Når Amazon kommer!

Hovedårsagen til, at danskerne betaler 39 pct. mere for dagligvarer end alle andre EU-borgere (og endnu mere for fødevarer), er den begrænsede konkurrence, kartelaftaler og ”mestergrise”.

De offentlige myndigheder gør intet, og planlovgivning og andre reguleringer modvirker konkurrence. Det betyder – som påpeget af Produktivitetskommissionen – at danske forbrugere og samfundet påføres omkostninger i form af lavere produktivitet og højere priser.

Det danske dagligvaremarked er præget af, at der fortsat er op mod 3.000 fysiske butikker. Faktisk er butikstætheden her i landet blandt den højeste i Europa.

Positive forbrugerforventninger

Der er faktisk tegn på, at danskernes forbrug igen er på vej opad. Mens forbruget i årene inden finanskrisen voksede med mere end tre procent om året, faldt de årlige vækstrater efterfølgende til under én procent og først i 2015 nåede man op på 1,9 procents vækst.

Der er dog ikke umiddelbart tegn på, at vi vender tilbage til de tidligere vækstrater i forbruget. Forbrugerne holder i disse år simpelthen mere på pengene end tidligere. Det sker på trods af stigende forbrugerforventninger, øgede indkomster og betydelige nettoformuer. En årsag er, at danskernes formuer i form af pensioner og friværdi i fast ejendom ikke er likvid samtidig med, at de fleste husholdninger har verdensrekord i bruttogæld især knyttet til boligen – typisk 3 gange den årlige disponible indkomst!

Men en væsentlig årsag er også, at Danmark – trods al snak om vækst og beskæftigelse – har de højeste forbrugerpriser i hele Europa. Samtidig er der risiko for at en stadig større del af den danske efterspørgsel vil rette sig mod udenlandske netbutikker med endnu mere katastrofale konsekvenser for vækst og beskæftigelse i Danmark.

Det private forbrug retter sig i stigende omfang mod nethandlen

Tidligere var det grænsehandelen, der var det onde dyr i åbenbaringen, når detailhandelen klagede over stagnerende omsætning. Den geografisk barriere betød samtidig, at forbrugernes alternativer var begrænsede. Bortset fra beboerne i grænselandet, måtte forbrugerne acceptere de priser, der blev krævet. Sådan er det ikke mere, og den manglende konkurrence rammer nu den danske detailhandel med fuld kraft.

Voksende net-handel

I tilgift til den voksende traditionelle grænsehandel skifter forbrugerne i stigende grad fra handel i fysiske butikker til online-handel, og vi vil snart inden for en række varegrupper se fysiske forretninger kæmpe for at overleve, mens netbutikkerne buldrer frem.

Man siger ofte, at USA er 10 år foran resten af verden, og netop i USA venter butiksdøden lige om hjørnet. Mange af de store nationale shopping-giganter så som Macy’s, Sears, J.C. Penney’s, Kohl’s samt Barnes & Noble har vanskeligheder. Macy’s annoncerede i årets løb, at man ville lukke 68 butikker, og Sears lukker 168 butikker. I alt regner man med, at knap 10.000 butikker vil lukke i USA i 2017, og at 25 pct. af alle shopping-centre drejer nøglen om inden 2022.

Detailmarkedet overtages stille og roligt af online-butikkerne. I øjeblikket er tyske Zalando, der kun sælger tøj, sko og kosmetik, størst tæt fulgt af Boozt.

Allerede i 2017 handlede danskerne varer og services på nettet for 123 mia. kr. og dermed lå godt 13 pct. af danskernes samlede forbrug på nettet. I indeværende år ventes nethandlen at overstige 130 mia. kr.

Når det danske privatforbrug i indeværende år samtidig runder én billion kroner – 1.000 mia. kr. – vil en stigende del af forbruget tilfalde nethandlen, herunder den udenlandske del og dermed især understøtte væksten i udlandet.

Konkurrence fra udenlandske netbutikker

Den største spiller i den internationale nethandel er den amerikanske it-gigant Amazon. Vi har i Danmark endnu Amazons fysiske tilstedeværelse til gode, men det vil ikke vare længe. Amazon har allerede via det tyske Amazon-selskab en betydelig markedsandel. En pessimistisk fremtidsvurdering forudsiger, at det Amazon ikke kommer til at sælge, vil kinesiske Alibaba om føje tid tage sig af.

Allerede nu er der imidlertid tegn på, at udenlandske netbutikker har erobret over 30 pct. af den danske internethandel svarende til en omsætning på godt 40 mia. kr. Konkurrencen kommer i særdeleshed fra internationale mastodonter som Amazon, Zalando, Asos og Boozt, men Alibaba og andre kommer til.

Nye varegrupper på nettet

Coop Danmark har vurderet, at 17 pct. af danskerne inden for to år vil købe størsteparten af deres dagligvarer på nettet. København og hovedstadsregionen er ikke overraskende den landsdel, hvor den største andel af danskere handler ind på nettet. 25 pct. af københavnere har allerede nu prøvet onlineindkøb af dagligvarer.

De udenlandske netkonkurrenter i Tyskland og Sverige drager ud over det generelt lavere prisniveau også fordel af den lavere tyske og svenske moms på fødevarer. Danske forbrugere kan uden problemer få transporteret varer med lav tysk eller svensk moms lige til døren overalt i landet. Butikken modtager kundens bestillinger på nettet, men er samtidig behjælpelig med kontakt til transportfirmaer, der kan transportere varerne til kundens dørtrin.

Planlov og manglende konkurrence

Der vil fortsat eksistere fysiske detailhandelsbutikker og indkøbscentre, men detailhandelen skal oppe sig, hvis de ikke skal udkonkurreres helt af nethandlen. Regeringens lempelser af planloven havde angiveligt til formål at skabe et større råderum for lokale hensyn, øge konkurrencen og skabe vækst i det såkaldte udkantsdanmark. Desværre betød presset fra Danmarks Naturfredningsforening og deres støtter i København og Nordsjælland, og fra organisationer som De Samvirkende Købmænd, at planlovens detailhandelsbestemmelser ikke blev ophævet. Der er skruet lidt op for de tilladte størrelser på de større centersupermarkeder og dagligvarebutikkerne. De må nu være op til 5.000 kvadratmeter. Når der stadig er restriktioner, er det for at undgå de såkaldte hypermarkeder, som kunne have øget konkurrencen mærkbart, men selvfølgelig til ugunst for mindre konkurrerende butikker i små og mellemstore byer. For specialbutikker såsom skoforretninger, butikker med hårde hvidevarer eller andre lignende forretninger er størrelsesbegrænsningerne dog helt ophævet.