Den Herskende Klasse på offentlig forsørgelse

I Danmark steg antallet af offentligt ansatte fra 235.000 i 1960 til 539.700 i 1972.

I 1973 udsendte socialisten, pensioneret økonomiprofessor, Jørgen S. Dich (1901-75) på Borgens Forlag sit værk om ”Den herskende klasse” med undertitlen: ”En kritisk analyse af social udbytning og midlerne imod den”.

Offentligt ansattes udbytning af den øvrige befolkning

På baggrund af sin meget centrale placering i den offentlige forvaltning og mangeårige forskning udvikler Jørgen S. Dich i bogen den tanke, at vi regeres og udbyttes af offentligt ansatte, hvis lønninger, forfremmelser, ekspansion og reformer betales dyrt – ikke af de mest velbjergede, men af lønmodtagerne og især af arbejderne og de mindre næringsdrivende, som stadig fandtes i begyndelsen af 1970’erne:…” de offentligt ansatte inden for den sociale sektor, de videregående uddannelser og sundhedsvæsenet. Dens magt er ikke baseret på besiddelse, men på dens evne til at skabe en forpligtigende social ideologi, der har sit udspring i en humanistisk kultur, flugten fra det legemlige arbejde og angsten for sygdom og død. Den udformes i en perfektionisme og i en samfundskritik, der varetager klassens interesse i høje lønninger, begrænset arbejdsindsats og i en voldsom ekspansion af den offentlige sektor. Denne ekspansion overskrider på talrige områder den grænse, hvor omkostningerne bliver større end den samfundsmæssige nytte, og dermed indtræder både en social forringelse og en økonomisk udbytning af den øvrige befolkning”.

Gyldendal har netop genudgivet Jørgen Dichs klassiker, der 43 år efter den oprindelige udgivelse er mere relevant end nogensinde – antallet af offentligt ansatte er i mellemtiden vokset til 830.000!

Den fejlslagne 2025-plan

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans regering er tydeligvis kørt helt fast i det pløre, der er opstået som følge af de varmere følelser mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som har betydet at forholdet, der ellers bedst har kunnet lignes med en bundfrossen tundra, er under optøning.

Før gassen gik af ballonen, havde Lars Løkke Rasmussen tilbage i august 2016 en ambition om at sende 250.000 flere danskere ud på arbejdsmarkedet med 2025-planen, der blev offentliggjort tirsdag den 30. august 2016 og indgående diskuteret i Folketinget under åbningsdebatten den 6. oktober 2016.

Lars Løkke imødekom dermed – i det mindste verbalt – alle de politikere, der hidtil har talt om, hvor vigtigt det er at få flere mennesker i arbejde. Talt, ja – men desværre uden rigtig at gøre noget ved det!

Nu er 2025-planen opgivet, men spørgsmålet er, om planen overhovedet ville have gjort en forskel?

Kommunale jobcentre

Formelt ligger aktiveringsopgaven hos landets 94 kommunale jobcentre. De årlige driftsudgifter løber op i mere end 8 mia. kr., men man aner ikke hvor mange mennesker jobcentrene får sendt i arbejde. Den eneste sikre beskæftigelsesvirkning er, at systemet giver fast arbejde til mere end 9.000 mennesker med gode forbindelser til fagbevægelsen og kommunerne.

Offentlig forsørgelse

Danmarks Statistik har offentliggjort tal for antallet af offentligt forsørgede i Danmark i 2. kvartal 2016. Inklusive personer på arbejdsløshedsdagpenge og folk i forskellige former for støttet beskæftigelse var der i Danmark i 1. kvartal 2016 omregnet til fuldtidsmodtagere 746.381 på overførselsindkomst.

Her til kommer 324.900, der er på SU og 1.070.000 folkepensionister. Med de 830.000 personer, der er ansat i det offentlige, kommer det samlede tal for personer der er afhængig af det offentlige op på knap 3 millioner fuldtidsmodtagere.

Integration af flygtninge

Der er således nok at tage fat på, men hidtil har strømmen af flygtninge og asylansøgere stjålet opmærksomheden. I øjeblikket er antallet af asylansøgere begrænset, men den globale flygtningesituation kan betyde, at antallet på offentlig forsørgelse fortsat vil stige i de kommende år. Desværre har vi rigtig dårlige erfaringer med integration af flygtninge og asylansøgere i Danmark. Statistikken viser, at selv efter flere års ophold i Danmark kommer under en tredjedel i job.

Bureaukratiske og dyre jobcentre

Det er jo ikke fordi vi i Danmark ikke har et særligt system, der er etableret for lette adgangen til arbejdsmarkedet. Problemet er omfattende, bureaukratisk og dyrt, men det værste er, at det tydeligvis ikke virker. Der er udviklet allehånde ordninger: 80/20, job- og virksomhedspraktik og løntilskud, og meget andet – men systemet er impotent.

Sidste år gav presset fra 21.000 asylansøgere i Danmark anledning til, at regeringen, arbejdsgiverne og fagforeningerne i marts blev enige om en treparts-aftale, som skulle få flere flygtninge i arbejde. Der kunne ikke opnås enighed om en lavere indslusningsløn, men i stedet aftaltes det, at betale virksomhederne op til 40.000 kr. for at oprette såkaldte ”integrationsstillinger” for flygtninge.

Det er tanken, at den to-årige såkaldte Integrationsgrunduddannelse (IGU) skal kvalificere flygtningene til at tage et job på lige vilkår med danskere. Flygtningene får samme løn som elever, mens de er i en integrationsstilling og de optjener ret til normale dagpenge umiddelbart efter integrationsstillingen.

Integrationsgrunduddannelsen er ikke kommet rigtig i gang

Den nye integrationsuddannelse er en meget begrænset succes. LO og DI, der stod bag forslaget, hævder dog vedvarende, at ordningen grundlæggende virker og blot skal have tid.

Hvor længe skal vi vente?