprettelsen af Fiskeristyrelsen i Udenrihgsministeriet en regulær åreladning af bevillinger og kvalificerede medarbejdere.
Fra slutningen af 2017 var det derfor en presset Landbrugsstyrelse, der haltede bagefter på en række punkter i forvaltningen af de cirka 7 milliarder kr., som Danmark modtager i årlig landbrugsstøtte fra EU.
Rigsrevisionen har adskillige gange været ude med riven efter den danske administration af landbrugsstøtten. Rigsrevisionen har således kritiseret styrelsen for at udskyde afgivelsen af tilsagn til projektstøtte for mere end 500 mio. kr., for at aflægge regnskaberne for Garantifonden og Landdistriktsfonden for sent, for at have en utilstrækkelig kvalitetssikring og for fejl i udbetalingen af arealstøtte.
Miljø- og Fødevareministeriets manglende tilsyn
Miljø- og Fødevareministeriets departement har som kompetent myndighed ansvaret for at føre tilsyn med og overvåge det såkaldte betalingsorgan for landbrugsfondene som netop er Landbrugsstyrelsen og rapportere herom til Kommissionen. Rigsrevisionen og statsrevisorerne mener ikke at departementet til alle tider har levet op det ansvar.
Landbrugsstyrelsen ligger også i åben krig med styrelsens kunder – landmændene. Landmændene er jævnt hen utilfredse med styrelsens sendrægtige sagsbehandling, der betyder at udbetalingen af EU-støtten jævnligt forsinkes.
På det seneste har styrelsen kontrolindsats også givet anledning til kritik. Formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, har således kritiseret styrelsens ”kontrolovergreb”.
”Kontrolovergreb”
Bæredygtigt Landbrug har kritiseret de kontrollanter, som opfører sig utilstedeligt, rethaverisk og aggressivt overfor foreningens medlemmer: ”Landbrugsstyrelsen er en offentlig myndighed, der skal opfatte sig selv som en serviceorganisation, der vejleder landmanden. Når direktøren ikke har styr på sine medarbejdere, og de overtræder deres beføjelser overfor BL’s medlemmer, er det naturligt, at vi som organisation træder til. Hvis direktøren ønsker det, er jeg naturligvis villig til et møde, men jeg vil gerne understrege, at jeg også i fremtiden vil nævne de medarbejdere ved navn, som ikke har den pli, der er nødvendig. I øvrigt er jeg af den opfattelse, at kontroller, der ikke er varslet, er en uskik. Kontrollanten med hjælpere er velforberedte og den kontrollerede totalt uforberedt – en uholdbar situation. Det er derfor naturligt, at den kontrollerede skal have bisiddere i en sådan situation, hvilket BL forlanger”, skrev formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, i organisationens ugebrev.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 