Statsstøttet forbrugerpolitik

Det har vakt furore, at regeringen på forslaget til finansloven for 2018 har signaleret, at støtten til Forbrugerrådet Tænk reduceres med godt 5 mio. kr.

Det såkaldte Forbrugerråd Tænk

På finanslovsforslag ydes der et årligt tilskud til Forbrugerrådet Tænk på 15,6 mio. kr. – en reduktion på 5,1 mio. kr. i forhold til 2017.

Det præciseres endvidere, at bevillingen gives til Forbrugerrådet Tænks arbejde med at afgive høringssvar, deltage i råd, nævn, udvalg m.v. samt indgå i dialog, drøftelser og lignende med myndigheder, organisationer og virksomheder om sager på det forbrugerpolitiske område.

Statstilskuddet til Forbrugerrådet Tænk havde tidligere til formål at muliggøre opretholdelsen af en forbrugerpolitisk interesseorganisation, der er uafhængig af offentlige myndigheder, erhvervsliv og politiske partier, og som inden for sit vedtægtsmæssige formål kan varetage forbrugerpolitiske interesser i den offentlige debat, drive oplysningsvirksomhed samt tjene som høringsorgan for offentlige myndigheder i sager af særlig forbrugerpolitisk betydning.

Forbrugerrådet Tænk oplyser selv, at de er en uafhængig forbrugerorganisation, der arbejder for at fremme bæredygtigt og socialt ansvarligt forbrug og velfungerende markeder med det formål at sikre forbrugernes rettigheder og gøre forbrugerne til en magtfaktor på markedet.

Forløberen for Forbrugerrådet Tænk er Danske Husmødres Forbrugerråd, der blev stiftet i 1947. Siden skiftede foreningen navn til Forbrugerrådet, der udgav bladet Tænk. I 2013 tilføjedes bladets titel til medlemsorganisationens navn: Forbrugerrådet Tænk.

Forbrugerrådet Tænk hævder at have 70.000 personlige medlemmer og 31 organisationer i medlemskredsen. Organisationen, der forekommer at have et begrænset demokratisk mandat, gør sig bemærket med politisk synspunkter på alt: handelsforhandlinger mellem EU og USA, udviklingspolitik, EU-politik, klimapolitik, genteknologi og meget andet.

Legitimation for offentlige myndigheder

Man kan ikke undgå den tanke, at den eneste grund til at statsstøtten til en sådan pseudo-repræsentant uden demokratisk forankring, er at offentlige myndigheder har brug for rygdækning fra en ”forbrugerorganisation”, der betales for at være høringsorgan for offentlige myndigheder i sager af særlig forbrugerpolitisk betydning.

Tilskuddet til Tænk Kemi fjernes

I de seneste år har der fra erhvervsorganisationer og offentlige myndigheder været kritik af aktiviteterne i Tænk Kemi – tidligere Kemi Watch. Miljø- og fødevareministeren tilkendegav sidste år over for Folketinget, at Tænk Kemi ”forvirrer” og skaber ”unødig bekymring”. Statstilskuddet på 5,3 mio. kr. var da også skåret bort på det oprindelige forslag til finanslov for 2017.

Det selvbestaltede forbrugerråd Tænk allierede sig med oppositionen og en række forskere, der villigt deltog i protesterne mod den bebudede besparelse på finansloven. Forskerne mente, danskerne ville blive ”frarøvet” viden om farlig forbrugerkemi, og formanden, Anja Philip mente, det er dybt beklageligt, at ministeren ikke lytter til sine egne embedsmænds kommentarer i evalueringen af Forbrugerrådet Tænk Kemi. Resultatet blev, at der til Tænk Kemi blev opretholdt et tilskud på 3,0 mio. kr. Dette tilskud bortfalder efter 2019.