Nye støtteordninger til ”3-armede tyveknægte”?

Nu er den gal med landvindmøller. Det haster med at finde en politisk løsning, der sikrer, at der også efter februar 2018 kan blive opstillet landvindmøller i Danmark. Vindmøllebranchen og oppositionen i Folketinget frygter, at udskiftningen af gamle ineffektive vindmøller og udbygning med nye møller går helt i stå, fordi den gældende støtteordning udløber i februar 2018. Halvdelen af de danske landmøller er snart udtjente og skal skiftes ud frem mod 2030. Den alarmerende melding lyder, at hvis det ikke sker, vil klimavenlig dansk strøm fra vindmøller blive erstattet af tysk kulkraft i elnettet.

Regeringen har endnu ikke indkaldt til drøftelser om sagen, lyder det fra blandt andre Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel.

Det er ikke ganske klart hvad der vil ske, hvis ikke energiministeren snart tager sig sammen, men situationen er tydeligvis alarmerende – det er i hvert fald opfattelsen hos Vindmølleindustrien, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Vindmølleforening. Disse organisationer organiserer de fleste af de ganske mange i Danmark, der har stærke økonomiske interesser i de 3-armede tyveknægte, som folkeviddet har døbt vindmøllerne.

Organisationerne prøver også at fremprovokere en politisk beslutning om rammevilkårene for en fortsat udbygning med landvindmøller inden kommunalvalget i november 2017. Det kan nemlig konstateres, at der i stort set alle kommuner er stærk modstand mod opstillingen af flere vindmøller. Håbefulde kandidater kan godt vinke farvel til en karriere i kommunalpolitik, hvis de åbenlyst går ind for yderligere tilplastring af landskabet med vindmøller.

Store statstilskud til ”3-armede tyveknægte”

Vindmøller bliver fremmet via et pristillæg på 25 øre/kWh i tillæg til markedsprisen til den elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet samt et tilskud til balanceringsomkostninger på omkring 1,8 øre/kWh. Ved udgangen af 2015 kunne antallet af vindmøller opgøres til 5.260, og de samlede årlige omkostninger til støtteordningen løber op i omkring 1,5 mia. kr.

Støtteordningerne er et resultat af politiske kompromisser med det angivelige formål at øge udbygningen med vedvarende energi og dermed bidrage til at opfylde de danske miljø- og klimamål samt leve op til EU’s fælles målsætninger om vedvarende energi.

Den 21. februar 2018 udløber den gældende støtteordning for landvind, og vindmøllerne skal før udløbet være nettilsluttet for at være berettiget til støtten.

I en situation, hvor solceller er blevet særdeles konkurrencedygtige, vil udbygningen med landvindmøller ifølge vindmølleindustrien gå helt i stå. Det er egentlig mærkeligt på baggrund af de seneste oplysninger om at DONG Energy kan opstille havvindmøller i Tyskland uden tilskud, og at amerikanske stater som Oklahoma har besluttet at fjerne skattefordelene ved vindmølleinvesteringer, og faktisk overvejer at indføre en afgift på vindmøllestrøm.

Løsningen for landvind

En løsning kan ifølge de tre danske organisationer være at basere fremtidens udbygning med landvind på en udbudsordning, hvor der samtidig laves tiltag, der muliggør en fortsat rolle for mindre vindmølleprojekter og en fortsat grad af lokalt ejerskab.

Udbudsordning

Konkret foreslås det at etablere en udbudsordning for landvind, med en fast afregning for en 20-årig tilskudsperiode.

Organisationerne mener, at der samtidig skal etableres en overgangsordning for de projekter, der har opnået godkendelse, men ikke er nettilsluttet inden februar 2018. Der skal samtidig laves særlige tiltag, der sikrer, at også mindre vindmølleprojekter kan komme i betragtning, ligesom det lokale ejerskab skal fremmes.

”Om et år fra i dag stopper udbygningen med landvind i Danmark, med mindre der udvises politisk handlekraft. Hvis det lovgivningsmæssige ingenmandsland for Danmarks billigste energiteknologi fortsætter meget længere, vil det blive vanskeligt og unødigt dyrt at nå regeringens målsætning om mindst 50 procent vedvarende energi i 2030. En række landvind-projekter, der er langt fremskredet i planlægningen, er særligt hårdt ramt af usikkerheden. Derfor er det nødvendigt med en overgangsordning for at bygge bro mellem de gældende vilkår og en fremtid med udbud”, siger Christian Kjær, direktør i Danmarks Vindmølleforening.

Lilleholt går ind for teknologineutralitet

Energiminister Lars Chr. Lilleholt har klart tikendegivet, at han stiler mod en teknologineutral udbudsmodel, der skal kunne godkendes efter EU’s statsstøtteregler. Ministeren vil godt stå sig godt med vindmøllefolket og han er derfor parat til at se på en løsning, løsrevet fra overvejelserne om den samlede aftale om dansk energipolitik, der fra 2020 skal iværksættes når aftalen fra 2012 udløber.

Lilleholt behøver dog ikke opfinde den dybe tallerken på ny. CEPOS har tidligere påpeget, at Danmark med fordel kunne lade sig inspirere af Norge og Sverige: Hvis der overhovedet skal gives støtte, bør den være teknologineutral dvs. ensartet til alle teknologier, sådan at den går til de billigste VE-producenter. Det er for eksempel den måde, Norge og Sverige støtter vedvarende elproduktion på.

Måske er vindmøllefesten allerede slut

Støtte eller ej – mange kommuner siger nu blankt nej til at opstille flere møller, ligesom der også er reservationer mod at erstatte gamle møller med nye store monstermøller.

Tirsdag den 28. februar 2017 vedtog et knebent flertal i Tønder Byråd at sige nej til et stort vindmølleprojekt med 29 vindmøller til 1,2 mia. kroner, som Vattenfall gerne vil opføre i kommunen – og som har været undervejs som projekt et par år med byrådets velsignelse.

Vindmølleprojekter rundt om i landet er jo blevet droppet før. Men i Tønder var det usædvanlige, at byrødderne sagde nej til overhovedet at sende en lokalplan om projektet i høring, selv om der tidligere havde været flertal for at arbejde videre med projektet.

Tirsdag den 7. marts 2017 sagde Esbjerg nej. Borgerprotester og modstand mod vindmøller i det hele taget fik politikerne i Esbjerg Kommune til at genoptage drøftelserne om at placere nitten møller i kommunen, og tirsdag besluttede Plan- og Miljøudvalget i Esbjerg helt at skrotte planerne om flere vindmøller i kommunen. Det betyder, at nitten planlagte kæmpemøller aldrig kommer op at stå.

Også Vejen kommune har efter massive borgerprotester skrottet konkrete vindmølleplaner.