Lukningen af Endrup Mejeri

Den 21. august 2018 blev det meddelt, at Vestjyske Endrup Mejeri, der blev etableret for 134 år siden, lukker og slukker inden årets udgang. Ejeren, mejerikoncernen Arla, har besluttet at lukke det lille mejeri ved Esbjerg. Begrundelsen er, at afsætningen af Endrup-ostene svigter, og derfor har Arla vurderet, at den bedste løsning for alle parter er at lukke mejeriet. Det er ikke alle ansatte enige i, og der henvises til, at ”nogle i Arla har fået en hjerneblødning”!

Endrup Mejeri blev etableret af egnens landmænd 18. juli 1884, og har været verdens ældste andelsmejeri i drift.

Baggrunden for andelsmejerierne

Allerede fra omkring 1830 havde dansk landbrug levet godt af korndyrkning. Købmænd opkøbte kornet og eksporterede til det europæiske marked via Hamborg, men det var først i anden halvdel af århundredet, at den teknologiske udvikling i landbruget for alvor tog fart. Det var ikke kun mejemaskiner, der blev taget i brug af de danske landmænd. Også damptærskeværker og kunstgødning vandt frem, ligesom svingploven afløste hjulploven. Desuden oprettede man Landbohøjskolen i 1856, hvorved Danmark havde fået en væsentlig institution, der kunne introducere og afprøve nyskabelser inden for planteforædling, gødskning, sygdomsbekæmpelse osv.

I 1870’erne blev den danske korneksport imidlertid ramt af en alvorlig krise, da amerikansk og østeuropæisk korn oversvømmede det europæiske marked. Det danske korn kunne ikke konkurrere på hverken pris eller kvalitet. Noget nyt måtte ske. Og det blev så skiftet fra det ekstensive kornbrug til intensiv husdyrproduktion.

Dansk smør og bacon blev i stort omfang solgt i Storbritannien – allerede i begyndelsen af 1870’erne blev mere end en tredjedel af produktionen eksporteret – og efterhånden var det ikke mere de store købmænd, der stod for eksporten, men landmændene selv. Eksporten skete gennem det væld af andelsselskaber, der skød op i 1880’erne.

Her blev udviklingen af den såkaldte kontinuerlige Maglekilde Centrifuge i 1878 af stor betydning, idet man nu blev i stand til at adskille fløde og skummetmælk ved hjælp af centrifugalkraften. Dermed var man i stand til at producere i større skala. Grunden var dermed i Roskilde lagt til den voldsomme ekspansion i den danske landbrugsproduktion, der gjorde landbruget til Danmarks vigtigste eksporterhverv.

Maglekilde Maskinfabrik

Det er ikke almindeligt kendt – ikke engang i Roskilde – at der på Maglekilde Maskinfabrik i Roskilde i 1878 skete noget epokegørende.

På fabrikken udviklede man, og fik patent på, en såkaldt kontinuerlig centrifuge, der kunne øge udbyttet ved hurtigt og billigt at skille sødmælken, så fløden blev ”skummet” fra mælken. Smør kunne nu fremstilles langt billigere og med en mere ensartet kvalitet.

Allerede i 1881 solgte Maglekilde Maskinfabrik dog patentet til B&W – den lille maskinfabrik i Roskilde kunne slet ikke følge med i efterspørgslen.

Før Maglekilde Centrifugen talte man om to slags smør: ”herregårdssmør” og ”bondesmør”, hvor man hidtil alene havde kunnet sælge det såkaldte ”herregårdssmør” til eksport.

Fremkomsten af Maglekilde Centrifugen og andelsbevægelsen ændrede hurtigt på det forhold.

Andelsbevægelsen og udviklingen på landet

Det var i meget høj grad fremkomsten af centrifugen, der satte skub i hele andelstanken. Når bønderne slog sig sammen, kunne de alle opnå en langt højere pris for deres smør. I 1882 blev det første andelsmejeri oprettet Vestjylland, og i 1894 var der over 900. Antallet af herregårdsmejerier faldt tilsvarende, hvor der i 1894 havde været 283, faldt antallet til 89 i 1904. De mindre gårde havde fundet en måde at kunne klare sig på i forhold til de gamle, store herregårde.

En epoke er slut

På den baggrund er det derfor med vemod, at lukningen af Endrup Mejeri, også indebærer at en epoke, der startede for 134 år siden, definitivt er afsluttet.

I Mejeriudsalget er opsat et håndskrevet skilt: