Forsvarsbudgettet skal øges

NATO-landene mødtes i Bruxelles den 31.marts 2017. Oprindeligt var der udsigt til at mødet ville blive uden den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, der syntes at prioritere den kinesiske præsident, Xi Jinping, besøg i Washington.

Det endte med at Tillerson deltog i Bruxelles-mødet, men den amerikanske udenrigsministers eventuelle fravær gav ny næring til europæisk bekymring for USA’s commitment til NATO; Siden valget af Donald Trump til USA’s præsident i november, er usikkerheden og mistroen vokset i Europa og NATO. Donald Trumps kritik af alliancen for at være ”forældet” og præsidentens gentagelse af sin forgænger Barack Obamas krav om, at de europæiske medlemslande lever op til deres egne løfter om at afsætte to procent af deres bruttonationalprodukt (BNP), har sået tvivl om alliancens fremtid.

Tvivlen var ellers bortvejret efter den traditionsrige sikkerhedskonference, der i februar blev afholdt for 53. gang i München. I konferencen deltog blandt andre 16 statsledere og 15 regeringschefer sammen med ledere af internationale organisationer som FN og NATO samt talrige forsvarsministre. Donald Trump deltog ikke selv i München. Men det gjorde nogle af de vigtigste folk i hans regering: vicepræsident Mike Pence, udenrigsminister Rex Tillerson og forsvarsminister James Mattis.

På konferencen var det klare budskab fra dem, at USA står bag samarbejdet over Atlanterhavet og NATO. Endnu mere markant var forsikringen fra Donald Trumps partifælle, den tidligere republikanske præsidentkandidat og nuværende formand for forsvarskomiteen i det amerikanske senat, John McCain, der høstede bifald i München med en indfølt tale om NATO og ”bevarelse af Vesten”.

NATO-mødet i Bruxelles 31. marts 2017
NATO-mødet i Bruxelles 31. marts 2017

Er der grund til uroen i europæiske – og danske – forsvarskredse?

Ja, vi bør med rette være bekymrede.

USA er reelt vores bedste forsikring for, at vi kan bevare det samfund, som vi dagligt har glæde af. Og uanset hvad man måtte mene om Donald Trump, så er bidragsforpligtelsen faktisk nedfældet i en gensidig aftale mellem alliancens lande, der er tiltrådt af skiftende danske regeringer og folketingsflertal. Senest af statsminister Helle Thorning ved NATO-topmødet i Wales i september 2014.

Ét er vores internationale forpligtelser, men mindst lige så væsentligt er det, at dansk forsvar har brug for at få tilført flere midler, så vores soldater kan løse deres opgaver for Danmark på betryggende vis.

Det er ikke mindst bekymrende, at vi åbenbart ikke længere har kræfter til at bidrage til FN’s fredsbevarende operationer.

Der er i øjeblikket 16 FN-operationer med ca. 120.000 uniformerede udsendte. Desværre er det en række udviklingslande, der med gennemgående dårligt udrustede styrker, bærer hovedansvaret.

Danmark bidrag er vel i øjeblikket på omkring 50 udsendte i Korea, Mali, Sydsudan og Mellemøsten, og samtidig kan vi passivt iagttage, at civile dræbes og såres i bl.a. Sydsudan med de efterhånden velkendte flygtningestrømme som resultat.

Det bør vi kunne gøre bedre, det fortjener de mange udsatte i konfliktområderne i bl.a. Afrika.

Er det overhovedet muligt for de europæiske alliancepartnere at leve op til kravene fra USA og NATO?

Ja, hvorfor ikke?

Danmark har faktisk tidligere anvendt mere end 2,0 pct. af BNP på forsvaret. I 1953 var tallet 3,4 pct. Herefter faldt bidraget gradvist, og siden begyndelsen af 1990’erne har forsvarsbudgettet ligget på under 2 pct. af BNP.

I øjeblikket ligger det danske forsvarsbudget som opgjort af NATO på omkring 26 mia. kr. årligt svarende til 1,17 pct. af BNP. Hvis vi skal opfylde NATO-kravet vil det kræve at forsvarsbudgettet – formentlig gradvist over en periode – øges med 20 mia. kr.

Hvordan med de andre medlemslande?

I Tyskland har både kansler Angela Merkel og forsvarsminister Ursula von der Leyen lovet at øge betalingerne til NATO. Angela Merkel bekræftede tilsagnet så sent som i sidste uge under hendes besøg hos Donald Trump i Washington.

Problemet er imidlertid, at den nuværende regeringspartner SPD sammen med venstresiden i det tyske parlament, De Grønne og Die Linke, er imod at betale mere til NATO. Ifølge en opgørelse fra NATO skal Tysklands bidrag op fra det nuværende på 45 milliarder euro til 70 milliarder euro for at nå de krævede 2 procent af landets bruttonationalprodukt.

NATO-mødet i Bruxelles

Nu endte det med at Rex Tillerson deltog i NATO-udenrigsministermødet i Bruxelles den 31. marts 2017. Desuden har NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, efterfølgende haft succesfulde møder med Donald Trump i Washington. Dermed skulle al tvivl om USAs commitment være manet i jorden. Samtidig syntes alle NATO-landene at have forpligtet sig til efter evne at øge forsvarsbudgetterne.

Det skal blive interessant at følge forsvarsdiskussionen i Tyskland frem mod parlamentsvalget i september 2017.