Danmarks forhold til Kina

I begyndelsen af september har den kinesiske energiminister, Nur Bekri, sonderet samarbejdsmulighederne i Danmark. Energiminister Lars Christian Lilleholt og hele bæredygtighedsindustrien er tydeligvis i voldsom affekt, og der spares ingen anstrengelse for at give kineserne et positivt indtryk af Danmarks umådelige begejstring for det kinesiske regime. Energiminister Lars Chr. Lilleholt fik endda overtalt fru Lilleholt til at åbne privaten og servere smørrebrød for de kinesiske gæster.

Energiminister Lilleholt føjer sig dermed smukt ind i en lang tradition, hvor danske regeringer strækker sig endog meget langt for at please de største forbrydere med minimal respekt for menneskerettigheder.

Tibetkommissionen

Den stærke indenrigspolitiske reaktion på og kritik af dansk politis fjernelse af fredelige demonstranters tibetanske flag under den tidligere kinesiske præsident Hu Jintao’s statsbesøg i Danmark i 2012, viser, at der trods alt sættes spørgsmål ved grænserne for, hvor langt danske myndigheder kan gå i bestræbelserne på at tilfredsstille eller føje fremmede magter.

Man må håbe, at den kinesiske delegation ikke har været for godt briefet om den diskrete Tibetkommission, hvis kommende rapport måske vil få Kina til at tvivle på det pro-kinesiske danske sindelag?

Hvem gav ordrerne?

Vi skal tilbage til 2012 for at finde baggrunden for den såkaldte Tibetkommission. Spørgsmålet om, hvem der gav ordren til, at dansk politi skulle gribe ind og sikre, at kineserne ikke blev forstyrret af pro-tibetanske demonstranter udredes i den kommission, der har fået til opgave at undersøge begivenhedsforløbet op til politiets indgriben under Hu Jintao’s besøg i 2012 og under efterfølgende besøg i 2013 og 2014 af højtstående kinesiske delegationer i København. Særligt vigtigt er spørgsmålet om, hvilke instruktioner politiet fik, hvem der gav instruktionerne og hvilke vurderinger, der lå til grund herfor. Centralt er det at få afdækket, om der blev lagt op til, at dansk politi kunne, eller endda skulle, optræde på en måde, som ville bryde med ytrings- og forsamlingsfriheden.  Ydermere skal kommissionen undersøge det efterfølgende forløb i forbindelse med, hvordan forskellige ministerier og andre myndigheder har håndteret spørgsmål fra Folketinget om politiets indgriben. Centralt er det at få afdækket om der er blevet afgivet urigtige, mangelfulde eller vildledende oplysninger til Folketinget. 

Der er naturligt stor opmærksomhed omkring kommissionen, som potentielt kan få vidtrækkende konsekvenser ikke kun for de involverede danske politikere og ministerier.

Udenrigsministeriets centrale rolle

Det er i Tibetkommissionen fremkommet, at Udenrigsministeriet på højeste niveau – den tidligere direktør og Protokolchefen – overfor Københavns politi gjorde det klart, at man var bekymret ved risikoen for synlige Tibet-demonstrationer, der ville ødelægge den gode stemning omkring statsbesøget og måske blokere for besøgets forventede udbytte.

Tibetkommissionen blev nedsat den 2. oktober 2016 og skal i henhold til kommissoriet afslutte sit arbejde inden for 2 år, så det kan ikke vare længe før spændingen udløses.