Modstand mod Trumps valg af ny dommer i den amerikanske Højesteret

Det trækker ud med godkendelsen af præsident Donald Trumps seneste nominering af en ny dommer til den amerikanske Højesteret.

Da den 81-årige amerikanske højesteretsdommer Anthony Kennedy meddelte, at han trak sig tilbage, gik den vigtige proces med at finde en efterfølger i gang.

Ifølge forfatningen er det Kongressen, der beslutter hvordan Højesteret sammensættes. Men artikel 2 i forfatningen giver præsidenten beføjelse til at nominere dommere, men det forudsætter Senatets samtykke.

Trump nominerede allerede den 9. juli 2018 den 53-årige appeldommer, Brett Michael Kavanaugh, som ny dommer i den amerikanske Højesteret. Det amerikanske senat har nu bestemt, at de høringer, der traditionelt gennemføres inden Senatets stillingtagen, indledes den 4. september 2018.

Over hele USA har aktivister arrangeret demonstrationer mod godkendelsen af den kontroversielle dommer. Alene søndag den 26. august 2018 hævdes det, at der over hele USA var 182 events, hvor modstanden mod Kavanaugh blev markeret.

Trods protesterne fra ikke mindst aborttilhængere er det forventningen, at Senatet godkender Kavanaugh, men i betragtning af Republikanerne kun har et snævert flertal på 51 af Senatets 100 pladser, skal der ikke meget til, før Demokraterne kan blokere udnævnelsen. Efter John McCains død er stillingen ovenikøbet 50 -49 i republikanernes favør, og det vides ikke, hvornår Arizonas guvernør udnævner en erstatning for McCain for perioden frem til næste valg i 2020.

Brett Kavanaughs tidligere kolleger i advokatfirmaet Kirkland & Ellis sendte mandag den 27. august 2018 et brev til Senatets juridiske udvalg (Senate Judiciary Committee) med en anbefaling af Senatets godkendelse af Kavanaugh som Højesteretsdommer.

Trump har tidligere udnævnt en ny dommer til den amerikanske højesteret

Præsident Donald Trumps nominering til efterfølger for Anthony Kennedy – den 53-årige appeldommer, Brett Michael Kavanaugh – er kandidat fra Yale Law School i 1990, hvor han også var medarbejder på det ansete Yale Law Journal.

Senatet godkendte i 2006 hans udnævnelse til U.S. Court of Appeals for the D.C, der ofte betegnes som ”the Second Highest Court in the Land”.

Kavanaugh indgik tidligere i George W. Bushs stab, og han var favorit hos Hvide Hus-rådgiveren, Donald F. McGahn II. Til gengæld har Brett Kavanaugh været kritiseret af republikanske senatorer, fordi han i 2015 udtalte, at dommere er nødt til at bevare et åbent sind og være villige til at ændre holdning. Hos enkelte republikanere opfattes Kavanaugh derfor som et ”upålideligt” valg som højesteretsdommer.

Brett Kavanaugh er katolik. Det samme er den afgående højesteretsdommer, Anthony Kennedy. Dermed bevares den religiøse status quo i højesteret, der lige nu udgøres af fem katolikker, tre jøder og en protestant.

Kavanaugh, der er gift med Ashley har 2 børn i skolealderen, betegnes som en familiemand, fritidstræner for et basketballhold, aktiv i den lokale kirke og mentor i de lokale skoler. Hans mor var som dommer I Maryland Circuit Court en mønsterbryder i den juridiske verden.

Spænding omkring nomineringen

Washington ventede hele mandag den 9. juli i spænding på at finde ud af, hvem præsident Donald Trump ville udpege som sin kandidat til ny højesteretsdommer.

Det er en meget vigtig beslutning. Men det handler ikke om partipolitik i snæver forstand, men om, hvilken retsfilosofi og forfatningsopfattelse, der skal dømmes efter. Skal forfatningsteksten tolkes bogstaveligt med hensyntagen til den historiske kontekst, eller skal forfatningen tolkes dynamisk i overensstemmelse med doktrinen om “den levende forfatning”.

Donald Trump lagde i præsidentvalgkampen stor vægt på den amerikanske Højesteret og i det hele taget på justitsvæsenets rolle som beskytter af (konservative) amerikanske værdier. Opgaven for Trump har derfor været igen at vælge en konservativ dommer til at afløse den afgående Anthony Kennedy, der har været betragtet som domstolens ”svingstemme”.

Præsidenten kunne derfor ændre den ideologiske magtbalance i den ni personer store domstol, hvis medlemmer er udpeget på livstid, og både Republikanerne og Demokraterne var ruster til et voldsomt politisk slagsmål i Senatet, der skal blåstemple den kommende dommer.

Præsident Trump har lænet sig op ad en offentliggjort liste på 25 højesteretskandidater sammensat af den konservative juridiske forening The Federalist Society (Det føderalistiske selskab).

Præsident Trump fremhævede ved nomineringen af Kavanaugh, at “He understands that the role of a judge is to faithfully interpret the law, not to legislate from the bench. His authoritative legal opinions are known to shape the law and are often cited by judges around the country.”

Øvrige kandidater

Udover Brett M. Kavanaugh var Thomas Hardiman, Raymond M. Kethledge og dommer Amy Coney Barrett med i opløbet.

Raymond M. Kethledge blev oprindeligt anset som den mindst kontroversielle kandidat som kunne påregne en forholdsvis nem godkendelse i Senatet. På den anden side har der været stillet spørgsmål til om han måske var lovlig liberal og derfor mindre spiselig blandt kernerepublikanere.

En eventuel nominering af dommer Barrett ville sandsynligvis have givet anledning til modstand fra abortgrupper, fordi hun har rejst tvivl om hvorvidt den såkaldte Roe v. Wade fra 1973 til enhver tid fastslog, at retten til abort var en forfatningssikret rettighed.

Den dybt katolske 46-årige Barrett er medlem af den økumeniske bevægelse ”People of Praise” (Lovprisende folk), som indeholder pinsekirkelige elementer, og som ifølge nogle kritikere på venstrefløjen ligner en ”kult”. Medlemmerne af People of Praise sværger livslang troskab til gruppen, og hvert medlem tildeles en åndelig rådgiver. Bevægelsens store rolle i medlemmernes liv får alarmklokkerne til at bimle hos nogle kritikere, der fremhæver, at en højesteretsdommer bør være uafhængig af ydre påvirkninger.

Andre påpeger, at Barrett ved flere lejligheder har slået fast, at hendes religiøse overbevisninger ingen indflydelse har på hendes juridiske virke.

Balancen i Højesteret

Nomineringen af Brett Kavanaugh har givet anledning til næsten lige så stor opmærksomhed, som omkring Donald Trumps første udnævnelse af en ny højesteretsdommer. Tirsdag den 31. januar 2017 nominerede Trump den 49-årige Neil Gorsuch fra Denver, Colorado, som den niende dommer i USA’s magtfulde højesteret. Neil Gorsuch blev efterfølgende godkendt af Senatet, hvor Republikanerne har flertallet.  2 demokratiske senatorer stemte faktisk for Gorsuch.

Med Anthony Kennedy havde den amerikanske højesteret et konservativt 5-4 flertal og med udnævnelsen af Neil Gorsuch efter højesteretsdommer Antonin Scalia indfriede Trump et valgløfte om at udnævne en konservativ dommer, der er loyal mod forfatningens ordlyd, er imod abort, og som støtter amerikanernes ret til at eje våben.

Neil Gorsuch, der har en upåklagelig konservativ baggrund, har fuldt ud levet op til forventningerne. Han er i øvrigt søn af Anne Gorsuch Burford, der i sin tid var præsident Ronald Reagans først udnævnte miljøminister (administrator af EPA).

Neil Gorsuchs juridiske tænkning omkring fundamentale religiøse rettigheder, herunder ikke mindst i krydsfeltet mellem forbuddet mod diskrimination og respekten for religiøst begrundet modstand mod f.eks. abort og homoægteskaber, har været værdsat i konservative kredse.

At udnævnelsen af Højesteretsdommere nok er politisk, men ikke partipolitisk i traditionel forstand, blev demonstreret af Neil Gorsuch i april 2018, hvor han sammen med den liberale side af Højesteret stemte for en 5-4 afgørelse, der fandt dele af Trumps deportationslov forfatningsstridig. Højesteret fandt at den del af loven, der skulle gøre det lettere at deportere immigranter, der var dømt for ”crime of violence” ikke var formuleret tilstrækkeligt præcist til at loven kunne håndhæves.

Den 49-årige Neil Gorsuch var i øvrigt ved udnævnelsen den hidtil yngste kandidat til en plads i USA’s højesteret i mere end et kvart århundrede.

Konflikt mellem Demokrater og Republikanere

Uenigheden mellem Demokraterne og Republikanerne om ledige poster i Højesteret har illustreret den stadige kamp i USA om en række fundamentale spørgsmål, hvor Højesteret spiller en helt afgørende rolle.

Højesteret i Washington DC, er i henhold til den amerikanske forfatning den dømmende magts ultimative organ. Højesteret beskæftiger sig med sager der vedrører hele nationen, og kendelserne danner præcedens for alle lavere retsinstanser. En af dens mest kendte beføjelser er retten til at afgøre, om en lov eller handling er forfatningsstridig.

Med udnævnelsen af den 53-årige Brett Kavanaugh vil Højesterets afgørelser i de næste 30 år kunne trækkes i konservativ retning.