Landmænd i åben krig med Landbrugsstyrelsen

En presset Landbrugsstyrelse halter bagefter på en række punkter i forvaltningen af de cirka 7 milliarder kr., som Danmark modtager i årlig landbrugsstøtte fra EU.

Rigsrevisionen har adskillige gange været ude med riven efter den udskældte styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet.

Landbrugsstyrelsen hed tidligere NaturErhvervsstyrelsen, men skiftede navn efter skandalen om kvotekongerne og overflytningen af fiskeriområdet til Udenrigsministeriet.

Rigsrevisionen og statsrevisorernes kritik af den danske administration af landbrugsstøtten på over 7 mia. kr. om året har været alvorlig. Rigsrevisionen har således kritiseret styrelsen for at udskyde afgivelsen af tilsagn til projektstøtte for mere end 500 mio. kr., for at aflægge regnskaberne for Garantifonden og Landdistriktsfonden for sent, for at have en utilstrækkelig kvalitetssikring og for fejl i udbetalingen af arealstøtte.

Miljø- og Fødevareministeriets manglende tilsyn

Miljø- og Fødevareministeriets departement har som kompetent myndighed ansvaret for at føre tilsyn med og overvåge det såkaldte betalingsorgan for landbrugsfondene som netop er NaturErhvervstyrelsen, og rapportere herom til Kommissionen. Rigsrevisionen og statsrevisorerne mener ikke at departementet til alle tider har levet op det ansvar.

Landbrugsstyrelsen ligger også i åben krig med styrelsens kunder – landmændene. Landmændene er jævnt hen utilfredse med styrelsens sendrægtige sagsbehandling, der betyder at udbetalingen af EU-støtten jævnligt forsinkes.

På det seneste har styrelsen kontrolindsats også givet anledning til kritik. Formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, har således kritiseret styrelsens ”kontrolovergreb”.

”Kontrolovergreb”

I Bæredygtigt Landbrugs ugentlige medlemsbrev har Flemming Fuglede kritiserer de kontrollanter, som opfører sig utilstedeligt, rethaverisk og aggressivt overfor foreningens medlemmer. Eksemplet nævnt i medlemsbrevet var landmandsfamilien Birgitte og Anders Borrisholt fra Farsø, som følte sig forulempet af en kontrollant fra Landbrugsstyrelsens regionale kontor i Randers lige op til St. Bededag.

Landbrugsstyrelsens direktør er ikke glad for, at BL har erklæret krig mod kontrollen, men Flemming Fuglede fastholder i et svar til Landbrugsstyrelsens direktør, at landbruget naturligvis skal kontrolleres af både miljømæssige og dyrevelfærdsmæssige årsager – men at kontrollen skal foregå på en ordentlig måde: ”Direktøren er af den opfattelse, at jeg har overskredet en grænse, når jeg nævner en kontrollant ved navn. Jeg må her påpege, at vi landmænd altid står på mål ved navns nævnelse og ofte bliver trukket frem i dagspressen”, hedder det i BL-formandens brev, der fortsætter:

”Landbrugsstyrelsen er en offentlig myndighed, der skal opfatte sig selv som en serviceorganisation, der vejleder landmanden. Når direktøren ikke har styr på sine medarbejdere, og de overtræder deres beføjelser overfor BL’s medlemmer, er det naturligt, at vi som organisation træder til. Hvis direktøren ønsker det, er jeg naturligvis villig til et møde, men jeg vil gerne understrege, at jeg også i fremtiden vil nævne de medarbejdere ved navn, som ikke har den pli, der er nødvendig. I øvrigt er jeg af den opfattelse, at kontroller, der ikke er varslet, er en uskik. Kontrollanten med hjælpere er velforberedte og den kontrollerede totalt uforberedt – en uholdbar situation. Det er derfor naturligt, at den kontrollerede skal have bisiddere i en sådan situation, hvilket BL forlanger”, slutter formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen.

Også kritik af britisk søsterorganisation

Landbrugsstyrelsen kan trøste sig med at styrelsens britiske søsterinstitution, Rural Payments Agency (RPA) også udsættes for sønderlemmende kritik. Farmers Weekly kan berette, at kritikken går på “mangler på flere niveauer”, som forårsager betydelig skade for landmændene og rejser spørgsmål om styrelsens evne til at levere i en post-Brexit-æra.

I Storbritannien er landmændene blevet lovet, at de vil blive holdt skadesløse, når UK forlader EU og efter overgangsperiodens udløb i 2020.

Det britiske parlament er derfor særdeles opmærksomme på, at de britiske landmænd får den behandling de har krav på, og Parlamentets udvalg om miljø, fødevarer og landdistrikter har konkluderer, at RPA-agenturet ikke formår at levere på hovedopgaverne. Kritikken kommer efter at udbetalingsorganet har været kritiseret i en lang række officielle rapporter i løbet af det sidste årti. Kritikken har især gået på udbetalingsorganets evne til at administrere støtteordningerne og få betalingerne ud til landmændene i rette tid.