Dansk Industri til diplomatiets undsætning

Dansk Industri kommer forud for deres Årsmøde tirsdag den 26. september 2017 i dagbladet Politiken diplomaterne i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads til undsætning. Planlagte besparelser skal aflyses og ministeriet skal ifølge direktør Karsten Dybvad have et varigt budgetløft på ekstra 50 millioner kroner.

Professor Martin Marcussen fra Københavns Universitet, har tidligere i netmediet Altinget argumenteret for, at Udenrigsministeriet på finansloven for 2018 burde tilføres yderligere 500 mio. kr. Markussen har samtidig foreslået, at det klassiske, diplomatiske arbejde budgetteknisk gøres helt uafhængigt af størrelsen på det overhead, ministeriet modtager for at administrere danske udviklingsmidler.

”Blåfrakkerne” og ”lakskoene”

Når Karsten Dybdahl, der har en fortid som embedsmand i centraladministrationen, og Martin Markussen, der selv har nydt godt af at samarbejde med Udenrigsministeriet, kommer folkene i Udenrigsministeriet (af kollegerne på Slotsholmen kaldet ”blåfrakkerne” og ”lakskoene”) til undsætning, hænger det sammen med, at det i et par år bevillingsmæssigt har været trange tider på Asiatisk Plads.

Overhead-finten

Udenrigsministeriet har i mange år og under skiftende regeringer været særdeles kreativ i bogføringen af træk på rammen for udviklingsbistand. Ministeriet har beregnet sig et klækkeligt overhead på 5 – 7 pct. for at administrere støtten til verdens allerfattigste mennesker. Den såkaldte overhead-finte har lunet gevaldigt i den almindelige udenrigstjeneste i de mange år, hvor udviklingsbudgettet var støt stigende.

Udenrigsministeriet har bidraget til finansiering af stigende udgifter på flygtningeområdet

I 2015, 2016 og i 2017 blev der af de forrige og nuværende regeringer gennemført besparelser på bistandsrammen til at dække de stærkt stigende udgifter til flygtningeområdet.

Trange tider

Overhed-finten gav dermed bagslag, de mistede overhead betød, at Udenrigsministeriet i tilgift til de reducerede bistandsopgaver har måttet gennemføre betydelige besparelser på den almindelige udenrigstjeneste. Antallet af udsendte er reduceret, diplomaternes ude-, hjemme- og andre tillæg har været truet, og huslejer er nedbragt til fornærmeligt sømmelige niveauer. Samtidig har udenrigsministeriet stedse øget kravene til betalingen for bistand til eksportfremme. De fedtede bevillinger gjorde det vanskeligere at repræsentere Danmark i det fremmede, hvor danske ambassadører ellers tidligere ikke så sjældent var cocktailselskabernes feterede midtpunkt. Alt det er slut, hvis ikke danske eksportvirksomheder betaler, og seriøse eksportørers villighed til at betale for fester i krystallysekroners skær er efterhånden en sag blot. Alt i alt har udviklingen betydet, at ikke kun har Danmarks renommé i diplomaternes selvforståelse lidt skade – måske ubodelig skade! – det har også betydet at ansatte i udenrigsministeriet har følt sig de-klassificeret til almindeligt centraladministrativt DJØF-niveau.

OECD-reglerne overholdt

Medlemmer af Folketinget og repræsentanter for det vidtforgrenede bistandsmiljø har antydet, at overhead-finten har været i strid med OECD-reglerne. Realiteten er, at OECD’s udviklingskomité, Development Assistance Committee, faktisk i de såkaldte DAC-regler har tilladt, at udgifter til flygtninge og et vist overhead indgår i den opgørelse af udviklingsbistanden, der indberettes til OECD. OECD har imidlertid ikke fastlagt detaljerede regler, og forladt sig på medlemslandenes sømmelige tilbageholdenhed.

Finanslovsforslaget for 2018 tilfører nye midler

I det fremlagte forslag til finanslov for 2018 er der lyttet til Markussen – i hvert fald tilføres der yderligere 60 mio. kr. til udenrigstjenesten. Regeringen har samtidig oplyst, at på grund af faldende udgifter til håndteringen af flygtninge i Danmark føres der på finansloven for 2018 ekstra 2,6 milliarder bistandskroner tilbage til udviklingsbistanden. Regeringen vil angiveligt bruge en stor del af de nye penge på kvinders rettigheder, seksualundervisning og reproduktiv sundhed. Dermed fastholder regeringen dansk udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNP, men resultatet vil også være, at Udenrigsministeriet i 2018 tilføres mellem 300 og 400 millioner kroner i nye overheadbidrag.

Hertil kommer ressourcetilførslen i forbindelse med, at opgaven med at administrere fiskekvoter m.v. i Danmark er overført til Udenrigsministeriet. Begrundelsen er vist nok, at fiskekvoter bliver et stort og vigtigt emne i forbindelse med Brexit og dermed genstand for forhandlinger på allerhøjeste diplomatiske niveau.

Efter Dansk Industris opfattelse, burde Udenrigsministeriets tilstedeværelse i Bruxelles oprustes. For de fleste andre er det svært at fatte, hvordan mere intens dansk diplomatisk omgang med Juncker og de talrige EU-bureaukrater kan bidrage til, at globaliserings ofre og de mindre egnede udstødte fra det danske arbejdsmarked kommer i meningsfuld beskæftigelse.