Med det politiske lederskab under administration

Den blå regerings problem er, at man ikke disponerer over noget, der bare ligner et politisk flertal.

Regeringen er tilbageholdende med nye konkrete udspil og når der endelig meldes noget ud, lægges der op til debat i en afdæmpet og forsonlig tone. Den pittbull-agtige bidskhed statsministeren notorisk er kendt for, er gemt helt væk, og mens Løkke Rasmussen fører sig frem som statsminister i udlandet, må man forstå, at regeringen er parat til at strække sig vidt for at imødekomme Folketingets partier, alle geografiske lokaliteter, arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet og ikke mindst alle de offentligt ansatte. Hvis der er måtte være grupper, der føler sig oversete og uindbudte i statsministerens brede favn, skulle jeg hilse og sige, at det er en fejl!

S og DF i velfærdskoalition

At regeringen reelt er sat under administration af oppositionen blev understreget, da Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl med formanden for 3F, Per Christensen, som kobler, i fuld offentlighed lod sig forlove – og dermed etablerede en uomgængelig velfærdskoalition.

Dansk Folkeparti har gennem flere år bevæget sig væk fra sin historiske oprindelse som et parti, der er afvisende over for staten, skatterne, EU og udenlandske immigranter til et parti med fordelingspolitiske og økonomisk-politiske synspunkter som formuleret af Socialdemokratiet. En udvikling man har kunne se også hos lignende politiske partier andre steder i Europa.

Og Socialdemokratiet har fra den anden side, når det gælder indvandringspolitikken, bevæget sig mod højre. Modstanden mod VK-regeringens stramninger af udlændingepolitikken i 2001 og Nyrups snak om DF’s manglende stuerenhed, er helt væk.

Rød regering?

Det er imidlertid vanskeligt at se Dansk Folkeparti sammen med venstrefløjen og Alternativet bag en socialdemokratisk ledet regering. Vi er med andre ord i en situation, hvor Dansk Folkeparti sammen med Socialdemokratiet blokerer for en borgerlig regerings politik. Glem alt om en højere pensionsalder, topskattelettelser og en flad boligskat.

De uomgængelige krav

Der er heller ikke udsigt til at samfundet udvikles og rammevilkårene for borgere, virksomheder og nationen forbedres. Produktivitetsudviklingen er problematisk, de indenlandske investeringer er på et historisk lavpunkt og væksten og velstandsudviklingen har siden finanskrisen i forhold til befolkningsudviklingen været stagnerende.

Forsvars- og sikkerhedspolitikken burde påkalde sig intens opmærksomhed i en ny verden efter valget af Donald Trump som USA’s præsident og en aggressiv Putin i Rusland. Vi burde også forholde os til udviklingen af EU ikke mindst i lyset af Brexit og valgene i Holland og Frankrig.

Men som det ser ud nu, bliver det kun til lapperier.

Modstand fra 2 ud af 3

Selvom statsministeren havde vilje og magt til at lede landet, er det spørgsmålet, om statsministeren kunne regne med medløb fra de omkring 830.000 offentligt ansatte i Danmark. Hvis man kan fæstne lid til deres organisationer, var mange af dem modstandere af den tidligere regerings 2025-plan, Finansloven for 2017 og mange af de initiativer, der beskrives i luftige vendinger i regeringsgrundlaget.

Sygeplejerskerne, pædagogerne, socialrådgiverne og mange andre faglige organisationer har udtalt sig. Om det hele eller delelementer som f.eks. DJØF vedrørende SU-forslaget. Selv bestyrelsen i Statens Kunstfond har råbt vagt i gevær. Uafhængigheden, kvaliteten og den høje faglighed i kunsten er angiveligt truet på et tidspunkt, hvor Danmark mere end nogensinde har brug for et stærkt kunst-liv. Man må forstå, at et stærkt og velfinansieret kunstliv er afgørende for sammenhængskraft og den reflekterende dialog på tværs af befolkningsgrupper, geografiske tilhørsforhold og politiske skel.

Formidabel modstand fra alle med indkomst fra det offentlige

Når alle offentligt ansatte sammen med de knap 748.000 på overførselsindkomst gør fælles sag med de godt 380.000, der er på SU og med de 1.070.000 folkepensionister står enhver reformplan over for en formidabel modstand fra de over 3 millioner danskere, der har deres indkomst fra det offentlige.

Selv uden besparelser vil ethvert forsøg på omfordeling blive mødt af modstand – også fra de myriader af bestyrelses-, råds- og udvalgsmedlemmer, der ligesom Statens Kunstfonds bestyrelse er betroet et ansvar for en offentlig pengekasse.

Forudsigeligt 2017

Da regeringen samtidig syntes fast besluttet på for enhver pris at blive siddende, kan vi med sindsro se frem til et 2017, hvor der ingenting sker.

Selvom Danmark er stivnet, betyder det jo ikke at alt går i stå. Entreprenørerne i industri og landbrug lader sig heldigvis ikke bremse.

De hjemmemarkedsbaserede virksomheders investeringslyst i Danmark er begrænset. Investeringerne i Danmark hæmmes især af, at den indenlandske efterspørgsel er svag. Nettoinvesteringerne er derfor nede omkring 0, og dermed kun lige netop nok til at opretholde kapaciteten. Men ikke nok til at forbedre konkurrenceevne og produktivitet, og samtidig gøres der fra myndighedernes side intet for at fremme det initiativ og den konkurrence, der ikke mindst i hjemmemarkedserhvervene, detailhandel og byggeri, er et udtalt behov for.

Det er ikke kun danske virksomheder, der har været tilbageholdende med investeringer i Danmark. Udenlandske direkte investeringer i Danmark er i dag samlet set 57 mia. kr. lavere end de var i 2007, og udlandets investeringer i Danmark falder fortsat – i 1. kvartal 2016 blev de reduceret med 3 mia. kr.

De lave investeringer betyder, at der ikke skabes den beskæftigelse, indkomstdannelse og vækst i dansk økonomi, vi har brug for. Virksomhedernes manglende incitament til at investere i ny teknologi, i digital teknologi og i det hele taget i forskning- og udvikling, er en væsentlig forklaring bag den utilfredsstillende udvikling i produktivitet og konkurrenceevne.

Investeringerne glider til udlandet

Realiteten er imidlertid, at i takt med, at potentialet i Danmark er forsvundet, har entreprenører, iværksættere og risikovillige virksomheder vendt sig mod udlandet.

Danske landmænd har i årevis investeret i udlandet, hvor der fortsat er rammevilkår, der tillader rentabel landbrugsproduktion. Danske virksomheder indenfor industri, green-tech, handel og service investerer massivt i udlandet. Nationalbanken har oplyst, at danske direkte investeringer i udlandet i 1. kvartal 2016 steg med 33 mia. kr.

Voksende ulighed

Denne udvikling betyder, at samtidig med at bruttonationalproduktet stagnerer er der fortsat vækst i nationalindkomsten. Problemet er at de indkomster der flyder fra de udenlandske investeringer tilfalder forholdsvis få borgere i landet. Bortset fra visse pensionskasser er det ejerne af de internationale virksomheder, der kraftigt øger deres indkomst. Det er en del af forklaringen på den voksende økonomiske ulighed i Danmark.

Er det virkelig det, S og DF i Velfærdskoalitionen ønsker?