Det irske Brexit-problem

Forholdet mellem det katolske Irland og det protestantiske Storbritannien har altid været problematisk. Siden den irske uafhængighedskrig, der blev udkæmpet mellem Storbritannien og irske guerillagrupper under IRA’s kontrol fra januar 1919 til juli 1921 og oprettelsen af et selvstændigt Irland – først Den Irske Fristat i 1922 og Den Irske Republik fra 1937 – har de formelle relationer på overfladen dog været tålelige.Irlands erklærede neutralitet, der bl.a. betød, at UK ikke under 2. Verdenskrig kunne benytte irske havne, har dog aldrig begejstret i Storbritannien. 

Nordirland

Nordirland har imidlertid altid været et problem. Ved etableringen af republikken Irland blev Irland delt: de 26 sydlige grevskaber tilfaldt Irland, mens de seks nordøstlige grevskaber kendt som Nordirland forblev en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, UK.

Nordirlands historie har siden været præget af konflikter mellem primært katolske nationalister, der arbejdede for Nordirlands tilslutning til Irland, og unionister (primært protestanter). Konflikten brød ud i form af the Troubles i slutningen af 1960’erne, og de voldelige sammenstød og attentater fortsatte, indtil et flertal af befolkningen i både Nordirland og Republikken Irland i 1998 stemte ja til en samlet fredsaftale. Et stort mindretal af protestanterne i Nordirland stemte dog imod aftalen.

Brexit

PÅ grund af Nordirlands særlige stilling, er der ingen steder i EU, hvor UK’s Brexit vil blive mærket tydeligere end i Irland og Nordirland.

Irland, der fulgte UK (og Danmark) ind i EU i 1973, har ingen planer om at følge UK’s eksempel og forlade EU. Brexit har dermed potentiale til sikkerhedsmæssigt at påvirke Irland “mere end nogen anden EU-stat”, har den irske justitsminister Charlie Flanagan nylig udtalt til The Irish Times.

Irland kræver, at UK snarest præciserer holdningen til det sikkerhedsmæssige samarbejde med Irland efter Brexit. Nidkær grænse- og toldkontrol mellem den irske republik og Nordirland, kan igen opflamme katolske nordirske nationalister, der får nye argumenter for Irlands samling – noget der uvægerligt vil fremprovokere protestantiske modreaktioner.

Irland har som UK hidtil stået uden for Schengen-samarbejdet. Rejsende fra f.eks. Danmark skal forcere en nidkær paskontrol inden man lukkes ind i Irland (eller UK). Samtidig er grænsen mellem Irland og Nordirland usynlig og helt åben for passage af folk og varer. Hvis den åbne grænse mellem Nordirland og Irland skal opretholdes, vil Irland også i fremtiden være afskåret fra at deltage i Schengen-samarbejdet.

Sagen er, at der ikke er nogen fortilfælde for, hvordan Nordirland skal håndteres efter Brexit.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, har forsikret, at Brexit ikke måtte føre til, at svække de ”særlige bånd” mellem Storbritannien og Irland eller at underminere de unikke arrangementer mellem Irland og Nordirland, der har understøttet fredsprocessen.

Virkeligheden er imidlertid, at beslutningen om at forlade EU vil byde på udfordringer, og i Nordirland anses det som generende, at man i mangel på en suveræn decentral regering må stole på at andre – dvs. London-regeringen – kan og vil varetage deres interesser i Brexit-processen.

Det skal dog siges, at intet tyder på, at det ikke er det, som både den irske og den britiske regering forsøger at gøre. De deler de samme ambitioner for en grænsefri ø, opretholdelsen af det fælles rejseområde, de britiske og irske borgers rettigheder og principperne i fredsaftalen fra 1998.

Ingen fysisk grænse mellem Irland og Nordirland?

Mens den irske og den britiske regering er involveret i at udforske løsninger for at forhindre fysiske grænsespærringer og toldsteder langs grænsen, er der begrænset forståelse i Bruxelles. Storbritanniens insisteren på at forlade toldunionen samtidig med forslaget om ”usynlige” grænser, dvs. ingen told- og grænsekontrol mellem UK og EU overhovedet, giver problemer. Der er i øjeblikket ingen udsigt til, at EU-forhandlerne vil blive enige om toldfri grænser, samtidig med at Det Forenede Kongerige frit kan indgå handelsaftaler med andre 3. lande.

Det ville være ulig lettere, hvis der havde eksisteret et paradigme for, hvordan øen Irland kunne se ud i en post-Brexit verden.

Den økonomiske situation i Irland

De seneste år er der sket en udvikling fra det dominerende landbrug, herunder whiskey og øl, til moderne service og teknologi-industri. Industrien beskæftiger 29 pct. af arbejdsstyrken og står for 46 pct. af landets BNP. Omkring 80 pct. af industriproduktionen eksporteres. Den årlige vækst i Irland var i årene 1995-2000 gennemsnitligt på 10 pct., og den bemærkelsesværdige vækst gav anledning til tilnavnet ”Den Keltiske Tiger”.

I januar 1999 skiftede Irland møntenhed fra irske pund til euro. I 2001 ramte den globale økonomiske krise efter IT-boblen Irlands økonomi hårdt. Særligt den højteknologiske eksportsektor, hvor væksten blev næsten halveret. Den samlede vækst i BNP udgjorde fra 2001 til 2004 i gennemsnit knap 7 pct.  Samtidig steg arbejdsløsheden fra 4,6 pct. i 2007 til 11,6 pct. i 2009.

Den internationale krise efter 2008 slog hårdt igennem i Irland. Underskuddet på statsbudgettet var i 2010 på 12 pct. og truede med at vokse helt ud af kontrol. I takt med budgetunderskuddene voksede statsgælden faretruende.

På fallittens rand i 2010

Irland stod i realiteten på fallittens rand og den i november 2010 måtte Irlands regering præsentere en hestekur for at bringe landet ud af dets store, økonomiske problemer: Nedbringelse over fire år af det offentlige forbrug med 20 pct. Hævelse af indkomstskatterne med 1,9 milliarder euro og en benhård målsætning om at få budgetunderskuddet ned på EU-kravet: 3 pct. af BNP senest i 2014.

Irland måtte i slutningen af 2010 gå den tunge gang til Den Internationale Valutafond (IMF) og EU og bede om økonomisk bistand. Den 29. november 2010 fik landet tilsagn om en hjælpepakke på 67,5 milliarder euro fra EU, IMF, UK, Sverige og Danmark som en hjælp til at redde den irske økonomi fra at kollapse.

Alt tyder på, at Irland i 2017 har genvundet sin økonomiske styrke.