Polen og retsstatsprincipperne

Den polske regering har følt, at landets juridiske system var et levn fra den kommunistiske epoke, og domstolene fungerede som en stat i staten. Regeringspartiet, det nationalkonservative Law and Justice, Prawo i Sprawiedliwość (PiS), der vandt parlamentsvalget i 2015, har derfor hele tiden haft ændringer i retssystemet på programmet.

På forslag fra regeringen vedtog det polske parlament derfor torsdag den 20. juli en kontroversiel reform af Højesteret.

Loven, der sætter Højesteret under direkte parlamentskontrol, blev vedtaget (med 235 stemmer for, imod 192 og 23 hverken for eller imod), dagen efter, at Europa-Kommissionen med trusler om sanktioner havde opfordret den polske regering til at suspendere lovforslaget.

Reformen af Højesteret blev vedtaget med enkelte ændringer i forhold til tidligere udkast. I den vedtagne tekst er det således den polske præsident (i øjeblikket Andrzej Duda) – og ikke justitsministeren – der skal fastsætte forretningsordenen for højesteret.

Det er også præsidenten – og ikke justitsministeren – der afgør hvilke dommere, der kan sidde i retten, når den nye lov træder i kraft 30 dage efter vedtagelsen.

Der indføres et særligt kammer i Højesteret, der skal tage stilling til disciplinære forhold vedrørende domstolene.

Den polske regering har argumenteret for behovet for at “højne de etiske og moralske standarder” inden for retsvæsenet. Dommerne skal være upartiske, og afsige fair og retfærdige domme, og det kan ifølge regeringen kun sikres ved at oprette et særligt disciplinært kammer i højesteret.

Oppositionen har kritiseret lovgivningen og hævdet, at ændringerne ville være ensbetydende med ”ophævelse af domstolenes uafhængighed og ødelægge grundlaget for frihed og parlamentarisk demokrati”.

I forbindelse med det polske parlaments vedtagelse af regeringens retspakke, vedtog man også ændringer til en lov om Domstolenes Nationalråd, NCJ: Medlemmerne af NCJ skal vælges af parlamentet med tre-femtedels flertal, i stedet for simpelt flertal, som i den oprindelige bestemmelse.

Den kontroversielle lovpakke blev endeligt godkendt af det polske Senat natten til lørdag den 22. juli 2017, og er nu klar til præsidentens underskrift.

EU

På mødet i EU-Kommissionen onsdag den 19. juli havde kommissær Timmermans tilkendegivet, at loven om Højesteret sammen med andre reformer vedrørende udnævnelse af dommere ville “øge de systemiske trusler mod retsstatsprincippet i Polen”.

Kommissionen vil diskutere situationen igen på det ugentlige møde den 26. juli og det kan ende med, at EU-Kommissionen for første gang vil forsøge at udløse artikel 7 i Traktaten om den Europæiske Union.

Artikel 7 i TEU har til formål at sikre, at alle EU-lande respekterer de fælles værdier i EU, herunder retsstatsprincippet. Den forebyggende mekanisme i artikel 7, stk. 1, i TEU kan imidlertid kun aktiveres i tilfælde af en tydelig risiko for en ”alvorlig overtrædelse”, og sanktionsmekanismen i artikel 7, stk. 2, i TEU kan kun aktiveres i tilfælde af, at et ”EU-land groft og vedvarende overtræder” de værdier, der er anført i artikel 2.

Den forebyggende mekanisme giver Rådet ret til at give det pågældende EU-land en advarsel, før en ”alvorlig overtrædelse” rent faktisk har fundet sted.

Sanktionsmekanismen giver Rådet ret til at suspendere visse af de rettigheder, der følger af traktaterne for det pågældende EU-land, herunder landets stemmerettigheder i Rådet. I dette tilfælde skal der have fundet en vedvarende grov overtrædelse sted i nogen tid.

Proceduren vil i givet fald skulle bekræftes af medlemsstaterne med kvalificeret flertal. Flere lande, som Ungarn, har sagt, at de ville modsætte sig sanktioner, men Timmermans forsikrede onsdag, at Kommissionens bekymringer ”deles bredt” af medlemslandene.

Det bør bemærkes, at EU-Kommissionens holdning måske ikke er helt upåvirket af, at Donald Tusk, Ministerrådets formand, kommer fra det største polske oppositionsparti, Civic Platform, Platforma Obywatelska (PO), der ved parlamentsvalget i 2015 blev slået af det nuværende regeringsparti, det nationalkonservative Law and Justice, Prawo i Sprawiedliwość (PiS).

PiS blev dannet i 2001 af tvillingerne Lech og Jaroslaw Kaczyński. Lech Kaczyński blev dræbt den 10. april 2010, da et Tu-154 fly fra det polske luftvåben styrtede ned ved Smolensk i Rusland, men Jaroslaw Kaczyński er den magtfulde leder af PiS.

Kritik

De polske ændringer i retssystemet kritiseres voldsomt og hævdes at kompromittere vedtagne retsstatsprincipper, domstolenes uafhængighed og magtens tredeling og dermed selve grundlaget for demokrati.

Det kan måske være en anledning til at belyse proceduren for sommerudnævnelser i andre lande.

Danmark

Ifølge den danske grundlov er udnævnelsen af dommere helt overladt til regeringen, om end den ligesom alle andre regeringsanliggender udøves under et efterfølgende politisk ansvar overfor Folketinget. Regeringens/justitsministerens dispositioner omkring udnævnelsen af nye dommere har traditionelt ikke givet anledning til politisk debat, idet praksis længe har været, at man har fulgt den indstilling, som man har modtaget fra domstolene. Denne praksis, der primært har tjent til at sikre, at dommere udnævnes efter faglige/personlige kvalifikationer. Som et led i en bredere domstolsreform i 1998, der bl.a. havde til formål at sikre en bredere rekruttering af dommere og større gennemsigtighed ved besættelse af dommerstillinger, blev denne praksis formaliseret af bestemmelser om, at et uafhængigt dommerudnævnelsesråd (bestående af en højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og to repræsentanter for offentligheden) indstiller én person til en ledig stilling som dommer – for så vidt angår en stilling som højesteretsdommer i form af en indstilling om, at den pågældende udpeges til at prøvevotere for Højesteret med henblik på udnævnelse. Justitsministeren kan ikke uden videre udpege en anden ansøger, men er forpligtet til at følge rådets indstilling, medmindre han vælger at forkaste indstillingen, (hvilket ifølge lovforarbejderne kun vil ske helt undtagelsesvis).

USA

Den amerikanske er den korteste og ældste skrevne forfatning, som fortsat er gældende i noget land i Verden. Den amerikanske forfatning har samtidig en central placering i vestlig politisk kultur og fremhæves ofte som et forbilledligt eksempel til efterfølgelse. Forfatningen definerer tre grene af magtapparatet: en lovgivende forsamling med to kamre som er repræsentanternes hus og senatet, som tilsammen danner Kongressen, en udøvende magt, som ledes af præsidenten og en dømmende magt, som ledes af højesteret. Forfatningen skitserer magtbeføjelserne og opgaverne for hver af de tre grene. Forfatningen henlægger en række opgaver til de amerikanske delstater, og skaber derved et føderalt regeringssystem.

USA’s højesteret (Supreme Court of the United States, ofte forkortet SCOTUS) er det højeste juridiske organ i USA og leder af det føderale retsvæsen. Det består af højesteretspræsidenten og otte andre dommere. Den har myndighed til at tolke og afgøre spørgsmål om føderale love, herunder også forfatningen.

Som USA’s føderale højesteret står domstolen i spidsen for landets føderale dømmende myndighed. Domstolen har sæde i landets hovedstad, Washington DC. Højesteret har i alt ni dommere. Dommerne udnævnes af den siddende præsident. Den amerikanske forfatnings regler om, at præsidentens nominering af ny højesteretsdommer skal godkendes i Senatet, lægger nærmest op til inddragelse af politiske hensyn i udnævnelsesforløbet. Det har da også været praksis, at den siddende præsident nominerer en kandidat, der politisk ligger på linje med præsidenten – og at hans politiske modstandere forsøger at modarbejde udnævnelsen.

Senest har præsident Trumps nominering af Neil Gorsuch til den ledige plads i Højesteret efter at den konservative dommer Antonin Scalia døde i februar 2016, givet anledning til intens politisk debat i det amerikanske Senat.

I USA er dommerne medlem af højesteret for livstid, og fratræder ellers kun ved opsigelse eller ved rigsretsdom. Ingen dommer er nogensinde fratrådt efter rigsretsdom, men en række er gået af efter eget ønske.

Refleksion

I Danmark udnævnes dommerne i Højesteret af regeringen. I USA udnævnes dommerne i Højesteret af præsidenten. Betyder det, at Danmark og USA ”groft og vedvarende overtræder” centrale europæiske værdier vedrørende retsstaten? Vil EU-Kommissionen iværksætte sanktioner mod Danmark og USA?