Når et teater provokerer

Med forestillingen “White Nigger/Black Madonna” nåede teatret Sort/Hvid i den Brune Kødby ved Halmtorvet i København bunden for plat, pseudo-reflekteret provokation. Det var flere anmelderes opfattelse af en forestilling hvor den enlige optrædende begynder at male sig mørk i ansigtet, og senere til akkompagnement af akustisk guitar synger sange med omkvædet: “White Nigger, White Nigger, White Nigger”.

Selv om teatret Sort/Hvid i de senere år har budt os meget, overrasker det, at man i en teaterforestilling i Danmark i 2018 skal høre N-ordet.

Forestillingen af Madame Nielsen instrueret af Christian Lollike omhandler en virkelig historie om en hvid kvinde, der i skolen identificerede sig allermest med sin sorte veninde Linda, og som voksen rejser til USA, hvor hun lever som sort, bliver kæreste med en fremtrædende sort borgerrettighedsaktivist, men til sidst afsløres som hvid og udstødes som det, forestillingen selv kalder en ”white nigger”.

Det er ikke så tit, at publikum udvandrer fra et teaterstykke i Danmark, men kritikken har været hård over “White Nigger/Black Madonna”. Ifølge teatret selv er plakater for forestillingen revet ned, dets Facebook-side lukket flere gange og dets profil på Instagram permanent deaktiveret som følge af brugeranmeldelser om racisme.

Årsagen er dels brugen af ordet ”nigger” og dels på grund af dens brug af blackfacing, et begreb, der henviser til traditionen for, at hovedsageligt hvide skuespillere i film og teater optræder med sort ansigtsmaling, der dermed bidrager til at karikere sorte og udbrede racestereotyper.

Stykkets ophavsmænd, performancekunstneren Madam Nielsen og teaterdirektør Christian Lollike, blev nærmest buhet af scenen og havde svært ved at komme til orde i den ophidsede debat, hvor flere oplægsholdere kom med kras kritik af stykket og den måde, det er blevet markedsført.

Er det ok at fremstille terrorister som martyrer?

I 2016 gav teatret Sort/Hvid også anledning til forargelse. Teatret Sort/Hvid og kunstnerkollektivet The Other Eye of The Tiger (TOETT) stod bag et såkaldt MARTYRMUSEUM hos teatret i Kødbyen i København.

MARTYRMUSEUM bestod af installationer, reproduktioner af autentiske genstande, fortællinger om heltemod og billeder af martyrer, der har ofret sit liv i en større sags tjeneste. På udstillingen er en række historiske personer som Sokrates og socialisten Rosa Luxemburg udstillet sammen med blandt andre de to brødre Khalid og Ibrahim El Bakraoui, der 22. marts 2016 i Bruxelles’ lufthavn sprængte sig selv i luften og dræbte mindst 17 uskyldige mennesker. Lige som den ene af attentatmændene bag angrebet på det parisiske koncertsted Bataclan udstilles. På Bataclan skød og dræbte terroristerne 89 mennesker og sårede 200.

Ifølge Sort/Hvid og kunstnergruppen TOETT havde terroristerne, Sokrates, Rosa Luxemburg, en katolsk præst, en miljøaktivist, en menneskerettighedsforkæmper og en række andre på udstillingen det til fælles, at de var parate til at gå i døden for deres tro eller overbevisning.

”I Danmark har vi svært ved at forestille os at gå i døden for noget som helst. At flyve ind i Twin Towers, skyde mennesker på Bataclan og sprænge sig selv i luften i Bruxelles gør man kun i troen på en bedre verden. Derfor åbner vi et museum, hvor disse mennesker indgår i udstillingen. For vi er alle helte i vores egen historie” lød forklaringen fra kunstnerne bag ”værket”.

Forargelse

Martyrudstillingen med døde terrorister vakte forargelse. Daværende kulturminister Bertel Haarder kaldte udstillingen ”vanvittig”. Formanden for Trykkefrihedsselskabet, Katrine Winkel Holm, kaldte den ”pervers” og sagde: ”Jeg forstår ikke, at de bruger ordet martyr om selvmordsterrorister, for dermed overtager de terroristernes forståelse af begrebet. Den står i modsætning til vores brug af ordet, hvor martyr betyder, at man ofrer sit eget liv, for det man tror på. Man slår ikke andre mennesker ihjel”.

DFs kulturordfører, Alex Ahrendtsen, mente, at udstillingen var udtryk for en ”kynisk og kold form for kulturrelativisme”.

”Arrangørerne hævder, at vi alle er helte i vores egen historie. Det er vi ikke. Der er rigtig og forkert, og der er godt og ondt, og de islamiske mordere er ikke helte – de er terrorister og koldblodige mordere. Ifølge det kristne martyrbegreb, er en martyr et uskyldigt menneske, der bliver dræbt på grund af sin overbevisning. Kunstnerne bag udstillingen er angiveligt inspireret af et martyrmuseum i Teheran, hvor mordere bliver hyldet. Det ville jo svare til, at der var SS-museum, som hyldede SS-soldater, og de var inspireret af det. Det er så overfladisk, dumt og ubrugeligt – en provokation uden substans”.

Breivik

Sort/hvid teatrets dramatiker Christian Lollikes og skuespiller Olaf Højgaards opførelse af massemorderen Anders Behring Breiviks ideologiske skrift ”Manifest 2083” som teater skabte også stor forargelse i 2014.

Ikke mindst i Norge var reaktionen kritisk. Flere af Utøya-ofrenes pårørende protesterede, og politikere fordømte forehavendet som smagløst. Teaterchef for Det Norske Teater i Oslo, tog skarpt afstand fra Christian Lollikes brug af Anders Behring Breiviks manifest: ”Breiviks hovedærinde har været at sprede budskabet i manifestet, og det gjorde han ved at dræbe alle de mennesker. Han lykkedes faktisk med det! Ved nu at skabe mere opmærksomhed om manifestet optræder man som nyttige idioter. Man danser efter Breiviks pibe”.

Baggrund. Michael Christiansen og Sort/Hvid

Sort/Hvid teateret blev grundlagt i 1972 under navnet CaféTeatret, og har gennem årenes løb spillet en synlig rolle for dansk teater. Teatrets dramatiker Christian Lollike har som nævnt tidligere vakt opsigt bl.a. med hans teaterstykke om Breivik i 2012. I maj 2014 skiftedes teaterets navn til Sort/Hvid, men kun et halvt år senere opstod der brand i det historiske teater i Skindergade, og i dag er Sort/Hvid lokaliseret i Den Brune Kødby på Vesterbro.

Sort/Hvid oplyser på deres egen hjemmeside, at de:

·         udvisker grænserne og søger udenom det, du allerede kender.

·         udfordrer dine meninger og følelser, og

·         får dig derud, hvor uvisheden bliver holdepunktet!

Ifølge deres egne oplysninger, skaber Sort/Hvid teater, performances, opera, ballet, skulpturer og virtuelle værker, der undersøger aktuelle samfundsmæssige og politiske emner på tværs af genre og form. Og via samarbejde med kunstnere, performere, fagspecialister, teatre, festivaller og kunstinstitutioner i både ind- og udland vendes og drejes aktuelle emner i den offentlige debat. Det skulle sikre en både nuanceret forståelse og levende tilgang til teatrets arbejde med værker!

Som organisation er Sort/Hvid et lille storbyteater og dermed del af en ordning, hvor staten og kommunen yder et samlet årligt tilskud til den daglige drift.

Teatret har herudover en indtjening på billetsalg til forestillinger og andre kunstneriske projekter. Fra private og offentlige fonde modtager teatret projektstøtte til specifikke kunstneriske projekter.

Formand for DR, Michael Christiansen, er formand for bestyrelsen for Sort/Hvid.